
Kategori: Arbejde



Provinsfart
En uge i Lissabon. Konference. Faglige indspark af de helt store. Alt fra Amazon til Al Gore. Arbejde. Uden kone og børn. Så på måde en ferie. Stor i slaget. Portvin. Laksetatar. Store bøffer. En kulturhovedstad med alt hvad det indebærer. Af mad. Vin. Fado musik. Den mentale rygsæk. Fyldt. Til randen. Af gode oplevelser og fornyet energi. Hjem igen. Den rigtige rygsæk. Fyldt. Til randen. Af souvenirs. Fra kulturhovedstaden med alt hvad det indebærer. Små lyserøde paraplyer. Anna og Elsa. Køleskabsmagneter. Pruttepude. Til pigerne. Og selvfølgelig tre små pakker. Kelloggs. Frosties og Coco Pops. Fra morgenmadsbuffetten. Der skal jo spares hvor der spares kan.
#provinsfar
Presset
Kender I det der med at være presset. Af virkeligheden. Pendler. Toget. Igen forsinket. Køreledning. Sne. Blade. Varme. Påkørsel. Graffiti. Ny køreplan. Signalforvirring. Togbus. Motorvejskøer. Kan ikke følge med. Presset. Af institutionen. Arbejdsdag. Infomøde. Juleklip. Påskeklip. Forårsrengøring. Madpakker. Sukkerpolitik. Man skal sgu snak’ med børn. Spæner. Henter. Lidt over fire. Tom institution. Kan ikke hamle op. Presset. Af arbejde. Karriere. Deadlines. Tidsregistrering. Møder. Bagkant. Papirnusseri. Varm luft. Kan ikke rette ind. Presset. Af parforholdet. Nærvær. Kærlighed. Voksentid. Samvær. Fordufter. I bleskift. Forpligtelser. Rutiner. Manglende søvn. Planlægning. Presset. Af presset. Lægger mig lige lidt på sofaen og venter på at det går over.
Provinsfar
Katastrofekurs
Kan ikke helt forklare hvorfor. Men nyheden om at en nedfalden køreledning. Der lammer min morgenpendling. Fylder. Næsten alt. Faktisk. I min bevidsthed. Mere end dagens atomtrussel. Altomsigtruende vulkanudbrud i Indonesien. Og stigende vandstand pga klimaforandringer. Det kan ikke måle sig. Med tanken om. Og udsigten til. Endnu en time i togbus. I myldretiden.
#provinsfar


Dandryer
Kender I det der med at man sætter sig på toilettet. En tilfældig tankstation. Et sted i provinsen. Lettere presset. Og først alt for sent. Opdager. Rullen. Med toiletpapir. Tom. Eneste udvej. Hånd. Sæbe. Vand. Måsen i vejret. Vendt. I retning mod håndtørren. DanDryer. Mærker den varme luft. Effektiv. Let kildende. Lister ud i bilen. Hurtigt. Uden at løfte blikket. Afsted. Ikke mit stolteste øjeblik.
Provinsfar