Single-banan

Søndag i advent

Søndag i advent. Har lige købt juletræets svar på single-bananen. I kender den godt. Af en eller anden årsag køber man aldrig en hel klase bananer. Man piller altid én fra. Det er ligegyldigt om der er fem eller seks bananer i en klase. Det handler vist om princippet. Derfor boomer supermarkedet af single-bananer. For hvem gider at købe én enkelt banan? Næ, hvis man kun har brug for én banan, vrider man den selvfølgelig af en klase med seks. Sådan er det. Tilbage ligger single-bananerne på hylderne og bliver trætte. Bløde.

Sådan et juletræ har jeg lige købt i den lokale spejderhytte. Et overset. Træt. Skævt. Juletræ. I disse madspildsdage så jeg dog ingen anden udvej end at tage én for holdet. Købe træet. På vej hjem i bilen prøver jeg at perspektivere min handling. Skal nemlig stå til regnskab derhjemme for at have købt et skævt træ med tynde grene. Sandheden er nok at det var mørkt. Koldt. Ungerne var på slæb og jeg greb det første træ jeg faldt over. Nu står træet og stråler i udestuen. Piv skævt. Men ungerne er oppe at køre for de har selv været med til at vælge det.

Slutter dagen med en tur i byen. Storbyen. Ind til julemarked og kulørte lamper. Ungerne er egentlig spist af med pebernødder. Æbleskiver. Smoothies. Bliver alligevel enig med min kone at give dem noget normal kost. Så vi hopper på restaurant. Tropper med vilje tidligt op på den restaurant i gaden med færrest besøgende. Vil helst ikke at forstyrre for mange gæster. Lyden af sugerør i tomme glas overdøver på skift “Driving Home for Christmas”. Kun afløst af den ældstes strømper der flyver igennem luften og lander i vindueskarmen. Menukortet mangler to sider. Desserterne er revet ud og ligger sammenkrøllet på bordet foran den yngste. Vi tager en rask beslutning og bestiller fiskefilet. Krøller de revne sider i lommen. Siger ikke noget. Smiler venligt på vej ud. Drikkepenge. Hvad der nu lige var i lommen. Undtagen dessertkortet.

Hjemme igen. Søndagen i advent er gået på hæld. Ungerne er puttet. Drømmer sødt om røget sild. Næppe. Forældrene har smidt sig foran TV’et. Ligger lydløst. To single-bananer på hver sin hylde i hjørnesofaen. Trætte. Og bløde.

Glædelig Jul,
Provinsfar

Strikketøj

Strikketøj

En smuttur til Sverige. Lund. Med konen. En hurtig forkælelse. Overnatning. Det kan noget. Sverige. Eller også er det bare følelsen af at komme lidt væk. Fra hverdagen. Har efterhånden været over broen nogle gange i år. Altid godt vejr. I dag står de dog. Og venter. På den anden side. Tjekker folks pas. Fuld bemanding. Er det kun i efterårsferien at folk smugler sig selv over grænsen? Har selvfølgelig glemt passet. Slipper igennem på det blegfede, glatte ansigt. Fotoet fra man fyldte atten. Og spritnyt kørekort i lommen. Luksus. Byens fineste hotel. The Lady Deluxe Room. Especially customed to ladies like yourself. Træt provinsfar. Det er lige mig. That little extra something. Strikketøj og gæstebog på værelset. Fuck it. Vi gør det. Har betalt for værelset så vi kører all in.

#provinsfar

Aftensmad

Aftensmad

Aftensmaden. Døgnets vigtigste måltid for den lille familie. Et spinkelt holdepunkt i en fortravlet hverdag. Fritidsaktiviteter og forlænget arbejdstider presser sig på. Undtagen ved aftensmaden. Her har man mulighed for at se sig selv og hinanden i øjnene. Der hvor vi bevæger vi os ind til kernen af det der betyder noget. Nærværet. Glemt er pendlertid. Dårlig økonomi. Nedprioriteret voksentid. Og den evige tsunami af institutionssygdomme, der presser familiens work-life balance. Vigtigt at værne om ritualet. For en stund. Det er i hvert fald hvad det kan blive til. En stund. Det er som om kernen af det der betyder noget ikke rigtig trænger igennem. Gråden. Trætheden. Sure og kræsne miner. Kulminerer i forældre der giver køb på ritualet. Ind vælter alt det der pludselig fylder noget. Pendlertid. Deadlines. Dårlig økonomi. Nedprioriteret mand/kone-tid. Tsunamien af institutionssygdomme. Et fast holdepunkt i en fortravlet hverdag. Overvejer at flytte ritualet over på morgenmaden. Om søndagen. Det er som om honning og pålægschokolade redder ritualet. Hver gang.

#provinsfar