Skal man flytte ud af byen. Eller blive. Hvornår er tiden den rigtige. Man har brug for haven. Naturen. Stilheden. Men kan ikke slippe tanken. Om byen. Pulsen. Går man glip af noget. Bliver man isoleret. Af at flytte ud. Tankerne ræser rundt i hovedet. Hvis ikke hos dig selv. Så hos konen. Priserne stiger. Skal man udnytte friværdien. Fra lejligheden. Inden boblen springer. Igen. Eller lige tage et par år mere. Så der er ekstra penge at rejse for. Når først ejendomsskatter. Og realkreditlån. Overtager din konto.
Mange er i tvivl. Er du?
Kategori: Familie
Running Sushi
Ude at spise. På restaurant. Spontan ide. Ingen lyst til frikadellerester. Og kogte blomkål. Tidligt afsted. Meget tidligt. Der er man nemlig alene. Helt alene. I restauranten. Heldigvis. Så forstyrrer man ikke andre gæster. Drukner en mulig romance. I barnegråd og flyvende madrester. Finder et roligt hjørne. Mærker duften af hvid dug og opvartning. Bare for en kort bemærkning. Det er jo ferie. Vælger sushi. En running en af slagsen. Ikke prøvet det før. All you can eat. Tanken tiltaler. Mad med det samme. Oplagt for familier med sultne unger. Elsker det. Faktisk. Konceptet. Roterende rejechips. I en uendelighed. Baljer med cola og isterninger. Uden brus. Ungerne oppe at køre. Åbner lugerne. Til de roterende retter. Igen. Og igen. Flere cocktailpølser og fritter. Ikke skyggen af sushi. Drikkevarer der vælter. Bordet. Oversvømmet. Varmen fra køkkenet. Stiger. Røde kinder. Opkogte. En sød lugt af miso suppe og fyldte bleer. Hjemme igen. Forpustet. Forstoppet. Rundtosset. Og samtidig. På en måde. Lettet. Kan nu igen prale. Med overskud. Vi spiser da ude. I byen. Hvor svært kan det være. Glæder mig dog til i morgen. Til frikadellerester. Og kogte blomkål.
#provinsfar
Nightcap
I kender dem. De lange. Lune sommeraftener. På terrassen. Havde næsten glemt dem. Ro på og tid til snak. Nightcap. Ungerne skal bare lige sove først. Fars tur. Trækker den lidt længere end normalt. For at være på den sikre side. Så ungerne falder i søvn. Hurtigt. Godnatlæsning. Umuligt. Den store. Overgearet. Den lille. Kaster sutten. På gulvet. Igen og igen. Rytmisk. Godnatsang. Nu er jord og himmel stille. Roen sænker sig. En hånd på brystet. Endelig. Nynner. Langsomt. Hovedet. Hvilende på armen. Henover sengegærdet. Vågner. Med hold i nakken. Kigger på uret. Har selv sovet. Halvanden time. Nu er jord og himmel stille. Helt stille. Undtagen tøserne. Den store. Overgearet. Den lille. Kaster sutten på gulvet. Igen og igen. Rytmisk. Der er noget helt specielt. Over de lange. Lune sommeraftener.
#provinsfar
Vandhund
I sommerhus. Ved kysten. Indbegrebet af ferie i Danmark. Dejligt at komme lidt væk fra det hele. I kender det. Her kan man endelig være sig selv. Kogt ned. Til tre uger i juli. Små lommer af solskin. Udnyttes på stranden. I vandet. Koste hvad det vil. Selvom badevandstemperaturen siger nej. Resten af tiden i haven. Kongespil og drømmeseng. Blomstret. Levn fra en svunden tid. Pølserne grilles. I støvregn. Tomatsalat. Aftentur i byen. Lidt for store softice. Tørstig. Kigger butikker. De samme som i alle andre danske sommerbyer. Hurtigt overstået. Tid til mad. Tiden løber og ungerne er sultne. Valg mellem udendørsservering. Fiskefilet og bløde pomfritter i metermål. Livemusik. Nok nærmere muzak. Eller det nye sted. Med sort plastiklæder og vandpiber. Tapastallerken med forårsruller. Spøjst. Tomt. Ender med fiskefileten. Og de bløde fritter. Ikke prangende. Spiser alligevel op. Helt op. Fyldt op. Med gæster. De samme som i Rema1000. Fra de lange køer ved kassen. Lørdag. Store-skiftedag hos Novasol. Alle med vin i kurven. Papvin. Kan holde hele ugen. Står der selv. I år med rosé. Man er vel moderne.
#provinsfar
Vinterbader
Sommerferie. Lig med løbeture og forbedret kondital. På med skoene. Masser af forsømte kilometer der skal indhentes. For træt i hverdagen. Så her i ferien løber jeg. Hele tiden. Om morgenen. Tidligt. I skoven og langs stranden. Stille. Helt stille. Kun en enkelt hare i ny og næ. Og hundeluftere. Selvfølgelig. Overalt. Med og uden hundeposer. Lægger hårdt ud. Mærker farten. Overskud. Overhales alligevel bagfra. Af fyren med det rigtige udstyr. Tænker. Bevar roen. Han går sukkerkold. Hold tempoet. Sætter alligevel farten op. Hurtigere. Hurtigere. Kan ikke indhente ham. Må stoppe op. Lungerne brænder. Giver knæene skylden. Går i stedet ned til vandet. Koldt. Ligesom februar i sommerhuset. Vinterbadning. Godt for blodomløbet. Sundt og befriende. Siger de kloge. Ikke selv så sikker. Skal prøves. Mod til sig. Hele ugen. Ned på stranden. Tidlig morgen. Af med tøjet. Skoene som det sidste. Kigger ned. Kan kun se tæerne. Tydeligvis. Koldt. Mågerne. Cirkulerer. Griner hånligt. I tvivl. Accepterer. Det var et hæderligt forsøg. Foreviger situationen. Nøgenhed. Det er det de unge vil have. Samler tøjet. Under armen. Lister ydmygt forbi hundelufterne. Tilfreds. Ikke oppe at køre. Lidt ligesom løbeturen.
#provinsfar
Bilferie
Kender I det der med at man skal på ferie. Bilferie. Den helt store oppakning. I den helt lille bil. Ingen plads. Så der skal pakkes. Tæt. Som kun en provinsfar kan. 117 tasker. Klapvogn. Rejseseng. Strandsæt. Poser. Med løse sko. Gummistøvler. Madvarer. Man skal jo spare hvor man kan. Sengetøj. Køreslik. Udnytter alle hulrum. Konen blander sig. Synes det går for langsomt. Smider tingene. Pusletaske. Babymad. Bleer. Legetøj. iPad. Lemfældigt. Ind i bagagerummet. Mærker en irritation. Venter. Til hun er gået indenfor. Piller alt ud af bilen. Igen. Må starte forfra. Hvad er det hun ikke forstår. Alt skal jo pakkes. Nøje. På sin rette plads og tilpasset. Vigtigt. Endelig afsted. Solen skinner. Aircon virker ikke. Var nærig ved seneste service-tjek. Fortryder det nu. På motorvejen fyldt med unger og grej. Bilen koger. Slår det hen med håndlun cola og rundesang. Smil hele vejen rundt. Åbner vinduet. Vind i håret. Den lette feriestemning. De korte deadlines og ubesvarede mails. Glemt. Tre uger med benene oppe. Humøret stiger. Fremme. Sent. Trætte. Men glade. Pakker ud. Kun det mest nødvendige. Konstaterer. Der mangler noget. Pusletasken. Med bleer og babymad. Glemt. Derhjemme. På vejen. Koldsved. Hvad er det hun ikke forstår.
#provinsfar
Provinsfar 