Der er noget helt specielt ved at være i sommerhus. Selv en kort tur. Efterlader på en måde altid en del af sig selv. Når man rejser hjem. Sol. Ro og minder. Bare smide sig henkastet i en strandstol. I ved. Den klassiske slags. Sidst på eftermiddagen. På den nyåbnede cafe. Skal prøves af. Stolen kollapser. Klemmer. Nej. Klipper. Nu ligger den så dér. Fingeren. Eller en del af den. På terrassen. Mellem tyske turister og perlegrus. Flytter mig. Lidt forlegen. Vil helst ikke forstyrre. Tyskerne. Halvvejs igennem deres jordbærtærter. Ender på et sygehus. I provinsen. Sandwich. Skinke og ost. I den ene hånd. Finger. I den anden. En læge hiver knibtangen frem. Bider lidt ekstra af. Nu har man pludselig for meget. Finger. Ligner han sjusser sig frem. Fuldstændig som at se sig selv. Med byggeprojekter i hjemmet. Sjusser mig frem. Håber på det holder. Jo, der er noget helt specielt ved at være i sommerhus. Selv en kort tur. Efterlader på en måde altid en del af sig selv. Når man rejser hjem.
Provinsfar
Provinsfar 