Strikketøj

Strikketøj

En smuttur til Sverige. Lund. Med konen. En hurtig forkælelse. Overnatning. Det kan noget. Sverige. Eller også er det bare følelsen af at komme lidt væk. Fra hverdagen. Har efterhånden været over broen nogle gange i år. Altid godt vejr. I dag står de dog. Og venter. På den anden side. Tjekker folks pas. Fuld bemanding. Er det kun i efterårsferien at folk smugler sig selv over grænsen? Har selvfølgelig glemt passet. Slipper igennem på det blegfede, glatte ansigt. Fotoet fra man fyldte atten. Og spritnyt kørekort i lommen. Luksus. Byens fineste hotel. The Lady Deluxe Room. Especially customed to ladies like yourself. Træt provinsfar. Det er lige mig. That little extra something. Strikketøj og gæstebog på værelset. Fuck it. Vi gør det. Har betalt for værelset så vi kører all in.

#provinsfar

Selvportræt

Selvportræt

Ej.
Helt ærlig.
Dig der nappede mit halvnøgne selvportræt.
Billedkunstprojektet i gymnasiet.
Fra tiden før det hed selfie. 
Send mig lige en personlig besked.
Vil gerne have det tilbage.
No hard feelings.
Har bare prøvet at genskabe det.
Fungerer ikke helt.
Maven former sig.
På en eller anden måde.
Anderledes
End dengang.
Ej.
Helt ærlig.
Please.

#provinsfar

Aftensmad

Aftensmad

Aftensmaden. Døgnets vigtigste måltid for den lille familie. Et spinkelt holdepunkt i en fortravlet hverdag. Fritidsaktiviteter og forlænget arbejdstider presser sig på. Undtagen ved aftensmaden. Her har man mulighed for at se sig selv og hinanden i øjnene. Der hvor vi bevæger vi os ind til kernen af det der betyder noget. Nærværet. Glemt er pendlertid. Dårlig økonomi. Nedprioriteret voksentid. Og den evige tsunami af institutionssygdomme, der presser familiens work-life balance. Vigtigt at værne om ritualet. For en stund. Det er i hvert fald hvad det kan blive til. En stund. Det er som om kernen af det der betyder noget ikke rigtig trænger igennem. Gråden. Trætheden. Sure og kræsne miner. Kulminerer i forældre der giver køb på ritualet. Ind vælter alt det der pludselig fylder noget. Pendlertid. Deadlines. Dårlig økonomi. Nedprioriteret mand/kone-tid. Tsunamien af institutionssygdomme. Et fast holdepunkt i en fortravlet hverdag. Overvejer at flytte ritualet over på morgenmaden. Om søndagen. Det er som om honning og pålægschokolade redder ritualet. Hver gang.

#provinsfar

Morgenritual

Morgenritual02

Søndag. Morgen. Det er weekend og tid til at slappe af. Herligt. Første barn skriger. Op. Morgenmad. Havregrøden brænder på. Den ene kræver at blive madet. Sur. Den anden kan selv. Vil selv. Tror på det. Laver en kop te. Stanken. Bleskift. Først den ene. Så den anden. Gisp! Hvornår har de sidst været i bad? Rødmer. Den ene skal bades. Sur. Den anden kan selv. Vil selv. Tror på det. Et øjebliks ro. Gisp! Hvornår er der sidst blevet støvsuget! I gang. Oprydning. Samme klodser. Morgen, middag, aften. Indkøb. Til hele ugen. Slæber. Yngste skriger. Lur. Ældste. Her, iPad. Shhh. Ikke sige det til nogen. Teen. For længst blevet kold. Så blev klokken efterhånden 09.00…hvad fa’en skal man lave resten af dagen?

#provinsfar

Hvil i fred

Kirkegård

Skyder genvej. Hver morgen.
Igennem kirkegården.
200 års fortællinger. Om mennesker.
Sprechstallmeister. Overtoldbetjent. Skindhandler. Købmand.
Kranfører. Sygeplejerske. Redaktør. Grosserer. Blot et barn.
Og nu. En sangskjald.
Livet kom og gik. Alle hviler i fred. Ifølge stenene.
Forsøger mig lidt frem.
Projektleder? 
Nu på tiende år.
Hvil i fred. Det bliver svært.

#provinsfar