Endelig en dag uden unger. Med overnatning. Hvad skal man lave. Det er lige meget. Bare kør. Så det gør vi. Til koncert. I det svenske. Længe siden så rusten skal lige bankes af. Står tæt. Føles rart. Omend omringet af mænd med dødningehoveder på overarmene. Beslutter mig for at lade læbepomaden blive i lommen. Bag os står et træt ægtepar. De orker ikke at pille ørepropperne ud mellem opvarmning og hovednummer. Virker som om der er blevet sagt hvad der skal siges imellem dem. Tørsten indfinder sig. Midt i Sverige. Så alkoholen skal drikkes i et særligt område. Føler mig bandlyst. Bag toiletterne. Gemt væk som en anden ryger. Sluger min øl imens forventningen stiger. Ikke til mig, men til aftenens hovednavn. How are you feeling Gothenburg? 60.000 brøler og jubler. Jo tak, men det kniber faktisk lidt med lænden nu du spørger. Vi er nogle stykker når jeg kigger rundt. Os mænd på knap fyrre. Bukker forover på skift. Ikke beruset men for at redde ryggen. Solen står lavt på den svenske sommerhimmel. Så kan intet se. Udover manden med dødningehovedet. Han skråler. Højest. Ed Sheeran fan ind til benet. Fuck it. “…Darling just dive right in. And follow my lead…”

#provinsfar