Kategori: Familie

Kaffemik

Kaffe. Boller. Hyggevisit. Det helt store kagebord bagt på friske rabarber. Vendt. Et øjeblik. På en tallerken.

Kaffe. Boller. Hyggevisit. Det helt store kagebord bagt på friske rabarber. Vendt. Et øjeblik. På en tallerken. En afbrudt fortælling bliver til en spydig kommentar. Uenighed om detaljen. Snerren. Højlydt. Råben. En indebrændt boble vælter ud over kaffebordet. Fanget i krydsild. Griber akavet ud efter et stykke kage. Og skålen med flødeskum. Tom. Skraber bunden uden at løfte blikket. Overvejer om man skal spørge om der er mere. Beslutter mig for at lade være. Spiser kagen. Uden. Lidt tør. Men god.

@provinsfar

Ufiltreret

Det eneste man hører er sig selv råbe af de andre trafikanter. Igennem et lukket vindue. For meget kø. Det giver mig ikke noget. Pendleriet. Med mindre det er med tog. Her får man det råt. Ufiltreret.

Tager som regel toget på arbejde. Orker ikke bilen. Mister tålmodigheden. Det eneste man hører er sig selv råbe af de andre trafikanter. Igennem et lukket vindue. For meget kø. Det giver mig ikke noget. Pendleriet. Med mindre det er med tog. Her får man det råt. Ufiltreret. En mand i 40’erne sætter sig. Lukker øjnene. Forceret og med sammenbidt pande. Han prøver at finde roen, men det virker ikke. Må åbne endnu en øl. Dåse. Drikker indtil alkoholen får overtaget. Hovedet lander på skulderen af kvinden ved siden af ham. En kvinde i 30’erne. Sidder. Inden vi andre stod på. Med tasken på skødet og ryggen ret. Påtaget. Gemmer sig bag solbrillen. Ringer til skolen mens kupeen følger med i spænding. Knægten skal gå klassen om. Koncentrationen driller. Kontrolløren venter utålmodigt mens kvinden raser ud over for rektor. Fortsætter sin mission. Kort eller billet. En mand i 60’erne. Kridhvidt hår. Nystrøget skjorte. Sko. Velplejet. Nydelig. Men ansigtet er tomt. Knuger et brev han lige har trukket op af inderlommen. Kære. Skriver fordi hun ikke vil tale med ham. Han forstår ikke hvad han nu skal gøre. Han sender ikke brevet med tro på at det hele bliver godt. Igen. Blot et håb om at kærligheden og tilliden trænger igennem. En dag. Læner mig tilbage ind mod vinduet og kigger ud. Tænker på min egen uge. Mand i 30’erne. To børn. Søvnen mangler. Ungerne vil ikke spise deres morgenmad hurtigt nok. Far skal nå et tog. Det var vist det. Her får man det råt. Ufiltreret. Pendleriet.

@provinsfar

Nystrøget skjorte

Er træt. Sådan rigtig træt. 
Sover ikke. 
Nok. 
En blanding af unger der vågner. 
Tidligt. 
Og mig selv der ikke går i seng. 
Tidligt. 
Det begynder at sætte sig.
Vælger at stryge skjorten.
Inden jeg tager på arbejde.
For en gangs skyld.
Drastisk beslutning.
Håber det kan aflede den værste opmærksomhed. 
Fra resten af udtrykket.

@provinsfar

Udstyrsstykke

Det er ikke længe siden
hvor jeg tog mig mig selv.
I at gå en tur. Med barnevognen.
Bare ned og runde torvet.
Lige for at mærke.
De bløde blikke.
Fra byens kvinder.
Hjem igen.
Sådan er det ikke længere.
Ungerne er for store.
Barnevognen er væk.
Slæber dog stadig rundt på alt udstyret.
Kan godt mærke at det er lidt andre blikke
Jeg nu møder fra byens kvinder.
Hjem igen.

Skærmtid

Det er det blå lys der gør det. Tærer i livskvaliteten til langt ud på natten. Eksperter tordner mod skærmtid. Forringer din søvnlængde. For mig er telefonen ikke problemet. Jeg får min søvn. Den afbrydes kun af en kølig, dragende sirenesang. En sang der sniger sig ind efter mørkets frembrud og oplyser mit søvndyssende ansigt. En magisk sang. Sangen om natmad. Rester fra tidligere. Pølse. Chili. Løg. Ristet. Agurk. Syltet. Sennep. Sød. Spiser det koldt. Ligesom lyset. Fra køleskabet. Køleskabet. Det er det der roden til livskvaliteten. Søvnen er udskudt.

@provinsfar