Reunion

F24

Fest med den gamle klasse. Folkeskolen. Ikke set hinanden i 20 år. Nu skal det være. Nettoposen. Fyldt. Med øl. Ligesom i gamle dage. Måske ikke med de helt billige. Man er vel blevet ældre. Mere magelig. Men alligevel. Princippet er det samme. Kroppen fyldes af lige dele spænding. Og frygt. Frygten for gensynet. Ansigt til ansigt. Med sig selv fra dengang. Lokalet skal lige varmes op. Paraderne er oppe. Høflighedsfraserne overstås. Rollerne. På den ene side de samme, men følelserne nogle andre. Langsomt. Mere afslappet. Latter. Gensyn. Forundring. Minderne. Fælles. Men huskes forskelligt. Nu. Paraderne nede. Lokalet varmet op. Danser. Så sveden hagler. Hele natten. Glemmer alt om realkreditlån. Bleskift. Og medarbejderudviklingssamtaler. Et øjeblik. Nettoposen er tom. Sætter mig på en bænk. Ved byens tankstation. På vej hjem. Skal lige fordøje oplevelsen. Småberuset. Og forelsket. I minderne. For første gang i umindelige tider ser jeg solen stå op. Den gamle knæskade niver lidt. Oven på dansegulvet. Man er vel blevet ældre. Mere magelig. Men alligevel. Princippet er det samme.

Provinsfar

Den store vandring

Den store vandring03

Bølgen kommer to gange om året. Efterår. Og nu. Forår. Som den store vandring af gnuer og zebraer på tværs af den afrikanske savanne. Horder af småbørnsakademikere der rykker fra det indre København. Alle søger samme vej. Drømmen om hus. Have. Frihed og overskud i hverdagen. De fleste når aldrig drømmen. På den anden side af den grågrønne. Grumsede. Ring 3. De bliver alle slugt. Af Hvidovre. Af ladcykler og Hay-møbler der bider sig fast. Og de giver ikke slip. Bølgen ebber ud. Men til efteråret starter det igen.

Provinsfar

B-menneske

bmenneske

Har været lidt træt. På det seneste. Indrømmet. Hverdagen tynger. Derfor lunede det også ekstra her til morgen. Med mange. Usædvanlig mange. Anerkendende. Nærmest overbærende. Smil. I toget. Fra medpassagerer. Gjorde den timelange pendlertid. Mere overskudsagtig. Det er først da jeg sidder i receptionen. Lidt senere. Og venter. Hos et af landets førende konsulenthuse. At jeg opdager. De blå sutter. Skoene. I ved. Man tager dem på henne i vuggestuen. De dage man enten er for doven til at tage skoene af. Eller har de hullede strømper på. Har været lidt træt. På det seneste. Indrømmet.

Provinsfar

Naboskab

Har lige haft en stirre-konkurrence. Med naboens kat. Den sad der. Og stirrede. Intenst. Langvarigt. Vedvarende. På mit trappetrin. Endte med at tabe duellen. Blev faktisk helt forlegen. Af kattens dybe. Intense. Urokkelige blik. Måtte snige mig forbi. Lags muren. Duknakket. Har faktisk taget mig selv i at åbne. Døren. Forsigtigt. De sidste par morgener. Liste ud. Og væk. Hurtigt. Ånde lettet op. Over at undgå endnu et møde. Med naboens kat. Dette er dens domæne. Tydeligvis.

Provinsfar

Læsehest

Bog i stog

Begynder at læse en bog. For første gang. I toget. For at fordrive tiden. Pendlerlivet. Når præcis tre sider inden jeg falder i søvn. Og kører for langt. Alt for langt. Vågner med et sæt. Springer af toget i panik. Kan allerede konstatere. Dagens møder må flyttes. Sætter mig på en bænk. Ved en ukendt station. Og venter. Venter på at toget kører retur. Nyder en croissant og en latte. I morgensolen. Tilbringer resten af dagen med snuden i telefonen. It was a good day.

Morgenritual

Kender i de dage. Hvor det tager små 134. Kvadratmeter. At give ens børn tøj på. Om morgenen. Det hele skal gå lidt stærkt. Hektisk. Med at komme ud af døren. Ikke tid til tålmodig pædagogik. Den treårige løbende. Forrest. Far lige i hælene. Først blusen. I køkkenet. Trøjen. Stuen. Bukserne. Soveværelset. Ovenpå. Den ene strømpe. Badeværelset. Nedenunder. Den anden strømpe. Gangen. Alt imens. Den lille på halvandet. Trisser efter. På tæerne. Fordi hun tror. Vi leger.

#Provinsfar

Ret Nemt

2018. Man skal liige igang, ik. Kæmper. For at gøre det nemt. Gnidningsfrit. Med kvikkasser. Aarstiderne. Skagen Food. Ret Nemt. COOP kassen. Meyers. Grønne asparges. Fiskefrikadeller. Simple Feast. Kokkens. Hverdagsmad. Aftensmad. Alt tager kun 30 minutter. Minutter man ikke rigtig har. Til rådighed. I de godt to timer. Fra institution. Til godnatlæsning. Snitter. Hakker. Svitser. Brænder på. Prøver at følge en opskrift. Af råvarer man aldrig har hørt om. Og et slutprodukt. Der ikke ligner. Billedet. Unger der nu ikke længere vil spise. Fordi de er blevet spist af. Med snacks. Mellemmåltider. For at holde dem hen. I de 30 minutter. Det tager. Med kvikkassen. Det skulle være. Ret nemt. 2018. Man skal liige igang, ik.

#Provinsfar