Firmajulegave

Arbejdet har bedt mig vælge en julegave. Klik ind på en hjemmeside og vælg fra listen. Støvsuger. Højtaler. Keramik. Listen fortsætter. Sidste år fik man et gavekort til oplevelser. Mulighed for at udvide horisonten. I år. En liste med kolde ting. Løvblæser. Sengetøj. Stegepande. Jeg panikker. Vælg inden fredag. Ellers vælger vi for dig. Koldsveden sætter ind. Jeg kan ikke engang tage en beslutning om de store ting i livet. Det projekterer jeg ned på listen med dammaskdug. Stiksav. Glasskål. Tidløs. Ligegyldig hvilken tid vi lever i. Ligegyldig. Konen spørger hvad vi skal. Fremadrettet. I livet. Ungerne vil lege. Kommer til skade. FIFA vil have at jeg skal vende det blinde øje til. Fodbold. Det hele sitrer. STOP! Jeg er faktisk i gang med at vælge en støvsuger. Ledningsfri. Tror jeg. Jeg har til fredag med at vælge. Alle andre beslutninger må vente indtil da…

39 KRONER FOR EN BILVASK

Ungerne vil se film. Weekend. Popcorn. Og Ronja Røverdatter. Vi har lige læst bogen og derfor er tanken om filmen det eneste der fylder. Bladrer igennem det digitale univers. Den store TV pakke. Flow. 5-6 forskellige streaming-tjenester. Lydbøger og podcast apps. Abonnerer på det hele. Alligevel dukker den kun op som Lejefilm. 39 kroner. For en film der er stort lige så gammel som prisen. Ryster på hovedet. Vanvid. Proklamerer at jeg trækker beløbet fra de penge jeg skylder dem. Ungerne. Hjalp med at støvsuge bilen i sidste uge. De nikker. Accepterer uden at blinke med øjnene. Kender deres far. All talk. Kaster mig i sofaen mellem piger og popcorn. Vandfald og forårsskrig. Samtidig slår det mig at jeg også har lovet at læse Brødrene Løvehjerte for dem. Som godnatlæsning. Den koster i øvrigt også en støvsugning. På Lejefilm.⁠

Vaner

Har brugt de sidste tre måneder på at lære mine børn at skubbe vandhanen over på kold. Så drypper den nemlig ikke. Hellere det end at bruge 10 minutter på at skifte armaturet. Den nye ligger ellers klar. På køkkenbordet. Der har den ligget stort set lige så længe som gamle har dryppet. Er på en måde blevet en fast del af indretningen. Missionen er lykkes. Vandregningen har stabiliseret sig. Så meget at mine børn nu er begyndt at skælde vores gæster ud når de har været på toilettet. Hvad kunne det ikke føre til hvis man brugte samme energi på mere proaktive ting her i livet.

Rawplugs

Hvis jeg skal være helt ærlig. I virkeligheden har jeg nok brugt tiden fra mit seneste opslag, og til nu, på at samle overskud til at få lavet de huller. I væggen. Sådan føles det i hvert fald. Men nu hænger det der. Billederne. Og derfor er det også tid til et nyt opslag. 

Håber I alle har det godt. 

Godt Nytår.

Hvis jeg skal være helt ærlig. I virkeligheden har jeg nok brugt tiden fra mit seneste opslag, og til nu, på at samle overskud til at få lavet de huller. I væggen. Sådan føles det i hvert fald. Men nu hænger det der. Billederne. Og derfor er det også tid til et nyt opslag.

Håber I alle har det godt.

Godt Nytår

Løbetid

Er begyndt at løbetræne igen efter en lang periode uden motion. Efterårs-blues. Coronasyg. Jul. Nytår. Kulde. You name it. Men nu er jeg altså begyndt at løbe igen. Hurtigere og oftere end jeg egentlig havde regnet med. Jeg prøvede først med gåture men de viste sig ikke at gøre noget godt for mig. Satte for mange tanker igang. Om livet. Børn. Ægteskab. Job. Karriere. Hobby. Krop. Form. Sjæl. Fremtid. Fortid. Lyster. Dæmoner. Ønsker. Drømme. Begrænsninger. Muligheder. Sorg. Glæde. Grin. Åndenød. Masser af åndenød. Så nu er jeg altså begyndt at løbe igen. Der har jeg nemlig kun overskud til at koncentrere mig om at trække vejret. Og følge med…..

På vippen

Der var engang jeg kunne træne intensivt. Fire dage i løbet af ugen - og derefter spille to fodboldkampe på en weekend. Uden at blinke med øjnene. Det mener jeg egentlig stadig at jeg kan. Alligevel sortner det for øjnene. Og anstrengelserne overvælder min lår. De tre minutter jeg indtil videre har vippet med mine unger i løbet af ferien...

Der var engang jeg kunne træne intensivt. Fire dage i løbet af ugen – og derefter spille to fodboldkampe på en weekend. Uden at blinke med øjnene. Det mener jeg egentlig stadig at jeg kan. Alligevel sortner det for øjnene. Og anstrengelserne overvælder min lår. De tre minutter jeg indtil videre har vippet med mine unger i løbet af ferien…