
Finder mine yndlingsbukser her til morgen. Sammenkrøllet. Under sengen. Følelsen af at have vundet i lotto. I lommen ligger en pengeseddel. 100 kroner. Endnu mere krøllet end bukserne. Optur. Kontoen er nemlig tom. Eller i hvert fald i minus. Bruger dagen på cafe-hop i jagten på at komme af med min seddel. Svært. Storbyens hipster-centrum synes ikke at tage kontanter. Jeg kan swipe. Stripe. Paye. Zettle. Slice. Coine. Men jeg kan ikke få kontanter retur. Kassen er løbet tør for mønter. Med ét føler jeg mig fremmedgjort. I stedet må jeg gå hjem. Med et forhøjet minus på kontoen. Og en krøllet seddel i lommen. 100 kroner. I toget glæder mig til at komme hjem. Til provinsen. Her vil de helst undvære at jeg swiper. Striper. Payer. Zettler. Slicer. Coiner. Her kommer man faktisk længst med en krøllet seddel. 100 kroner. Optur.
@provinsfar








