
Agurkesalat




Endnu et år med børn i institution. Endnu et år med tradition. Arbejdsdag for forældre. Folk kommer altid tidligt. Som om de aldrig arbejder. Tvunget til at mingle. Smile. Small-talke. Grine af de andres vittigheder. Kigger på opgaverne. Listen fuld af krydser. En iver efter at vise overskud. Primært fra forældrene med kun ét barn. Endnu kun i vuggestuen. Jeg starter programmet med en kop. Varmt. Kaffe. Et øjeblik. Pædagog-agtigt slentrer jeg rundt på legepladsen. Udstråler overblik. Føler mig som en del af stedet. Ét vue på børnene. Mest fokus på koppen. Kaffen. Kan godt mærke at jeg er mere rutineret i år. Kender på en måde gamet. Beslutter mig for at fikse ting. Hamre. Save. Borde. Bænke. Teamer op med fædre med udstyret i orden. Mandigt. Gør det. Fællesspisning. Buffet. Pizzasnegle. Salater. Pølsehorn. Kager med toppings. Hjemmelavet. Hvem kan overgå hinanden. Dammit. Glemt eget bidrag. Spæner hjem. Kigger i køleskabet. Febrilsk. Tomt. Griber et fad. Sniger. Langs hækken. I Kvickly. Færdigretten fra disken. Frikadeller. Flår emballagen af. Hælder dellerne i fadet. Slentrer. Overskudsagtigt tilbage. Serveret. Kigger rundt. Konstaterer. Tre fade. Med frikadeller. På bordet. Alle fra Kvickly. Rødmer. Smiler. Spiser.
@provinsfar
Far!
Jeg håber du bliver 100 år.
Inden du dør.

Handler ind og farer vild. I indkøbssedlen. Overblikket forsvinder et sted mellem ost. Og makrel i tomat. Diffunderer rundt. Forbi hylden med chokolade. Krokant. Mint. Fløde. Fyldte. Mørk. Hvid. Linser. Åkander. Tærter. Knas. Og karamel. Bilder mig sig selv at det ikke er nødvendigt. Trods mandagens abstinenser. Overskuddet vinder. Men forsvinder. Nogle timer senere på sofaen. Klokken er ungerne-faldt-langt-senere-i-søvn-end-forventet. Igen. Griber telefonen. Desperat. Handler ind på Nemlig. Overskuddet skal i hvert fald ikke få overtaget. I morgen.
@provinsfar


Kære kommune.
De nye regler om affaldshåndtering driller.
Dykker I ned i min skuffe. Med sokker.
Kælder. Med opbevaring.
Skur. Skrivebord. Computer. Arbejdsliv. Parforhold.
Så ved I at alt i min hverdag roder.
Med det in mente.
Kan man så få dispensation?
@provinsfar
Hvad er lyden af villavej. Et træt ansigt. Forårssol. Varmen hjælper. En stær kvidrer i træet. I nærheden. Skarpt forfulgt af spurve fra busken. Duen gider ikke. Den kigger dovent ned fra sin lygtepæl. HjemIs-bilen ringer. Kommer nærmere. Et fly på tværs af himlen. Hvid streg. Blå himmel. Bevæger sig hurtigere end lyden. Et nys af pollen drysser fra de høje birketræer. Fyraften. Starter en streng af plæneklippere i nabolaget. Vinden får de visne bøgehække til at rasle. Venter som de sidste på at springe ud. Naboens børn hopper i trampolin. En motorcykel gasser op. Suser forbi. Spiser ude. Forår. Inden hvepsesæsonen stresser måltidet. Med viftende håndled. Og klask med smækkeren. I haven. Tidligere betød det en duft af kul. Og tændbriketter. I dag. Blot et par klik-lyde til at antænde gasgrillen. Holder fast. Spiser. Skyggerne overtager terrassen. Ulvetimen sætter ind inden kullene bliver varme. Grædende børn. Skyldes primært tanken om kogte broccoli. En forælders lod her i livet. Spis. Ellers er der ingen HjemIs. Til dessert. Roen sænker sig. Duen er fløjet. Havedøren smækker. Lyden af villavej. Nogenlunde i den dur.
@provinsfar


Så er det sagt. Det vigtigste er at ungerne kan udtrykke deres kærlighed. Jeg håber der bliver plads til mig i ligningen en dag.
