Tag: datter

Uden hænder

Vi skændes. Råber. Græder. På skift. Oftest foregår det på vej ud af døren. Den enes manglende tålmodighed overvældes af den andens. Ryster på hovedet. Af hinanden. Indtil vi sætter os på cyklen. Humøret skifter. Snakker. Om dagen. Tanker. Griner. Af hinandens indfald. Uden hænder og med vind i håret. På vej. Kan ikke helt forklare hvorfor det altid er sådan. Vi kan hverken afslutte det vi er igang med. Eller overskue hvor vi skal hen. Der er åbenbart noget der tyder på at vi helst skal være på vej. Uden hænder. Og med vind i håret.

Kælken

En onsdag. Sneen falder. Endelig. I den lille provinsby. Kælker med mine piger. Indtil det bliver mørkt. Glade og trætte. I seng. Best. Day. Ever. Dagen efter. Torsdag. Sneen er væk. Desværre. Datteren på fire. Utrøstelig. Faren skal. Men kan ikke. Gøre noget ved sneen. Ser det i hendes øjne. Det starter nu. Første gang hun begynder at opleve. At far. Ikke er perfekt. Ikke kan løse alt. En halv time senere. Lidt Ramasjang og kanelknækbrød. Datteren har glemt alt om sneen. Faren til gengæld. Pakker kælken væk. Utrøstelig.

En onsdag. Sneen falder. Endelig. I den lille provinsby. Kælker med mine piger. Indtil det bliver mørkt. Glade og trætte. I seng. Best. Day. Ever.

Dagen efter. Torsdag. Sneen er væk. Desværre. Datteren på fire. Utrøstelig. Faren skal. Men kan ikke. Gøre noget ved sneen. Ser det i hendes øjne. Det starter nu. Første gang hun begynder at opleve. At far. Ikke er perfekt. Ikke kan løse alt.

En halv time senere. Lidt Ramasjang og kanelknækbrød. Datteren har glemt alt om sneen. Faren til gengæld. Pakker kælken væk. Utrøstelig.