Kender I det når man er ude at løbe. En frisk tur. Igennem skoven. Nok nærmere i lunt. Mest for hyggen skyld. Hov. Var det en grævling? Lige indtil det sidste. Afslutningen. 300 meter. Igennem villakvarteret. Der får den hele armen. Blodet pumper. Tindingen. Dunker. Bare i tilfælde af at man skulle blive set. Af kvarterets beboere. Der tænker. Lillejuleaften. Sikke en maskine.
Tredje søndag i hverdag. Plastikposer. Fra Nemlig. Legoklodser. Storesøsters fingerringe. Skarpe knive. På køkkenbordet. Styrt fra trappen. Skvatten i badekarret. Fingre i stikkontakter. I virkeligheden lidt på linje. Med tredje søndag i advent. I det lille hjem. Nu fyldt. Med æbleskiver. Pebernødder. Julekugler. Tændte kalenderlys. Brandvarm Gløgg. Nøddeknækkere. Julen kommer snigende. Ren dødsfælde for småbørnsfamilien.
Provinsfar
Så har vi gjort det. Brugt rub og stub. Af opsparingen. På en ferie. Med to små børn. Kan faktisk dårligt huske den seneste feriedestination. Ovenpå fire år. Med to små børn. Alt flyder ud. I en blanding. Af søvnmangel. Snotnæser. Og dræn hos ørelægen. Men nu skal det være. Fjorten dage. I februar. I en eksotisk blanding. Af difteri. Gul feber. Malaria. Tsetse fluer. Dødstrafik og truslen fra Al-Shabaab. Men det må man tage med. Hvis man vil have sol. Pool. Og all inclusive-ferie. I vinterhalvårets paradis….
Provinsfar
Har aldrig helt forstået det der med rollespil.
Altså den slags der foregår i skoven. Hvis I forstår.
Kan dog mærke. Inderst inde. En hviskende.
Voksende. Stemme. Den indre hobbit.
My precious. Sætter ind. Sent om aftenen.
Når mørket. Og stilheden. Sænker sig.
Bliver tvunget til at rejse mig. Fra sofaen.
Dåsen. Fra skabet. Kalder. Drager.
I am no Frodo. Taber hver gang.
#Provinsfar
Kender I det der med at man for en gang skyld har fået ungerne passet. Med overnatning. Fredag. Udnyttes. I byen med konen. Hende den dejlige. Vild aften. I storbyen. Ud at spise. Restaurant. Stor i slaget. Ingen penge. Sludrer. Griner. Længe. Beruset. Af blå kings og rødvin. Som man siger. Kigger op. Alene i restauranten. Mest fordi klokken stadig kun er 16.30. Ingen normale mennesker. Åbenbart. Spiser på tidspunktet, hvor vi børnefamilier plejer at tænke i sultne. Og trætte maver…..
Provinsfar
En uge i Lissabon. Konference. Faglige indspark af de helt store. Alt fra Amazon til Al Gore. Arbejde. Uden kone og børn. Så på måde en ferie. Stor i slaget. Portvin. Laksetatar. Store bøffer. En kulturhovedstad med alt hvad det indebærer. Af mad. Vin. Fado musik. Den mentale rygsæk. Fyldt. Til randen. Af gode oplevelser og fornyet energi. Hjem igen. Den rigtige rygsæk. Fyldt. Til randen. Af souvenirs. Fra kulturhovedstaden med alt hvad det indebærer. Små lyserøde paraplyer. Anna og Elsa. Køleskabsmagneter. Pruttepude. Til pigerne. Og selvfølgelig tre små pakker. Kelloggs. Frosties og Coco Pops. Fra morgenmadsbuffetten. Der skal jo spares hvor der spares kan.
#provinsfar
Provinsfar 