Forfatter: Provinsfar

Madrassen

Tre år. Så længe har jeg ikke sovet ved siden af min kone. Sat på spidsen. Måske. Men alligevel. En småbørnsfamilies lod. Ungerne kræver opmærksomhed. Amning. Opvågning. Mareridt. Tissepause. På skift. Der er dog sket noget på det seneste. Ungerne er holdt op med at vågne. Om natten. Ikke længere behov for mors bryst. Eller fars trøst. Det betyder at min kone og jeg er begyndt at finde hinanden. Igen. Hænderne ovenpå dynen. Nogen gange under. Det svinger lidt. Til gengæld har hun opdaget hvor meget jeg snorker. Så nu ligger jeg her igen. På madrassen. Inde hos ungerne. Sover som en drøm. Ligesom deres far.

Tre år. Så længe har jeg ikke sovet ved siden af min kone. Sat på spidsen. Måske. Men alligevel. En småbørnsfamilies lod. Ungerne kræver opmærksomhed. Amning. Opvågning. Mareridt. Tissepause. På skift. Der er dog sket noget på det seneste. Ungerne er holdt op med at vågne. Om natten. Ikke længere behov for mors bryst. Eller fars trøst. Det betyder at min kone og jeg er begyndt at finde hinanden. Igen. Hænderne ovenpå dynen. Nogen gange under. Det svinger lidt. Til gengæld har hun opdaget hvor meget jeg snorker. Så nu ligger jeg her igen. På madrassen. Inde hos ungerne. Sover som en drøm. Ligesom deres far.

#provinsfar

Salmesang

Kirkegang. Betyder salmesang.
Barnedåb. Vielse. Altergang.
Kald det hvad du vil.
Det hører sig ligesom til.
Fra menigheden begynder det at summe.
Bortset fra de helt stumme.
Overlader sangen til den aldrende kvinde.
Skråler som var hun kirkerummets fyrstinde.
Manden brummer imens han stirrer
På kvinden foran hvis stemme nu dirrer.
Ikke nødvendigvis bedårende.
Men en kunst hun har forfinet med årene.