
Søndag. Morgen. Det er weekend og tid til at slappe af. Herligt. Første barn skriger. Op. Morgenmad. Havregrøden brænder på. Den ene kræver at blive madet. Sur. Den anden kan selv. Vil selv. Tror på det. Laver en kop te. Stanken. Bleskift. Først den ene. Så den anden. Gisp! Hvornår har de sidst været i bad? Rødmer. Den ene skal bades. Sur. Den anden kan selv. Vil selv. Tror på det. Et øjebliks ro. Gisp! Hvornår er der sidst blevet støvsuget! I gang. Oprydning. Samme klodser. Morgen, middag, aften. Indkøb. Til hele ugen. Slæber. Yngste skriger. Lur. Ældste. Her, iPad. Shhh. Ikke sige det til nogen. Teen. For længst blevet kold. Så blev klokken efterhånden 09.00…hvad fa’en skal man lave resten af dagen?
#provinsfar