Kender I det der med at det hele bare kører. Som smurt i olie. Ungerne vågner tidligt. Tidligere end de plejer. Hvis overhovedet muligt. Vil ikke spise. Forkert tøjvalg. Vil spise. Nej. Forkert morgenmad. Mor skal gøre det. Kan selv. Nej, far skal gøre det. Vil ikke i børnehave. Vil ikke cykle. Hellere gå. Endelig ude af døren. Vil cykle. Der er ikke tid. Mærker bagkanten snerpe til. Sætter sig på fortovet og skriger. Indtil faren giver sig. Fint. Du cykler. Tilbage. Henter hjelmen. Nej. Vil ikke cykle alligevel. Taler med store bogstaver. Gråd. Den lille på armen. Kigger rundt. Smiler. Hiver i fars krøller. Uglet. Må sætte det igen når man kommer på arbejde. Hvis man overhovedet kan se forskel. Hvis man overhovedet når på arbejde. Gråd. Påtaget, men vedholdende. Hov. En bussemand. Se! Et smil. Ja. Spændende. Kom. Vi har lidt travlt. Nej. Vil ikke i børnehave. Ikke på cykel. Taler med store bogstaver. Endelig. Fremme. Sveden drypper. Tiden. Skredet. Kigger op. Rundt på alle de andre fædre. Ind ad døren. En efter en. Med uldent hår. Flakkende. Tomme blikke. Grådkvalte unger. Smiler lidt. For mig selv. Går på arbejde. I bedre humør end længe.
#provinsfar