Det er skønt med ferie.
Resort.
Buffet døgnet rundt.
Pandekager til morgen.
French Fries til frokost.
Og alt derimellem. Til aften.
Eneste ulempe med den buffet.
Er at man er oppe. På vandring.
Hele tiden efter mad.
Mens den anden.
Holder øje med ungerne.
Jeg har ikke snakket med min kone i en uge.
Sådan rigtigt.
Gad vide hvordan hun egentlig har det.
Uhh…..de har vafler i dag! Den var ny.
Provinsfar
Så lykkedes det. Endelig, At få skubbet børnene ud. I solen. Bygger sandslotte og sopper i vandkanten. Mens mor og far. Nu også har købt UV-dragt. Faktor crazy. Solkrem og kæmpe hat. Til sig selv. Det tog kun et døgn. Kan virkelig mærke. Kuløren. I huden. Tæt på de 40 (grader), fed og færdig!
Provinsfar
Så lykkedes det. Endelig. At få slæbt Hipp-mad. Øko-bleer. Renseservietter. Klapvogn. Sutter. Parasol. Badedyr. Til troperne. Kridhvidt sand. Et stenkast fra Ækvator. Dette her har været længe ventet. Forrige ferie. Aflyst. I sidste øjeblik. På grund af knas med graviditeten. Så det luner ekstra. Godt. Her i 40 grader. At være afsted. Har selvfølgelig købt UV-dragt. Faktor crazy. Solkrem og kæmpe hat. Til ungerne. Mor og far skal dog ligge. Helt stille. Blegfede og uden beskyttelse. Direkte i solen. Man er her jo kun i fjorten dage. Skal kunne mærke. Kuløren. I huden. Tæt på de 40 (grader), fed og færdig!
Provinsfar
Mile High Club. Er det ikke det man siger. En hurtig svigom på flyets toilet. Tillykke. Eksklusiv klub. Så skulle de prøve at skifte en ble. I 10.000 meters højde. Svævende. På ingen plads. Med en ble af de helt tunge. Går over sine bredder. Det seneste døgns ostehaps. Peberfrugt. Og figenpålæg. Op og ned af ryggen. Med en unge der skriger. Og en far der sveder. Sveder over de 300. Passagerer. Der følger slagets gang. Og blereserverne der nu er opbrugt. Stadig otte timer tilbage. I luften. Tillykke. Eksklusiv klub.
Provinsfar
Jeg burde egentlig glæde mig til vores kommende ferie. Sol og varme. Til venners bryllup under eksotiske himmelstrøg. Men lige nu er min største bekymring. Primært. Tanken. Om 10 timer. Med to små unger lukket inde i et fly. Har sparet det ene flysæde. Væk. Det var billigere. Den yngste sidder da bare på skødet. Fortryder den beslutning. Nu. Her hvor flyet skal til at lette. Det er som om ungen er vokset helt vildt. Siden vi købte rejsen. Tilbyder konen at jeg selvfølgelig nok skal tage den første vagt. De første timer i flyet. Under dække af at de som regel er de værste. For børnene. Ren hysteri. I virkeligheden. Nok nærmere. Et desperat træk fra min side. Vores unger bliver som regel stille. Lidt generte. Når de prøver noget nyt. Ikke noget med at bevæge sig for langt væk. Fra trygheden. Og forældrenes skød. I hvert fald lige indtil isen. Og fortroligheden med omgivelserne brydes. Der går de fra søde engle. Til crazy kids. Men til den tid er det konens tur til at passe ungerne. Ved ikke om min plan lykkes.
Nogen forslag til hvordan man underholder små unger i et fly?
Eller måske endnu vigtigere – what not to do?
Provinsfar
Kender I det. Provinsen har mange glæder. Men det går først op for én. Her halvandet år senere. At trygheden. Og ikke mindst anonymiteten. Ved en lejlighed. På femte sal i storbyen. Hvor dørtelefoner og trappeopgange tager pusten fra de fleste. Fra landsindsamlere. Jehovas Vidner. Uanmeldte besøg. Af svigerforældre. Nysgerrige naboer. Og licensmænd. Det eneste man modtager er pizzareklamer. Masser af pizzareklamer. Storbyen har mange glæder. Men det går først op for én. Her halvandet år senere.
Provinsfar
Har lige haft en stirre-konkurrence. Med naboens kat. Den sad der. Og stirrede. Intenst. Langvarigt. Vedvarende. På mit trappetrin. Endte med at tabe duellen. Blev faktisk helt forlegen. Af kattens dybe. Intense. Urokkelige blik. Måtte snige mig forbi. Lags muren. Duknakket. Har faktisk taget mig selv i at åbne. Døren. Forsigtigt. De sidste par morgener. Liste ud. Og væk. Hurtigt. Ånde lettet op. Over at undgå endnu et møde. Med naboens kat. Dette er dens domæne. Tydeligvis.
Provinsfar
Kender i det der med at vågne fra en lur. Ikke mig. Desværre. Den yngste. Mødet med et smil. Glæde. Umiddelbar og ligetil. Udhvilet. Leger. Det helt simple. Her er en klods. Værsgo. Må jeg få den? Tiden løber. Glemmer mellemmåltidet. Og frokosten. Må også prøve at lære det. Vigtigt med rutinerne. Hvor svært kan det være. Vender sig om. Blikke. Mødes. Stemningsskift. Splitsekund. Gråd. Gennemtrængende. Som i. Gennemtrængende. Mad. Her. Ro. Mæt. Mødet med et smil. Glæde. Umiddelbar og ligetil. Udhvilet. Leger. Det helt simple. Her er en klods. Værsgo. Må jeg få den? Tiden løber. Som sædvanlig. Stemningsskift. Må også prøve at lære det…
Provinsfar
Ligegyldigt hvor gammel man end bliver. Ringer man da. Efter sin far. Når en hylde. Et spejl. Et fjernsyn. Skal hænges op. På væggen. Det ender nemlig. Galt. De gange man prøver selv. Stakkels mine to tøser. De skal ikke forvente for meget. Af deres gamle far. Når de engang vokser op. Og flytter hjemmefra.
Provinsfar
Provinsfar 