Tag: børnefamilie

39 KRONER FOR EN BILVASK

Ungerne vil se film. Weekend. Popcorn. Og Ronja Røverdatter. Vi har lige læst bogen og derfor er tanken om filmen det eneste der fylder. Bladrer igennem det digitale univers. Den store TV pakke. Flow. 5-6 forskellige streaming-tjenester. Lydbøger og podcast apps. Abonnerer på det hele. Alligevel dukker den kun op som Lejefilm. 39 kroner. For en film der er stort lige så gammel som prisen. Ryster på hovedet. Vanvid. Proklamerer at jeg trækker beløbet fra de penge jeg skylder dem. Ungerne. Hjalp med at støvsuge bilen i sidste uge. De nikker. Accepterer uden at blinke med øjnene. Kender deres far. All talk. Kaster mig i sofaen mellem piger og popcorn. Vandfald og forårsskrig. Samtidig slår det mig at jeg også har lovet at læse Brødrene Løvehjerte for dem. Som godnatlæsning. Den koster i øvrigt også en støvsugning. På Lejefilm.⁠

Klimakompensation

På stranden med ungerne. Griber efter telefonen for at indfange øjeblikket. Af pigerne der leger. Danser i takt med bølgerne. Taber en kvittering ud af lommen. Fire burgers fra den lokale. Milkshakes. Fralandsvinden sender den til søs. Uden for rækkevidde. Det gode humør vender i vinden. Datteren skælder ud. Har svært ved tilgive sin far der nu er et miljøsvin. Far!

På stranden med ungerne. Griber efter telefonen for at indfange øjeblikket. Af pigerne der leger. Danser i takt med bølgerne. Taber en kvittering ud af lommen. Fire burgers fra den lokale. Milkshakes. Fralandsvinden sender den til søs. Uden for rækkevidde. Det gode humør vender i vinden. Datteren skælder ud. Har svært ved tilgive sin far der nu er et miljøsvin. Far! Nu skal vi samle skrald. Du bærer kurven. Og jeg gør som hun siger. Retter ind. Samler skrald for klodens skyld. Og den gode stemning. Primært. På stranden. Tilliden synes genoprettet efter en kurv fuld af cigaretskodder. Ølkapsler. To sugerør og et enkelt hygiejnebind. Det er min tur til at putte i aften. Så vender vinden igen. Igen. Venter lige et par timer med at melde det ud.

Vaner

Har brugt de sidste tre måneder på at lære mine børn at skubbe vandhanen over på kold. Så drypper den nemlig ikke. Hellere det end at bruge 10 minutter på at skifte armaturet. Den nye ligger ellers klar. På køkkenbordet. Der har den ligget stort set lige så længe som gamle har dryppet. Er på en måde blevet en fast del af indretningen. Missionen er lykkes. Vandregningen har stabiliseret sig. Så meget at mine børn nu er begyndt at skælde vores gæster ud når de har været på toilettet. Hvad kunne det ikke føre til hvis man brugte samme energi på mere proaktive ting her i livet.

Havregryn

Vil du have havregrød?
Hvad så med havregryn?
Grov- eller finhvalsede?
Hvad med müesli, måske?
Eller yoghurt? Uden noget?
Et stykke brød?
Eller en bolle med ost? Syltetøj?
Hvad så med et knækbrød? Banan?
Står tidligere og tidligere op.
For at have tid. Til morgenmaden.
Burde nok i stedet stramme lidt mere op.
Overfor mine børn.

Selvynk

Troede egentlig at nedlukning og aflysning ville give tid til tanker. Igangsættelse af nye projekter. Færdiggørelse af gamle. Men det er ikke tilfældet. Den står stadig på gråd. Grin. Oprydning. Rugbrødsmadder. Aftensmad. Tøjvask. Kamp om brusebad. Tøjvalg. Sengetid. Et glimt af lykke rundt om bålet. Snobrød. Skumfiduser. Kalaha. En ny dimension er dog kampen om skærmtid. Nu mellem forældrene. Afløser hinandens online-møder. Hjemmeskole. Til tider føles det som om hverdagen fylder mere end nogensinde. Måske fordi det er det eneste vi har for tiden. Hverdagen. Bladrer dagens Facebook-opslag igennem. Blandt profiler med madopskrifter og 5G konspirationsteorier falder jeg over en mand. Far. Kalder sig selv Barnlig. Gift. Og otte børn. Otte! Gisper ved tanken. Men de ser nu alligevel ud til at klare hverdagen i karantæneland. En barnligfar  med  overskud. Min dårlige samvittighed overdøver for en kort stund min selvynk. Hvordan klarer han det. Jeg kan dårligt overskue mine to. Indtil det slår mig at alle hans børn jo også er hjemsendt. På den måde slipper han jo faktisk for at smøre fire gange så mange madpakker som mig. Hver dag. Det løber jo ret hurtigt op. Relativt set. Sikke meget tid han lige pludselig har fået frigivet. Til sig selv. Min selvynk genvinder langsomt sit retmæssige overtag over den dårlige samvittighed…