Kategori: Højtider

Salmesang

Kirkegang. Betyder salmesang.
Barnedåb. Vielse. Altergang.
Kald det hvad du vil.
Det hører sig ligesom til.
Fra menigheden begynder det at summe.
Bortset fra de helt stumme.
Overlader sangen til den aldrende kvinde.
Skråler som var hun kirkerummets fyrstinde.
Manden brummer imens han stirrer
På kvinden foran hvis stemme nu dirrer.
Ikke nødvendigvis bedårende.
Men en kunst hun har forfinet med årene.

Overlevelse

Alle er i samme båd. Presset. Oprigtigt presset. Ofte svært at sætte konkrete ord på det. Småbørnsfamilien. Men det handler rigtig meget om tid. Tid til søvn. Sig selv. Kærligheden. I kampen for at overleve. Hverdagen. Med unger. Jeg hører mange der siger at det er lige nu at tiden som forældre er den værste. Eller. Måske ikke den værste. Bedste. For ungerne giver masser af kærlighed og nærvær. Men den hårdeste. Tid. Det er i denne periode at parforhold går i opløsning. Et væld af forliste ægteskaber som følge af manglende sex. Vasketøj der ikke bliver taget. Kaffekopper der ikke stilles på plads. Indbyrdes føres der regnskab. Om bleskift. Natputninger. Og fødselsdage med perifære familierelationer. Listen synes lang.

Alle er i samme båd. Presset. Oprigtigt presset. Ofte svært at sætte konkrete ord på det. Småbørnsfamilien. Men det handler rigtig meget om tid. Tid til søvn. Sig selv. Kærligheden. I kampen for at overleve. Hverdagen. Med unger. Jeg hører mange der siger at det er lige nu at tiden som forældre er den værste. Eller. Måske ikke den værste. Bedste. For ungerne giver masser af kærlighed og nærvær. Men den hårdeste. Tid. Det er i denne periode at parforhold går i opløsning. Et væld af forliste ægteskaber som følge af manglende sex. Vasketøj der ikke bliver taget. Kaffekopper der ikke stilles på plads. Indbyrdes føres der regnskab. Om bleskift. Natputninger. Og fødselsdage med perifære familierelationer. Listen synes lang.

Min kone og jeg indgik i sin tid en ægteskabspagt. Der er ingen af os der har nogen penge. Den er heller ikke ubrydelig. Men vi indgik alligevel en ægteskabspagt – en pagt om ikke at blive skilt inden den yngste af vores børn er fyldt 4 år. Ingen småbørnsforældre kan tage en rationel beslutning omkring deres forhold og kærlighedsliv fra første barn kommer til verden – og altså frem til den yngste fylder fire år. Eller der omkring. Det er uanset hvor mange unger man sætter i verden. Fornuften og rationaliteten træder ud af kraft. Alt handler om ungerne.

Vi har lige nu under et år tilbage før kontrakten skal genforhandles. Det giver mig en lille smule præstationsangst.

Sauce

Til bryllup. Høj sol. Varme. Kærlighed og tredive grader. Familiens eneste hipster-par inviterer provinsen til bryllup. I storbyen. Vielse i Marmorkirken fulgt op af fem retters feinschmeckeri langs hovedstadens kanaler. Intet overladt til tilfældigheder. Formalia og traditioner på plads. Skønt. Lækkert. Elegant. Fuldstændig lige som brudeparret. Eneste udfordring er saucen. Klistrer ikke til kartoflerne som den sovs man kender hjemmefra. Brun. Opbagt. Gæsterne må på overarbejde for at få det sidste med. Bestik mod tallerken. Ænser ikke brudeparret der troligt rejser sig på stolene. Endnu et kys. Hver gang. Som traditionen byder. Kigger op. Går med på legen. Tramper i gulvet. I virkeligheden vil vi bare gerne have fat i lidt mere. Af den der fancy sovs…..

Campist i eget hjem

Ungerne vil sove i telt. Tænker vi hellere må teste inden vi går all in. Så vi drager på tur. I haven. En flok campister i eget hjem. Smart træk. Den ældste panikker nemlig da mørket sænker sig. Afviser telt og vil sove i egen seng. Forældrene må splitte op. Som så mange andre nætter vogter vi over hver vores unge.

Ungerne vil sove i telt. Tænker vi hellere må teste inden vi går all in. Så vi drager på tur. I haven. En flok campister i eget hjem. Smart træk. Den ældste panikker nemlig da mørket sænker sig. Afviser telt og vil sove i egen seng. Forældrene må splitte op. Som så mange andre nætter vogter vi over hver vores unge. Jeg stirrer på bålet mens konen trækker indenfor. Drikker en øl. To. Gløderne har gemt sig i asken inden jeg kravler i teltet. Sovepose. Kulden trænger sig på. Blottede skuldre. Supplerer med dyne mens jeg prøver at sno mig i den stramme sovepose. Hverken plads til arme. Eller ben. Desperat. Det hårde underlag tynger. Afviste luftmadras da konen spurgte. Enhver kan da sove på liggeunderlag. Timerne går. Kulden tager til. Den yngste vender sig uden at sovepose og dyne følger med. Så det gør jeg. Lukker ikke et øje. I stedet fanger jeg lydene. Udenfor. En avisdreng på knallert gasser op. Tæller. Gashåndtag. Postkasse. Gashåndtag. Postkasse. Noget tyder på at vejen hælder til den samme småborgerlige avis. Knallerten overtages af gæs. På træk. Sommeren er ved at vende. Skratter. Højt. Og hæmningsløst. Som en anden familie på vej sydpå synes de at diskutere indbyrdes. Bilferie. Uenighed om ruten. Trafikken. En iPad der løber tør for strøm. På bagsædet. Skal tisse. De to øl trænger sig på. Igen. Det samme gør det våde græs. Snor mig tre gange i soveposen. Kan ikke finde lynlåsen. Venter til det sidste med at stå op. Trækker pinen ud på det uundgåelige. Lister. Teltdugens lynlås knitrer. Skærer i ørerne. Uanset om man gør det langsomt. Eller hurtigt. Ungen vender sig men sover videre. Endelig overstået. Kravler ind i teltet igen. Mærker ryggen mod den våde teltdug. I det fjerne kan man høre motorvejen. Summer. Nærmest beroligende. Sover. Vågner. Avisbuddet drøner forbi. Igen. Ét langt kværn. Færdig med nattens rute. Jeg har mistet tiden men mærker temperaturen. Stige. I teltet. Må kæmpe mig fri af dyne og sovepose. Koger. Den tidlige morgensol har ramt haven. Ungen vågner. Campister i eget hjem. Vi går all in.

@provinsfar