
Spørg din far?




Har brugt de sidste tre måneder på at lære mine børn at skubbe vandhanen over på kold. Så drypper den nemlig ikke. Hellere det end at bruge 10 minutter på at skifte armaturet. Den nye ligger ellers klar. På køkkenbordet. Der har den ligget stort set lige så længe som gamle har dryppet. Er på en måde blevet en fast del af indretningen. Missionen er lykkes. Vandregningen har stabiliseret sig. Så meget at mine børn nu er begyndt at skælde vores gæster ud når de har været på toilettet. Hvad kunne det ikke føre til hvis man brugte samme energi på mere proaktive ting her i livet.



Hvis jeg skal være helt ærlig. I virkeligheden har jeg nok brugt tiden fra mit seneste opslag, og til nu, på at samle overskud til at få lavet de huller. I væggen. Sådan føles det i hvert fald. Men nu hænger det der. Billederne. Og derfor er det også tid til et nyt opslag.
Håber I alle har det godt.
Godt Nytår

Er begyndt at løbetræne igen efter en lang periode uden motion. Efterårs-blues. Coronasyg. Jul. Nytår. Kulde. You name it. Men nu er jeg altså begyndt at løbe igen. Hurtigere og oftere end jeg egentlig havde regnet med. Jeg prøvede først med gåture men de viste sig ikke at gøre noget godt for mig. Satte for mange tanker igang. Om livet. Børn. Ægteskab. Job. Karriere. Hobby. Krop. Form. Sjæl. Fremtid. Fortid. Lyster. Dæmoner. Ønsker. Drømme. Begrænsninger. Muligheder. Sorg. Glæde. Grin. Åndenød. Masser af åndenød. Så nu er jeg altså begyndt at løbe igen. Der har jeg nemlig kun overskud til at koncentrere mig om at trække vejret. Og følge med…..


Der var engang jeg kunne træne intensivt. Fire dage i løbet af ugen – og derefter spille to fodboldkampe på en weekend. Uden at blinke med øjnene. Det mener jeg egentlig stadig at jeg kan. Alligevel sortner det for øjnene. Og anstrengelserne overvælder min lår. De tre minutter jeg indtil videre har vippet med mine unger i løbet af ferien…