Rise and shine

Kender I det der med at det hele bare kører. Som smurt i olie. Ungerne vågner tidligt. Tidligere end de plejer. Hvis overhovedet muligt. Vil ikke spise. Forkert tøjvalg. Vil spise. Nej. Forkert morgenmad. Mor skal gøre det. Kan selv. Nej, far skal gøre det. Vil ikke i børnehave. Vil ikke cykle. Hellere gå. Endelig ude af døren. Vil cykle. Der er ikke tid. Mærker bagkanten snerpe til. Sætter sig på fortovet og skriger. Indtil faren giver sig. Fint. Du cykler. Tilbage. Henter hjelmen. Nej. Vil ikke cykle alligevel. Taler med store bogstaver. Gråd. Den lille på armen. Kigger rundt. Smiler. Hiver i fars krøller. Uglet. Må sætte det igen når man kommer på arbejde. Hvis man overhovedet kan se forskel. Hvis man overhovedet når på arbejde. Gråd. Påtaget, men vedholdende. Hov. En bussemand. Se! Et smil. Ja. Spændende. Kom. Vi har lidt travlt. Nej. Vil ikke i børnehave. Ikke på cykel. Taler med store bogstaver. Endelig. Fremme. Sveden drypper. Tiden. Skredet. Kigger op. Rundt på alle de andre fædre. Ind ad døren. En efter en. Med uldent hår. Flakkende. Tomme blikke. Grådkvalte unger. Smiler lidt. For mig selv. Går på arbejde. I bedre humør end længe.

#provinsfar

Genbrug

Ved ikke hvorfor konen synes man bruger for meget tid på fodbolden. Et eller andet med at man er alt for lidt hjemme. Kvalitetstid når man endelig har fri. Pudsigt. Den dag man så endelig trapper ned. Klar på at prioritere anderledes. Så bliver man sendt i byen. Tilbringer nu i stedet tiden i bilen. På vej. Enten i Silvan. Rundt efter konens Reshopper fund. Eller på den lokale genbrugsstation. Kan i hvert fald konstatere. Weekenderne. Er mindre hjemme nu end tidligere. Hvorfor al den ståhej om kvalitetstid?

#provinsfar

Netflix

Snakker serier. Med gutterne. Netflix. Prison Break. Breaking Bad. House of Cards. Suger det til mig. HBO. Vikings. Game of Thrones. Westworld. Den ene sæson efter den anden. Må følge med. På bekostning af nattesøvn. Eneste tidspunkt uden bleskift. Eller krav om kvalitetstid. Hvad er det hotte for tiden. Svært at vælge. Snakken går. Overvejer et splitsekund at byde ind. Nået til afsnit 10. Anden sæson. Kasper og Sofie. På Ramasjang-appen. Vejrer stemningen. Slår det hen.

#provinsfar

Guldvask

Forstår det ikke helt. Hvorfor sidder man i kø hele ugen på motorvejen. Til og fra arbejde. For at se frem til weekenden. Så man kan sidde i kø. Igen. Ved byens vaskehal. Sammen med de øvrige provinsfædre. Alle kæmper om den fineste polering. Formiddag. Sidder der og tænker. Gad vide om de netop tager derhen. Samtidig. Alle sammen. For at sidde i kø. En ærlig undskyldning for at slippe væk hjemmefra. Bare et øjeblik. Endelig min tur. Køber en guldvask. Forstår det ikke helt.

#provinsfar

Margueritruten

Er begyndt at vælge landevejen. Når jeg skal ud at køre. Konsekvent. For meget trafik på motorvejen. Hellere omvejen. Skal opleve noget. Sædet helt tæt på rattet. Lidt ligesom de gamle. Har accepteret at det går den vej. Kører med vilje også lidt for langsomt. Altid lige under det tilladte. Men det handler nu mere om at irritere dem der kører helt tæt. Vil overhale. Masser af blink. Vink. Dytten bagfra. Søger det. Elsker det. I skarp kontrast til min kone. Hun kører ræs. Hidsigt. Men hun er også vokset op på landet. Sådan rigtigt på landet. Der gør man åbenbart sådan noget. Det er godt vi ikke har to biler. Vores forhold ville ikke overleve hvis vi mødte hinanden i trafikken.

#provinsfar

Small talk

Arbejde. Snakken over frokost. Med kollegaer. Konfirmation, forældrekøb og pensionsafkast. Samme emner. I otte år nu. Kender I det? Måske derfor man har holdt så hårdt fast i fodboden. Nede med de unge. Gutterne. Masser af røg og snak om damer. Er godt nok blevet til ham de kalder for gamle. Men selvfølgelig stadig cool. Det klart. Det værste er dog. Når jeg sidder der. Prøver at følge med i snakken om Tinder. Hive og Mokai. Det eneste der bliver ved med at poppe op i hovedet. Hvor meget skal man egentlig begynde at spare op. Til konfirmation, forældrekøb og pension?

P.S. Nej det er ikke Meyers vi dyrker her i kantinen…

#provinsfar

Krebinetter

Hjemme hos svigerfamilien. Igen. Snubler. Over trinnet. I gangen. Vælter. 90 kilo. Godt og vel. Uden at tage fra. Der ligger man så. Tungt. Efter endnu en lidt for stor portion. Krebinetter. Opbagt sovs. Skamkogte gulerødder. Flødeis. Kan ikke styre det. Mens håndboldkampen er i fuld gang inde fra stuen. TVet skruet lidt for højt op. I kender det. Så man slipper for at snakke med hinanden. Her ligger man så. Langs væggen fuld af jagtopsatser. Nedstirret. Kan ikke mærke mit ene ben. Som en slagen bestiger. På bjerget. Alene. Gad vide hvor længe der egentlig går. Om de overhovedet opdager hvor længe man har været væk.

#provinsfar