Kategori: Familie

Rise and shine

Kender I det der med at det hele bare kører. Som smurt i olie. Ungerne vågner tidligt. Tidligere end de plejer. Hvis overhovedet muligt. Vil ikke spise. Forkert tøjvalg. Vil spise. Nej. Forkert morgenmad. Mor skal gøre det. Kan selv. Nej, far skal gøre det. Vil ikke i børnehave. Vil ikke cykle. Hellere gå. Endelig ude af døren. Vil cykle. Der er ikke tid. Mærker bagkanten snerpe til. Sætter sig på fortovet og skriger. Indtil faren giver sig. Fint. Du cykler. Tilbage. Henter hjelmen. Nej. Vil ikke cykle alligevel. Taler med store bogstaver. Gråd. Den lille på armen. Kigger rundt. Smiler. Hiver i fars krøller. Uglet. Må sætte det igen når man kommer på arbejde. Hvis man overhovedet kan se forskel. Hvis man overhovedet når på arbejde. Gråd. Påtaget, men vedholdende. Hov. En bussemand. Se! Et smil. Ja. Spændende. Kom. Vi har lidt travlt. Nej. Vil ikke i børnehave. Ikke på cykel. Taler med store bogstaver. Endelig. Fremme. Sveden drypper. Tiden. Skredet. Kigger op. Rundt på alle de andre fædre. Ind ad døren. En efter en. Med uldent hår. Flakkende. Tomme blikke. Grådkvalte unger. Smiler lidt. For mig selv. Går på arbejde. I bedre humør end længe.

#provinsfar

Sismofytter

Kender I det der med at man er på Roskilde. Feberen har ramt. I virkeligheden lidt af novice. Men i år skal det være. Dagsbillet. Forventningerne skruet i vejret. Festival. Den hæmningsløse legeplads. Flygtig kærlighed og ingen forpligtelser. Lyden af rock n’ roll. Old school. Og så alligevel. Deltagerne søger mod teltet. Madteltet. I læ for regnen. Boder med veganburger og insekt-shakes. Alle i Hunter støvler. Living on the edge! Køber rørshots. I lange baner. Primært sismofytter. Kådhed. Følelsen af at man har noget at skulle indhente. Diffunderer rundt. Ender foran Orange. Taktfast. Sammen med konen i matchende windbreakers. Og 60.000 andre regnslag. I gummistøvler og mudder til anklen. Kunne lige så godt have stået på svigerfars mark. Som klapper. Efterårets jagtsæson. Klapper. Taktfast. Til tonerne af rock. “….you know they all pretend…”. Dagen derpå. Kan mærke noget af mig satte sig fast i mudderet. Må hellere tilbage næste år og finde det igen.

#provinsfar

Genbrug

Ved ikke hvorfor konen synes man bruger for meget tid på fodbolden. Et eller andet med at man er alt for lidt hjemme. Kvalitetstid når man endelig har fri. Pudsigt. Den dag man så endelig trapper ned. Klar på at prioritere anderledes. Så bliver man sendt i byen. Tilbringer nu i stedet tiden i bilen. På vej. Enten i Silvan. Rundt efter konens Reshopper fund. Eller på den lokale genbrugsstation. Kan i hvert fald konstatere. Weekenderne. Er mindre hjemme nu end tidligere. Hvorfor al den ståhej om kvalitetstid?

#provinsfar

Guldvask

Forstår det ikke helt. Hvorfor sidder man i kø hele ugen på motorvejen. Til og fra arbejde. For at se frem til weekenden. Så man kan sidde i kø. Igen. Ved byens vaskehal. Sammen med de øvrige provinsfædre. Alle kæmper om den fineste polering. Formiddag. Sidder der og tænker. Gad vide om de netop tager derhen. Samtidig. Alle sammen. For at sidde i kø. En ærlig undskyldning for at slippe væk hjemmefra. Bare et øjeblik. Endelig min tur. Køber en guldvask. Forstår det ikke helt.

#provinsfar

Margueritruten

Er begyndt at vælge landevejen. Når jeg skal ud at køre. Konsekvent. For meget trafik på motorvejen. Hellere omvejen. Skal opleve noget. Sædet helt tæt på rattet. Lidt ligesom de gamle. Har accepteret at det går den vej. Kører med vilje også lidt for langsomt. Altid lige under det tilladte. Men det handler nu mere om at irritere dem der kører helt tæt. Vil overhale. Masser af blink. Vink. Dytten bagfra. Søger det. Elsker det. I skarp kontrast til min kone. Hun kører ræs. Hidsigt. Men hun er også vokset op på landet. Sådan rigtigt på landet. Der gør man åbenbart sådan noget. Det er godt vi ikke har to biler. Vores forhold ville ikke overleve hvis vi mødte hinanden i trafikken.

#provinsfar

Pottetræning

Er gået i gang med pottetræning. Derhjemme. Indrømmet. Har nok trukket den lidt for længe. Ikke haft overskuddet. Men står her altså nu. Fremskridt. Spændende. Datteren. Hun tisser. Og mere til. Så fint. Alle steder. På gulvet. Under bordet. Henover legetøjet. Foran anlægget. I sofaen. Ret ofte faktisk. I sofaen. Gæsterne kigger forbi. I deres moderigtige outfit. Og sætter sig. I sofaen. Beslutter mig for ikke at sige noget.

#provinsfar

Krebinetter

Hjemme hos svigerfamilien. Igen. Snubler. Over trinnet. I gangen. Vælter. 90 kilo. Godt og vel. Uden at tage fra. Der ligger man så. Tungt. Efter endnu en lidt for stor portion. Krebinetter. Opbagt sovs. Skamkogte gulerødder. Flødeis. Kan ikke styre det. Mens håndboldkampen er i fuld gang inde fra stuen. TVet skruet lidt for højt op. I kender det. Så man slipper for at snakke med hinanden. Her ligger man så. Langs væggen fuld af jagtopsatser. Nedstirret. Kan ikke mærke mit ene ben. Som en slagen bestiger. På bjerget. Alene. Gad vide hvor længe der egentlig går. Om de overhovedet opdager hvor længe man har været væk.

#provinsfar

Crooner

Kender I det der med at man er til iværksætterkonference i Filippinerne. Primært bestående af amerikanere og folk fra Down Under. Bølgerne går højt: Awesome. Life-changing. Incredible. Massive impact. Best experience ever. Tænker, jo jo, maden er da fin. Kan ikke svinge sig op til det helt store. Underholdning om aftenen. Karaoke. Selvfølgelig. Hvad ellers. Tilbagelænet. Tænker. Det er sgu for åndsvagt. Den var ikke gået derhjemme. Og så alligevel. Bladrer listen igennem. Kender den ikke. Kan ikke huske den. Glem det. Kan man overhovedet synge den!? Skulle man alligevel? Gennemgår listen. Igen. Stadig ikke noget. Indtil. Manden med krøllerne. Hvem ellers. Mit aha moment: Tom Jones. Sex Bomb. Fuck it. Det var. Life-changing!

#provinsfar