Tag: Arbejde

Ufiltreret

Det eneste man hører er sig selv råbe af de andre trafikanter. Igennem et lukket vindue. For meget kø. Det giver mig ikke noget. Pendleriet. Med mindre det er med tog. Her får man det råt. Ufiltreret.

Tager som regel toget på arbejde. Orker ikke bilen. Mister tålmodigheden. Det eneste man hører er sig selv råbe af de andre trafikanter. Igennem et lukket vindue. For meget kø. Det giver mig ikke noget. Pendleriet. Med mindre det er med tog. Her får man det råt. Ufiltreret. En mand i 40’erne sætter sig. Lukker øjnene. Forceret og med sammenbidt pande. Han prøver at finde roen, men det virker ikke. Må åbne endnu en øl. Dåse. Drikker indtil alkoholen får overtaget. Hovedet lander på skulderen af kvinden ved siden af ham. En kvinde i 30’erne. Sidder. Inden vi andre stod på. Med tasken på skødet og ryggen ret. Påtaget. Gemmer sig bag solbrillen. Ringer til skolen mens kupeen følger med i spænding. Knægten skal gå klassen om. Koncentrationen driller. Kontrolløren venter utålmodigt mens kvinden raser ud over for rektor. Fortsætter sin mission. Kort eller billet. En mand i 60’erne. Kridhvidt hår. Nystrøget skjorte. Sko. Velplejet. Nydelig. Men ansigtet er tomt. Knuger et brev han lige har trukket op af inderlommen. Kære. Skriver fordi hun ikke vil tale med ham. Han forstår ikke hvad han nu skal gøre. Han sender ikke brevet med tro på at det hele bliver godt. Igen. Blot et håb om at kærligheden og tilliden trænger igennem. En dag. Læner mig tilbage ind mod vinduet og kigger ud. Tænker på min egen uge. Mand i 30’erne. To børn. Søvnen mangler. Ungerne vil ikke spise deres morgenmad hurtigt nok. Far skal nå et tog. Det var vist det. Her får man det råt. Ufiltreret. Pendleriet.

@provinsfar

Nystrøget skjorte

Er træt. Sådan rigtig træt. 
Sover ikke. 
Nok. 
En blanding af unger der vågner. 
Tidligt. 
Og mig selv der ikke går i seng. 
Tidligt. 
Det begynder at sætte sig.
Vælger at stryge skjorten.
Inden jeg tager på arbejde.
For en gangs skyld.
Drastisk beslutning.
Håber det kan aflede den værste opmærksomhed. 
Fra resten af udtrykket.

@provinsfar

Bænkevarmer

Sidder som en anden single.
På bænken.
Og venter.
Venter på at blive budt op.
Til dans.
Men tiden går.
Intet sker.
Folk begynder at gå hjem.
Trætte.Jeg venter.
Lidt endnu.
Vil ikke helt se det i øjnene.
Er blevet brændt af.
Igen.
Noget med dårlige signaler.
Hvad gik der galt.
Sidder stadig på bænken.
Måske kommer jeg tilbage på sporet.
Hvis jeg venter.
Lidt endnu.

@provinsfar

Arbejdsdag i institutionen

Endnu et år med børn i institution. Endnu et år med tradition. Arbejdsdag for forældre. Folk kommer altid tidligt. Som om de aldrig arbejder. Tvunget til at mingle. Smile. Small-talke. Grine af de andres vittigheder. Kigger på opgaverne. Listen fuld af krydser. En iver efter at vise overskud. Primært fra forældrene med kun ét barn. Endnu kun i vuggestuen. Jeg starter programmet med en kop. Varmt. Kaffe. Et øjeblik. Pædagog-agtigt slentrer jeg rundt på legepladsen. Udstråler overblik. Føler mig som en del af stedet. Ét vue på børnene. Mest fokus på koppen. Kaffen. Kan godt mærke at jeg er mere rutineret i år. Kender på en måde gamet. Beslutter mig for at fikse ting. Hamre. Save. Borde. Bænke. Teamer op med fædre med udstyret i orden. Mandigt. Gør det. Fællesspisning. Buffet. Pizzasnegle. Salater. Pølsehorn. Kager med toppings. Hjemmelavet. Hvem kan overgå hinanden. Dammit. Glemt eget bidrag. Spæner hjem. Kigger i køleskabet. Febrilsk. Tomt. Griber et fad. Sniger. Langs hækken. I Kvickly. Færdigretten fra disken. Frikadeller. Flår emballagen af. Hælder dellerne i fadet. Slentrer. Overskudsagtigt tilbage. Serveret. Kigger rundt. Konstaterer. Tre fade. Med frikadeller. På bordet. Alle fra Kvickly. Rødmer. Smiler. Spiser.

@provinsfar

Flytilstand

Ombord på flyveren. Fanget de næste otte timer. Fanget i en tilstand. Flytilstand. På en måde stilstand. Kan ikke komme på nettet. Pludselig er telefonen ikke så interessant længere. Og alligevel kommer der fantomsmerter. Kan man tillade sig at sige det? Om behovet for at gribe ud efter telefonen og tjekke de sædvanlige apps. De fleste visner hen i det uvisse. Men de tre-fire udvalgte slipper ikke for at blive slidt ned til ukendelighed. Så i stedet griber jeg computeren. Hungrer efter det blå skær. Jeg kunne jo risikere at få en trang til at åbne en bog. Og læse. På et dødt stykke papir. Bare bladre. Egentlig også det jeg har mest lyst til. Læse. Men det er som om trangen til at sætte sig ned og skrive – skrive noget som andre skal sætte sig ned og læse. Er større. Men det sker  som regel kun i flyet. Eller i toget. På tværs over land. Bundet til sædet. Afskåret fra de værste overspringshandlinger. Har overvejet om jeg skulle forkæle mig selv med et retreat. Afskåret. Isoleret. Med mig selv. Gravet ned mellem klitterne et eller andet sted. Væk fra alting. Er bare ikke sikker på at det vil have samme effekt. Jo. Tid til fordybelse. Men også til fornægtelse. Kan man sige det? Jeg tror jeg fungerer bedre i flyet. Pakket ind i et sæde uden plads til knæene. Med sidemandens hoved. Nikkende. Hvilende. Snorkende på min skulder. På tværs over Heden. Kontinentet. Atlanten. Uden mulighed for at flygte. Fra mig selv og mine egne tanker. Det er egentlig skørt når jeg tænker over det. Det er der ideerne kommer myldrende. Når jeg er alene med mig selv og mine tanker. Oplevelser sker i selskab med andre. Men ideerne. Nuancerne. Krumspringene. De sker i mit eget lille hoved. Så det må være noget jeg skal prioritere mere. Hvad kunne det ikke blive til. Hvis man gav sig selv fri. Til at tænke. Skrive. Producere. Tegne. Intensivt. Og fuldt. I stedet for i dag hvor det hele er afgrænset til tirsdag morgen. Og søndag. Efter unger er gået i seng.  Det var hvad det kunne blive til. Flyet summer. Kabinepersonalet gør klar til landing. Kan mærke det snurrer i fingrene. Bliver godt at komme ned på jorden igen og tjekke sine tre-fire apps igen. Og igen…

@provinsfar

Omelet

En uges arbejde på den anden side af Ækvator. Ingen bleer. Madpakker. Putteritualer. Natteroderi. Bagkanter. Legeaftaler. En provinsfars flugt via mellemlanding i Paris. I kærlighedens by beskyldes man for at gramse en engelsk fyr på røven. Paskontrollens kø-jury vender sig og stirrer. Dømmer. Nådesløst. Rejsefeberens svedperler tager til i styrke. Overlæben. Søger tilflugt i Duty Free. Et øjeblik. Videre til Nairobi. Lufthavnen er løbet tør for visumformularer. Printeren er itu så må vente. Længe. Xerox driller på alle arbejdspladser. Endelig fremme. En uge på byens ældste hotel. Femstjernet historisk vingesus. Hemmingway lå her i ugevis med dysenteri. Engang. Morgenmadens chili-omelet sender en hilsen fra fortiden. Må op og lægge mig efter den oplevelse. Mærker nu historiens vingesus vende sig. Derhjemme hedder det vist omgangssyge. Her er det omeletten. En uge med tre timers søvn om natten. Panikken breder sig da kufferten åbnes næste morgen. Mon Karen Blixen strøg sine egne skjorter. Kæmper for at holde mig vågen om dagen. Ingen unger. Alligevel har børneranderne under øjnene vokseværk. En uge der pludselig føles forbavsende hjemmevant. Elsker det.

@provinsfar