Aftensmad

Aftensmaden. Døgnets vigtigste måltid for den lille familie. Et spinkelt holdepunkt i en fortravlet hverdag. Fritidsaktiviteter og forlænget arbejdstider presser sig på. Undtagen ved aftensmaden. Her har man mulighed for at se sig selv og hinanden i øjnene. Der hvor vi bevæger vi os ind til kernen af det der betyder noget. Nærværet. Glemt er pendlertid. Dårlig økonomi. Nedprioriteret voksentid. Og den evige tsunami af institutionssygdomme, der presser familiens work-life balance. Vigtigt at værne om ritualet. For en stund. Det er i hvert fald hvad det kan blive til. En stund. Det er som om kernen af det der betyder noget ikke rigtig trænger igennem. Gråden. Trætheden. Sure og kræsne miner. Kulminerer i forældre der giver køb på ritualet. Ind vælter alt det der pludselig fylder noget. Pendlertid. Deadlines. Dårlig økonomi. Nedprioriteret mand/kone-tid. Tsunamien af institutionssygdomme. Et fast holdepunkt i en fortravlet hverdag. Overvejer at flytte ritualet over på morgenmaden. Om søndagen. Det er som om honning og pålægschokolade redder ritualet. Hver gang.

#provinsfar