Konfirmationssæsonen er skudt igang. Det byder på dage med suppe, steg og sangskjuler. Her blot et par tips til at holde samtalen kørende i løbet af festen. Jeg modtager meget gerne supplerende indspark fra jer!

Konfirmationssæsonen er skudt igang. Det byder på dage med suppe, steg og sangskjuler. Her blot et par tips til at holde samtalen kørende i løbet af festen. Jeg modtager meget gerne supplerende indspark fra jer!

Parforhold handler om at være
helt klar over hvad der er galt.
Når man får at vide at alt er fint
Foråret pibler frem. Solen skinner.
Kroppen fyldes med ny energi.
Mod. Løbeskoene på. Ud og mærke
naturen. Den brænder i lungerne.
Og sortner for øjnene. Tror jeg
venter lidt med at løbe næste tur.
I skovens dybe stille ro.
Hvad kræver det for at slå igennem.
Opnå succes. Selvfølgelig hårdt arbejde.
Dedikation. Det giver mening.
Men det er vist også meget godt at have en
lidelseshistorie. Noget man kan trække
frem og kapitalisere på.
Jeg har engang skulle samle et IKEA-skab.
Sammen med min kone.
Dét var ren lidelse.
Kan man godt tillade sig at melde
klart ud over for sin knap 3-årige
at hun ikke skal “triple-dippe”
sine fritter i min salatmayo?
…..This is your dancing space, this is my dancing space!



Ombord på flyveren. Fanget de næste otte timer. Fanget i en tilstand. Flytilstand. På en måde stilstand. Kan ikke komme på nettet. Pludselig er telefonen ikke så interessant længere. Og alligevel kommer der fantomsmerter. Kan man tillade sig at sige det? Om behovet for at gribe ud efter telefonen og tjekke de sædvanlige apps. De fleste visner hen i det uvisse. Men de tre-fire udvalgte slipper ikke for at blive slidt ned til ukendelighed. Så i stedet griber jeg computeren. Hungrer efter det blå skær. Jeg kunne jo risikere at få en trang til at åbne en bog. Og læse. På et dødt stykke papir. Bare bladre. Egentlig også det jeg har mest lyst til. Læse. Men det er som om trangen til at sætte sig ned og skrive – skrive noget som andre skal sætte sig ned og læse. Er større. Men det sker som regel kun i flyet. Eller i toget. På tværs over land. Bundet til sædet. Afskåret fra de værste overspringshandlinger. Har overvejet om jeg skulle forkæle mig selv med et retreat. Afskåret. Isoleret. Med mig selv. Gravet ned mellem klitterne et eller andet sted. Væk fra alting. Er bare ikke sikker på at det vil have samme effekt. Jo. Tid til fordybelse. Men også til fornægtelse. Kan man sige det? Jeg tror jeg fungerer bedre i flyet. Pakket ind i et sæde uden plads til knæene. Med sidemandens hoved. Nikkende. Hvilende. Snorkende på min skulder. På tværs over Heden. Kontinentet. Atlanten. Uden mulighed for at flygte. Fra mig selv og mine egne tanker. Det er egentlig skørt når jeg tænker over det. Det er der ideerne kommer myldrende. Når jeg er alene med mig selv og mine tanker. Oplevelser sker i selskab med andre. Men ideerne. Nuancerne. Krumspringene. De sker i mit eget lille hoved. Så det må være noget jeg skal prioritere mere. Hvad kunne det ikke blive til. Hvis man gav sig selv fri. Til at tænke. Skrive. Producere. Tegne. Intensivt. Og fuldt. I stedet for i dag hvor det hele er afgrænset til tirsdag morgen. Og søndag. Efter unger er gået i seng. Det var hvad det kunne blive til. Flyet summer. Kabinepersonalet gør klar til landing. Kan mærke det snurrer i fingrene. Bliver godt at komme ned på jorden igen og tjekke sine tre-fire apps igen. Og igen…
@provinsfar

Elsker at være i Leo’s Legeland.
Med ungerne. Virkelig.
Energi. Leg. Latter. Glæde.
Alt er godt. Hvis bare man
kunne undvære de sidste 20 minutter.
I ved. Fra man melder allersidste tur.
Til man kravler ind på alle fire.
Og må trække dem ud.
Masser af energi.
Knap så meget leg. Latter. Glæde.
@provinsfar
Har startet et lille eksperiment.
Lader hårene gro. På ørerne.
Bare for at teste om folk bemærker.
Eller forbigår. I tavshed.
Er begyndt at blive foruroligende
langhåret. Farlig leg.
@provinsfar