Tag: Ægteskabet
Reunion
Fest med den gamle klasse. Folkeskolen. Ikke set hinanden i 20 år. Nu skal det være. Nettoposen. Fyldt. Med øl. Ligesom i gamle dage. Måske ikke med de helt billige. Man er vel blevet ældre. Mere magelig. Men alligevel. Princippet er det samme. Kroppen fyldes af lige dele spænding. Og frygt. Frygten for gensynet. Ansigt til ansigt. Med sig selv fra dengang. Lokalet skal lige varmes op. Paraderne er oppe. Høflighedsfraserne overstås. Rollerne. På den ene side de samme, men følelserne nogle andre. Langsomt. Mere afslappet. Latter. Gensyn. Forundring. Minderne. Fælles. Men huskes forskelligt. Nu. Paraderne nede. Lokalet varmet op. Danser. Så sveden hagler. Hele natten. Glemmer alt om realkreditlån. Bleskift. Og medarbejderudviklingssamtaler. Et øjeblik. Nettoposen er tom. Sætter mig på en bænk. Ved byens tankstation. På vej hjem. Skal lige fordøje oplevelsen. Småberuset. Og forelsket. I minderne. For første gang i umindelige tider ser jeg solen stå op. Den gamle knæskade niver lidt. Oven på dansegulvet. Man er vel blevet ældre. Mere magelig. Men alligevel. Princippet er det samme.
Provinsfar
Medova
Kender I det der med at man går forbi Medova-teen i Netto. Tænker utroligt at den stadig eksisterer. Pludselig. Sat tilbage. Til boller med tandsmør. Under rødbøgen. Solen skinnede altid hos mormor. På gården. Rødgrød. Kattekillinger. Picnickurv i marken. Morfar. Altid i gummistøvler og skævt smil. Radioavis. Middagslur. Fodre. Harve. Igen. Boller med tandsmør. Badekar. Æggeblomme i håret. Håndmadder og ost til aften. Tandsmør. Te i porcelænskande. Lykkehjulet. Ham Bengt Burg er nu meget sjov. Sover. Mormor i lænestolen. Morfar i sofaen. Vågner. Stadig i Netto. Nu med Medova i kurven.
#Provinsar
Kulturhistorie
Den store vandring
Bølgen kommer to gange om året. Efterår. Og nu. Forår. Som den store vandring af gnuer og zebraer på tværs af den afrikanske savanne. Horder af småbørnsakademikere der rykker fra det indre København. Alle søger samme vej. Drømmen om hus. Have. Frihed og overskud i hverdagen. De fleste når aldrig drømmen. På den anden side af den grågrønne. Grumsede. Ring 3. De bliver alle slugt. Af Hvidovre. Af ladcykler og Hay-møbler der bider sig fast. Og de giver ikke slip. Bølgen ebber ud. Men til efteråret starter det igen.
Provinsfar
Byvandring
Sjovt. Kun et år. Cirka. Siden man flyttede fra hovedstaden. Nede med brokvartererne og de rigtige cafeer. Spillesteder og street food festivaller. En sjælden gang tilbage. I weekenden. Nu kun på besøg. Allerede distanceret. På en måde. Tager mig selv i at stå. Nu som turist. Del af en byvandring. Rundetårn og omegn. Med tætsiddende rygsæk. Og praktiske sko. Smuttur forbi Kødbyen. På vej hjem. Husker det som hipt. I dag. Nærmest vendt på en tallerken. Man bliver jo ikke engang mæt. Som man siger: Ingen god historie er nogensinde startet med at nogen har spist en salat.
Provinsfar
Lukket
Hvor ofte må man stikke børnene
En lille hvid løgn
At ting er lukket
Svømmehallen
Toget
Biblioteket
Iskiosken
Fætter BR
Legeland
Nej. Alt er lukket
Også teatret
Blot for at lukke. Diskussionen
Det er en utrættelig kamp vi har kørende. Herhjemme
Den er stadig åben
Provinsfar
Påskeæg
Det er ikke alle steder i landet at det er lige sjovt at trille påskeæg i år…
Provinsfar
Kælken
En mandag. Sneen falder. Endelig. I den lille provinsby. Kælker med sine piger. Indtil det bliver mørkt. Glade og trætte. I seng. Best. Day. Ever.
Dagen efter. Tirsdag. Solen skinner. Men sneen er væk. Desværre. Datteren på fire. Utrøstelig. Faren skal. Men kan ikke. Gøre noget ved sneen. Ser det i hendes øjne. Det starter nu. Første gang hun begynder at opleve. At far. Ikke er perfekt. Ikke kan løse alt.
En halv time senere. Lidt Ramasjang og kanelknækbrød. Datteren har glemt alt om sneen. Faren til gengæld. Pakker kælken væk. Utrøstelig.
Provinsfar
Huskeseddel
Hjemme igen. Koldt. Men ellers ligner tingene sig selv. Falder over huskesedler. For ferien. På køkkenbordet. Min kones. Min egen. Vi huskede vist det hele. Det er derfor vi supplerer hinanden så godt!
Provinsfar
Provinsfar 