Grill

Købt en grill. Som husejer. Far. Patriark. Et must. Symbolet på mandighed. Kul. Det skal være ordentligt. Gas er for nemt. Alt kan. Skal grilles. Og stor. Plads til bøffer. Ribs og pølser. Flütes. Hvidløg. Til hele familien. Og gæster. Som kigger forbi. Sommeraften i haven. Grunden til huset blev købt. Pladsen. Haven. Friheden. Ingen regler. Det er nu et år siden. Vi køber thai. Takeaway. Igen. Grillen. Stadig ikke pakket ud.

#provinsfar

Mælkebøtter

Kender I det der med havearbejde. Sjældent. Så må udnytte momentum. Mælkebøtter. Hakkejern. Alt ligner ukrudt. Luger. Hæmningsløst. Pause. Kun et øjeblik. Kold øl. Velfortjent. Står. Med rank ryg. Anerkendende blikke over hækken. Ens lille territorium. Solen går ned. God dag. Produktiv. Træt. Sover. Som en sten. Vågner tidligt. Frisk. Morgenmad. Kigger ud. Mælkebøtterne. Tilbage. I hobetal. Som om intet var hændt. Nærmest griner af en. Føler sig pludselig træt. Meget træt. Mandag. Ubarmhjertig.

#provinsfar

Modefrans

Kender I det der med at man kigger ind i garderoben. Om morgenen. Inden arbejde. En snigende trang. Lyst. Markere at man stadig er skarp. Med ambitioner. Oser lidt igennem bøjlerne. Lidt af hvert. Både til gården og gaden. Ikke prangende. Men alligevel. Bukser. Havregrødspletter. Skjorter. Krøllet. Ikke i dag. I dag. Skarp. Ambitiøs. Det er planen. Børster tænder imens. Blazer. Nice. Njarh. Måske ikke alligevel. Yndlingsblusen til at have indenunder. Til vask. De fede bukser. Sidder perfekt. Nå nej. Husker ved sidste investornetværk. Hvordan. Foran 80 mennesker. Bukker sig ned for at gribe mikrofonen. Tænde powerpointen. Flængen. Bagpå. Markant. Må mingle langs væggene. Ender med at gribe skovmandsskjorten. Det er det de unge vil have. Hip. Moderne. Kan ikke se det. Det eneste hip er hofterne. Buler ud på sidebenene. Strækker skjorten. Ligner min far. Mere og mere. Dejlig mand.

#provinsfar

En go film

Kender I det der med aftenhygge. Med konen. En god film. Skal bare lige have overstået aftenputning. Sten. Saks. Papir. Taber lodtrækning. Dammit. Fair nok. Er ikke hjemme i morgen. Men alligevel. Godnatlæsning. Lili laver cirkus. Igen. Er du sikker? Behøver ikke engang at bladre længere. Synger for den ene mens den anden skriger. Skriger af den anden mens den ene synger. I skovens dybe stille ro. Hvad er kimer? Hvad er fred? Hvad er tier? Måske man bare skulle have valgt Mester Jacob. Lyde. Nede fra stuen. Hygger i sofaen. Spiser garanteret den sidste chokolade. Nu må det stoppe. Uret tikker. Stadig gråd. Den lille. Op. Vugger. I armene. Ro. Tilbage i sengen. Gulvet knirker. Vågner. Gråd. Kigger på uret. Forfra. Tæl til 10. Endelig. Lister nedenunder. På sofaen. Lidt chokoladerester. Gemt. Falder i søvn.

#provinsfar

nemlig.com

Kender I det der med søndag morgen. Ungerne sover hos svigerforældrene. Skøn koncert natten før. Konen kører fra morgenstunden: “Husk nu at nemlig.com kommer mellem 09-10″…..jo jo. Lækkert. Så kan man liiige få sig en forlænget skraber…..Vågner. Panisk. Rejser sig tumultagtigt fra sengen. Det ringer vist på døren? Igen. Vedholdende, nærmest insisterende. Gisp. Nemlig! Griber brillerne. Mærker hjertebanken. Det ene ben i bukserne. Ned af trapperne. Dørklokken ringer igen. Nu bebrejdende. Prøver det andet ben i bukserne. Mislykkes. Glider. Sidste fire trin i rullefald ned mod hoveddøren. Et sidste ring. Kigger op fra gulvet. Liggende. Døren åbner. Langsomt. Der står hun. Hjemme igen fra mormor og morfar. Smiler: “Hej far! Hvorfor sidder dine bukser sådan der?”

#provinsfar

 

Er lige flyttet til provinsen. Nyt hus.  Med kone og to små børn.  Pendlerliv og far-barn gymnastik.  Hvad nu? Kender I det? Mødte en ældre dame. For nylig. På den anden side af kloden. Aldrig set hende før. Sagde at jeg skulle begynde at skrive. Svarede. Javel. Autoritetstro som man er. Så det er det jeg gør. Blevet moderne. Blogger. Arh…..måske lige at strække den. Men forsøger. Ved ikke hvor det ender. Andet end at der skal være en masse følgere her på siden. En milliard-million. Intet mindre. Håber I vil følge lidt med.

Essensen er klar. Livet som provinsfar.

#provinsfar