Tag: Arbejde

Tog til tiden

Vækkeuret ringer. Tidligt. Skal nå et tog. Får liv i ungerne. I skal op nu. Far skal nå et tog. Er I søde at spise morgenmad. Der er ikke tid til at lege med dukker. Far skal nå et tog. Kigger mig selv i spejlet mens jeg børster tænder. Trænger til at blive barberet. Det må vente. Jeg skal nå det tog. Videre. På med tøjet. Børst nu jeres tænder. Vi må tegne senere. Far skal nå et tog. Tag den flyverdragt på. Nu. Far skal virkelig nå det tog. Fremme i børnehaven. Endelig. Flyverdragt. Sko. Madkasser. Vanter. Drikkedunk. På plads. Mon jeg når mit tog? Ud af døren. Vender mig om. Der står de. Tøserne. Side om side. I døren. Vinker. Sødt. Uskyldigt. Til deres hundsende far. Stopper op. Vinker tilbage. Bliver stående. Selvom jeg skal nå mit tog. Ned mod stationen. Halser. Tænker på mine dejlige piger. De er små. Men vokser. Kan ikke følge med. Ankommer. To minutter for sent. Selvfølgelig. Har nu pludselig masser af tid. Til at nå det skide tog.

@provinsfar

100 spir

100spir02

Finder mine yndlingsbukser her til morgen. Sammenkrøllet. Under sengen. Følelsen af at have vundet i lotto. I lommen ligger en pengeseddel. 100 kroner. Endnu mere krøllet end bukserne. Optur. Kontoen er nemlig tom. Eller i hvert fald i minus. Bruger dagen på cafe-hop i jagten på at komme af med min seddel. Svært. Storbyens hipster-centrum synes ikke at tage kontanter. Jeg kan swipe. Stripe. Paye. Zettle. Slice. Coine. Men jeg kan ikke få kontanter retur. Kassen er løbet tør for mønter. Med ét føler jeg mig fremmedgjort. I stedet må jeg gå hjem. Med et forhøjet minus på kontoen. Og en krøllet seddel i lommen. 100 kroner. I toget glæder mig til at komme hjem. Til provinsen. Her vil de helst undvære at jeg swiper. Striper. Payer. Zettler. Slicer. Coiner. Her kommer man faktisk længst med en krøllet seddel. 100 kroner. Optur.

@provinsfar

Lidt ude af takt

Diskotek

Har for en gang skyld forvildet mig i byen. Forladt den formelle julefrokost med arbejdet og sneget mig ud til en flok venner fra fodbold. Gode gutter. Fra dengang man stadig havde en forestilling om det kunne blive til noget. Fodbolden. Ender på et diskotek. Aner ikke hvilket. Er koblet helt af på hvad der er hot. Men alle er oppe at køre så det er jeg også. Drinks. Prøver at følge med de unge. Shots. Umuligt. Ældste mand på dansegulvet. Ja hele diskoteket. Spillereglerne synes ændret. Scanner gulvet og lægger an til at finde nogen at danse tæt med. Lykkedes ikke. Det slår mig. Er blevet ham der danser lidt ude af takt. Kæmper med at følge den hurtige basrytme. Timerne går. Musikken. Øredøvende. Det giver ingen mening. Sludrer mere med mine medpassagerer i pendlertoget. Måske det er dét der er meningen. Ikke sige et kvæk. Under normale omstændigheder burde det lysne udenfor. Kommer i tanker om resten af weekendens planer. Gymnastik. Med datteren. På gulvet i byens store hal. Tanken om kolbøtter gør mig svimmel. Forvilder mig ned til toget. Sammen med de andre provinsielle. Fyldt. Med hjemløse og kåde teenagere skudt af på mokai. Godt brugt. Men tilfreds. Trods alt.

@provinsfar

Blåt skær

Blåt skær

Så sidder man her. Endnu engang lidt for længe.
På et vilkårligt toilet.
Med automatisk tænd-sluk lys. Blackoutet.
Ikke designet til fædre med brug for fred.
Både til det ene. Og til det andet.
Men mest af alt bare fred.
Så nu sidder man her. I mørke. For miljøets skyld.
Underbukser. Med gylp. Nede om anklerne.
Hverken helt. Eller halvt. Færdig.
Må klare resten i skæret fra en overophedet iPhone.
Ikke videre kønt.
Overvejer om jeg skal tage en selfie.
Dropper hurtigt tanken.

@provinsfar