Kategori: Højtider

Reklamer

Kender I det. Provinsen har mange glæder. Men det går først op for én. Her halvandet år senere. At trygheden. Og ikke mindst anonymiteten. Ved en lejlighed. På femte sal i storbyen. Hvor dørtelefoner og trappeopgange tager pusten fra de fleste. Fra landsindsamlere. Jehovas Vidner. Uanmeldte besøg. Af svigerforældre. Nysgerrige naboer. Og licensmænd. Det eneste man modtager er pizzareklamer. Masser af pizzareklamer. Storbyen har mange glæder. Men det går først op for én. Her halvandet år senere.

Provinsfar

Mellemmåltid

Kender i det der med at vågne fra en lur. Ikke mig. Desværre. Den yngste. Mødet med et smil. Glæde. Umiddelbar og ligetil. Udhvilet. Leger. Det helt simple. Her er en klods. Værsgo. Må jeg få den? Tiden løber. Glemmer mellemmåltidet. Og frokosten. Må også prøve at lære det. Vigtigt med rutinerne. Hvor svært kan det være. Vender sig om. Blikke. Mødes. Stemningsskift. Splitsekund. Gråd. Gennemtrængende. Som i. Gennemtrængende. Mad. Her. Ro. Mæt. Mødet med et smil. Glæde. Umiddelbar og ligetil. Udhvilet. Leger. Det helt simple. Her er en klods. Værsgo. Må jeg få den? Tiden løber. Som sædvanlig. Stemningsskift. Må også prøve at lære det…

Provinsfar

Grævling

Kender I det når man er ude at løbe. En frisk tur. Igennem skoven. Nok nærmere i lunt. Mest for hyggen skyld. Hov. Var det en grævling? Lige indtil det sidste. Afslutningen. 300 meter. Igennem villakvarteret. Der får den hele armen. Blodet pumper. Tindingen. Dunker. Bare i tilfælde af at man skulle blive set. Af kvarterets beboere. Der tænker. Lillejuleaften. Sikke en maskine.

#provinsfar

Julekugler

Tredje søndag i hverdag. Plastikposer. Fra Nemlig. Legoklodser. Storesøsters fingerringe. Skarpe knive. På køkkenbordet. Styrt fra trappen. Skvatten i badekarret. Fingre i stikkontakter. I virkeligheden lidt på linje. Med tredje søndag i advent. I det lille hjem. Nu fyldt. Med æbleskiver. Pebernødder. Julekugler. Tændte kalenderlys. Brandvarm Gløgg. Nøddeknækkere. Julen kommer snigende. Ren dødsfælde for småbørnsfamilien.

Provinsfar

Running Sushi

Ude at spise. På restaurant. Spontan ide. Ingen lyst til frikadellerester. Og kogte blomkål. Tidligt afsted. Meget tidligt. Der er man nemlig alene. Helt alene. I restauranten. Heldigvis. Så forstyrrer man ikke andre gæster. Drukner en mulig romance. I barnegråd og flyvende madrester. Finder et roligt hjørne. Mærker duften af hvid dug og opvartning. Bare for en kort bemærkning. Det er jo ferie. Vælger sushi. En running en af slagsen. Ikke prøvet det før. All you can eat. Tanken tiltaler. Mad med det samme. Oplagt for familier med sultne unger. Elsker det. Faktisk. Konceptet. Roterende rejechips. I en uendelighed. Baljer med cola og isterninger. Uden brus. Ungerne oppe at køre. Åbner lugerne. Til de roterende retter. Igen. Og igen. Flere cocktailpølser og fritter. Ikke skyggen af sushi. Drikkevarer der vælter. Bordet. Oversvømmet. Varmen fra køkkenet. Stiger. Røde kinder. Opkogte. En sød lugt af miso suppe og fyldte bleer. Hjemme igen. Forpustet. Forstoppet. Rundtosset. Og samtidig. På en måde. Lettet. Kan nu igen prale. Med overskud. Vi spiser da ude. I byen. Hvor svært kan det være. Glæder mig dog til i morgen. Til frikadellerester. Og kogte blomkål.

#provinsfar