Løbeture. Ferien sætter høje standarder. Noget man aldrig kan opretholde når hverdagen kalder. Igen. Efter tre uger i solen. Men i ferien holder man ved. Ender som regel med aftenture. For træt om morgenen. Bruger i stedet hele dagen på at finde motivationen. Eller. Motivationen er der. På sin vis. Måske handler det mere om viljen. Viljen til at komme i skoene. Og afsted. Vinden har lagt sig. Sammen med aftensmaden. Tungt. Kartofler og spareribs. To portioner. Fra den lokale slagter. Han kender sit kød. Øl og to kugler is fra sommerkiosken. Det samme hver gang. Pistacie. Og straticcella. Nederst. Men så er det også ud at løbe. For ungerne puttes af konen og roen har sænket sig. En blanding af spareribs og straticcella tager til genmæle. Må holde en pause halvvejs. Giver lænden skylden. Overstået. Opkogt. Men ovenpå igen. Snupper et par mavebøjninger. Plus det løse. På terrassen. Mens konen nyder lidt rosé. I morgen skal vi have burgere. Det ligger nok knap så tungt. Det skal nok gå. Det er jo ferie. Motivationen er der. På sin vis….
#Provinsfar
Provinsfar 