Tag: barsel

Tube uden låg

Håbet var at en lille måned i troperne ville lette dagligdagen. Ingen madpakker eller flyverdragter der overdøver morgenritualet. I stedet udsigt til klipklappere. Badeshort. Solbriller. Videre. Men det modsatte har vist sig. Møder i stedet dagen. Varmen. Med en allergisk reaktion. En økologisk solcreme sender mig til tælling. Faktor 30. Da hævelsen lægger sig hen af eftermiddagen må jeg til lægen. En tur i poolen har fjernet hørelsen. I øvrigt det tredje kontinent hvor øret kræver et lægebesøg. Sidst det skete var i Liberia. Hos en god ven bosiddende i Monrovia. Her placeres jeg på et stålbord. Vipper. Fanen skratter i baggrunden. Den lokale læge kigger opgivende på mig. Med en vis skepsis undrer jeg mig over at jeg skal have en lang, spids og brugt stålpind ind i øret. En udefinerbar, udtørret creme ligger på bordet. Tube uden låg. - Don’t worry. This is medicine made by the white man. Han griner. Lægen. Jager den spidse metalpind ind i øregangen på mig. Resterne af den udtørret creme følger samme vej. Seancen koster mig en formue. Men virker. Dag 2. Tilbringer dagen i sengen med opkast og dårlig mave. Jeg har boet næsten 10 år i troperne. Sammenlagt. Uden at det tilsyneladende har har gjort mig synderligt hårdfør. Skrøbelighed frem for alt. Dag 3. Solcreme. Øredråber. Mavepiller. Babypudder. Følsomme inderlår. Næsespray. Morgenritualet i troperne trækker ud. Resten af familien sidder tålmodigt og venter.

Håbet var at en lille måned i troperne ville lette dagligdagen. Ingen madpakker eller flyverdragter der dominerer morgenritualet. I stedet udsigt til klipklappere. Badeshort. Solbriller. Videre. Men det modsatte har vist sig. Møder i stedet dagen. Varmen. Med en allergisk reaktion. En økologisk solcreme sender mig til tælling. Faktor 30. Da hævelsen lægger sig hen ad eftermiddagen må jeg til lægen. En tur i poolen har fjernet hørelsen. I øvrigt det tredje kontinent hvor øret kræver et lægebesøg. Sidst det skete var i Liberia. Hos en god ven bosiddende i Monrovia. Her placeres jeg på et stålbord. Vipper. Fanen skratter i baggrunden. Den lokale læge kigger opgivende på mig. Med en vis skepsis undrer jeg mig over at jeg skal have en lang, spids og brugt stålpind ind i øret. En udefinerbar, udtørret creme ligger på bordet. Tube uden låg. – Don’t worry. This is medicine made by the white man. Han griner. Lægen. Jager den spidse metalpind ind i øregangen på mig. Resterne af den udtørret creme følger samme vej. Seancen koster mig en formue. Men virker. Dag 2. Tilbringer dagen i sengen med opkast og dårlig mave. Jeg har boet næsten 10 år i troperne. Sammenlagt. Uden at det tilsyneladende har har gjort mig synderligt hårdfør. Skrøbelighed frem for alt. Dag 3. Solcreme. Øredråber. Mavepiller. Babypudder. Følsomme inderlår. Næsespray. Morgenritualet i troperne trækker ud. Resten af familien sidder tålmodigt og venter.

Vindhastighed

På væggen står der at man ikke må smide papiret direkte i toilettet. Tropeøens kloaksystem kan ikke klare presset når Vesten kommer forbi. Og sætter sig. I stedet henvises der til skraldespanden. Det kræver sin mand for spanden står i modsatte hjørne. Med badeshorts om anklerne prøver jeg at samle tankerne. Solen bager ned på det lille blikskur. Sveden pibler. Løber. Salt i øjnene. Udenfor bruser bølgerne. To gekkoer standser et øjeblik deres dans efter myg. Loftet. Som om de afventer mit næste træk. Dansen om spanden. Fanen hakker. Cirkulerer varmen i det trange rum. Lugten. Bider i næsen. Vindhastighed 2. Det hele afhænger af hvad jeg gør nu. I dette øjeblik. Mange timer tilbragt. Alene. Med de tidlige versioner af iPhones. Paper Toss. Topscorer. Vis mig hvad du er lavet af….3...2...1….

På væggen står der at man ikke må smide papiret direkte i toilettet. Tropeøens kloaksystem kan ikke klare presset når Vesten kommer forbi. Og sætter sig. I stedet henvises der til skraldespanden. Det kræver sin mand for spanden står i modsatte hjørne. Med badeshorts om anklerne prøver jeg at samle tankerne. Solen bager ned på det lille blikskur. Sveden pibler. Løber. Salt i øjnene. Udenfor bruser bølgerne. To gekkoer standser et øjeblik deres dans efter myg. Loftet. Som om de afventer mit næste træk. Dansen om spanden. Fanen hakker. Cirkulerer varmen i det trange rum. Lugten. Bider i næsen. Vindhastighed 2. Det hele afhænger af hvad jeg gør nu. I dette øjeblik. Mange timer tilbragt. Alene. Med de tidlige versioner af iPhones. Paper Toss. Topscorer. Vis mig hvad du er lavet af….3…2…1….

Kun 388 sider tilbage

I dag formåede jeg at læse i min medbragte bog. Kan ikke huske hvornår det sidst er sket. Hele fem sider kun afbrudt af ledsaget toiletbesøg. Oppustning af badevinger. Konfliktmægling over strandlegetøj. Jagt efter muslingeskaller. Koralrester. Hentning af friskpresset juice til at dæmpe rastløsheden hos børn. Og voksne. Solkrem i rotation. Men jeg gjorde det!

I dag formåede jeg at læse i min medbragte bog. Kan ikke huske hvornår det sidst er sket. Hele fem sider kun afbrudt af ledsaget toiletbesøg. Oppustning af badevinger. Konfliktmægling over strandlegetøj. Jagt efter muslingeskaller. Koralrester. Hentning af friskpresset juice til at dæmpe rastløsheden hos børn. Og voksne. Solkrem i rotation. Men jeg gjorde det!

Buffet – igen

Det er skønt med ferie.⁠ Resort.⁠ Buffet døgnet rundt.⁠ Pandekager til morgen.⁠ French Fries til frokost.⁠ Og alt derimellem. Til aften.⁠ Eneste ulempe med den buffet.⁠ Er at man er oppe. På vandring.⁠ Hele tiden efter mad.⁠ Mens den anden.⁠ Holder øje med ungerne.⁠ Jeg har ikke snakket med min kone i en uge.⁠ Sådan rigtigt.⁠ Gad vide hvordan hun egentlig har det.⁠ Uhh…..de har vafler i dag! Den var ny.⁠⁠

Det er skønt med ferie.⁠
Resort.⁠
Buffet døgnet rundt.⁠
Pandekager til morgen.⁠
French Fries til frokost.⁠
Og alt derimellem. Til aften.⁠
Eneste ulempe med den buffet.⁠
Er at man er oppe. På vandring.⁠
Hele tiden efter mad.⁠
Mens den anden.⁠
Holder øje med ungerne.⁠
Jeg har ikke snakket med min kone i en uge.⁠
Sådan rigtigt.⁠
Gad vide hvordan hun egentlig har det.⁠
Uhh…..de har vafler i dag! Den var ny.⁠⁠

Kondens

Ligger her. På en strandstol. Lytter til bølgeskvulp fra det azurblå hav. I skyggen af svajende palmer mærker jeg den konstante lune brise mod det lettere solbrændte ansigt. Ungerne leger i vandkanten. Opslugte af at finde de helt rette korelstumper. Sandslot. Det eneste der rammer mig. Lige her. Nu. Er den iskolde kondensvand fra glasset med den friskpressede vandmelon. Juice. Drypper. Isner mit varme maveskind. Hver gang. Som en lille slags reminder om at idyllen kun er til låns...

Ligger her. På en strandstol. Lytter til bølgeskvulp fra det azurblå hav. I skyggen af svajende palmer mærker jeg den konstante lune brise mod det lettere solbrændte ansigt. Ungerne leger i vandkanten. Opslugte af at finde de helt rette koralstumper. Sandslot. Det eneste der rammer mig. Lige her. Nu. Er det iskolde kondensvand fra glasset med den friskpressede vandmelon. Juice. Drypper. Isner mit varme maveskind. Hver gang. Som en lille slags reminder om at idyllen kun er til låns…

Chiang Mai Belly

Lige så vidunderlig en spicy nuddelret er når den indtages på en plastikstol under den tropiske nattehimmel. Lige så ubehagelig er den når den kommer op igen. Et par timer senere. Med hovedet i et long drop. Lige til den disciplin foretrækker jeg nok det mere smagløse, danske køkken...⁠

Lige så vidunderlig en spicy nuddelret er når den indtages på en plastikstol under den tropiske nattehimmel. Lige så ubehagelig er den når den kommer op igen. Et par timer senere. Med hovedet i et long drop. Lige til den disciplin foretrækker jeg nok det mere smagløse, danske køkken…⁠

Vinterdepression

Er taget på ferie. Barsel. Skal have brændt den sidste rest af inden den ældste begynder i skole. Til sommer. Hvor faste mødetider og skole-hjem-samtaler bliver nye kilder til stress i hverdagen. Men inden vi når så langt er vi flygtet til varmere himmelstrøg. En lille måned på den anden side af kloden. Håbet er at undslippe den snigende vinterdepression der presser sig på. Naivt. Måske. Men i år foregår den for første gang uden bleer. Og klapvogne. En helt ny oplevelse. Ferien. Inden jeg får set mig om vil jeg kunne sidde på en fortovscafe. Et sted. Nyde en croissant. Og en latte. Mens tøserne i min familie shopper. Noget tyder i hvert fald på at ungerne har det gen der skal til. Kan mærke vinterdepressionen langsomt fordufter. Glæder mig allerede nu til ferierne i fremtiden.

Er taget på ferie. Barsel. Skal have brændt den sidste rest af inden den ældste begynder i skole. Til sommer. Hvor faste mødetider og skole-hjem-samtaler bliver nye kilder til stress i hverdagen. Men inden vi når så langt er vi flygtet til varmere himmelstrøg. En lille måned på den anden side af kloden. Håbet er at undslippe den snigende vinterdepression der presser sig på. Naivt. Måske. Men i år foregår den for første gang uden bleer. Og klapvogne. En helt ny oplevelse. Ferien. Inden jeg får set mig om vil jeg kunne sidde på en fortorvscafe. Et sted. Nyde en croissant. Og en latte. Mens tøserne i min familie shopper. Noget tyder i hvert fald på at ungerne har det gen der skal til. Kan mærke vinterdepressionen langsomt fordufter. Glæder mig allerede nu til ferierne i fremtiden.