Flow TV. En perlerække.
Af programmer. Der afløser
hinanden. Fyldt med drama.
Trivialiteter. Alle over samme tema.
Genudsendelser. Kender karaktererne.
Set det hele før. Forudsiger replikkerne.
Alt sammen designet. Til at lænke dig til sofaen.
Indtil klokken bliver for mange. Og du går i seng.
Minder på en måde lidt om tilværelsen. Flow Life.
Trænger til et skud Netflix.
#provinsfar
Kender I det der med at man sætter sig på toilettet. En tilfældig tankstation. Et sted i provinsen. Lettere presset. Og først alt for sent. Opdager. Rullen. Med toiletpapir. Tom. Eneste udvej. Hånd. Sæbe. Vand. Måsen i vejret. Vendt. I retning mod håndtørren. DanDryer. Mærker den varme luft. Effektiv. Let kildende. Lister ud i bilen. Hurtigt. Uden at løfte blikket. Afsted. Ikke mit stolteste øjeblik.
Provinsfar
Opvask. Rengøring. Tøjvask. Madlavning. Indkøb. Bleskift. I kender dem. De huslige pligter. Igen. Hele tiden. Tager ikke helt nok initiativ. Ifølge konen. Trumfen. Min baghånd. Græsslåning. Det sikre kort og domæne. Maskinen der slår alt. I haven. Stor. Rød. Larmende. Osende. Benzinsluger. Umulig at starte. Med mindre man har det helt rigtige touch. Kælende. Her kan man trække sig tilbage. Når det hele bliver for meget. Indtil. En sommerdag. Solen skinner. Til fodbold. Sejr! …Endelig. Ikke vundet i et år. Stort set. Oppe at køre. Sang i omklædningen. Hopper på bænken. Kommer glad hjem. Stadig hæs. Føler sig som Kevin Keagan. I realiteten. Nok nærmere. Ole Thestrup. Busters Verden. Weekenden. Humøret. Reddet. Rammer indkørslen med høj musik. Træder ind i haven. Den velkendte brummen. Fruen. I fuld gang. Med græsslåning. Mærker koldsveden trænger sig på. Hun kigger op. Smiler. Kan ikke gennemskue om det er det kærlige, forførende smil jeg elsker. Eller det skadesfro, nærmest triumferende, jeg frygter. Vender om. Går indenfor. Til opvask. Rengøring. Tøjvask. Madlavning. Indkøb. Og bleskift. Ikke vundet i et år. Stort set!
#provinsfar
Skal man flytte ud af byen. Eller blive. Hvornår er tiden den rigtige. Man har brug for haven. Naturen. Stilheden. Men kan ikke slippe tanken. Om byen. Pulsen. Går man glip af noget. Bliver man isoleret. Af at flytte ud. Tankerne ræser rundt i hovedet. Hvis ikke hos dig selv. Så hos konen. Priserne stiger. Skal man udnytte friværdien. Fra lejligheden. Inden boblen springer. Igen. Eller lige tage et par år mere. Så der er ekstra penge at rejse for. Når først ejendomsskatter. Og realkreditlån. Overtager din konto.
Mange er i tvivl. Er du?
Ude at spise. På restaurant. Spontan ide. Ingen lyst til frikadellerester. Og kogte blomkål. Tidligt afsted. Meget tidligt. Der er man nemlig alene. Helt alene. I restauranten. Heldigvis. Så forstyrrer man ikke andre gæster. Drukner en mulig romance. I barnegråd og flyvende madrester. Finder et roligt hjørne. Mærker duften af hvid dug og opvartning. Bare for en kort bemærkning. Det er jo ferie. Vælger sushi. En running en af slagsen. Ikke prøvet det før. All you can eat. Tanken tiltaler. Mad med det samme. Oplagt for familier med sultne unger. Elsker det. Faktisk. Konceptet. Roterende rejechips. I en uendelighed. Baljer med cola og isterninger. Uden brus. Ungerne oppe at køre. Åbner lugerne. Til de roterende retter. Igen. Og igen. Flere cocktailpølser og fritter. Ikke skyggen af sushi. Drikkevarer der vælter. Bordet. Oversvømmet. Varmen fra køkkenet. Stiger. Røde kinder. Opkogte. En sød lugt af miso suppe og fyldte bleer. Hjemme igen. Forpustet. Forstoppet. Rundtosset. Og samtidig. På en måde. Lettet. Kan nu igen prale. Med overskud. Vi spiser da ude. I byen. Hvor svært kan det være. Glæder mig dog til i morgen. Til frikadellerester. Og kogte blomkål.
#provinsfar
Provinsfar 