Kender I det der med at man skal på ferie. Bilferie. Den helt store oppakning. I den helt lille bil. Ingen plads. Så der skal pakkes. Tæt. Som kun en provinsfar kan. 117 tasker. Klapvogn. Rejseseng. Strandsæt. Poser. Med løse sko. Gummistøvler. Madvarer. Man skal jo spare hvor man kan. Sengetøj. Køreslik. Udnytter alle hulrum. Konen blander sig. Synes det går for langsomt. Smider tingene. Pusletaske. Babymad. Bleer. Legetøj. iPad. Lemfældigt. Ind i bagagerummet. Mærker en irritation. Venter. Til hun er gået indenfor. Piller alt ud af bilen. Igen. Må starte forfra. Hvad er det hun ikke forstår. Alt skal jo pakkes. Nøje. På sin rette plads og tilpasset. Vigtigt. Endelig afsted. Solen skinner. Aircon virker ikke. Var nærig ved seneste service-tjek. Fortryder det nu. På motorvejen fyldt med unger og grej. Bilen koger. Slår det hen med håndlun cola og rundesang. Smil hele vejen rundt. Åbner vinduet. Vind i håret. Den lette feriestemning. De korte deadlines og ubesvarede mails. Glemt. Tre uger med benene oppe. Humøret stiger. Fremme. Sent. Trætte. Men glade. Pakker ud. Kun det mest nødvendige. Konstaterer. Der mangler noget. Pusletasken. Med bleer og babymad. Glemt. Derhjemme. På vejen. Koldsved. Hvad er det hun ikke forstår.
#provinsfar