Elsker at være i Leo’s Legeland.
Med ungerne. Virkelig.
Energi. Leg. Latter. Glæde.
Alt er godt. Hvis bare man
kunne undvære de sidste 20 minutter.
I ved. Fra man melder allersidste tur.
Til man kravler ind på alle fire.
Og må trække dem ud.
Masser af energi.
Knap så meget leg. Latter. Glæde.
@provinsfar
Vækkeuret ringer. Tidligt. Skal nå et tog. Får liv i ungerne. I skal op nu. Far skal nå et tog. Er I søde at spise morgenmad. Der er ikke tid til at lege med dukker. Far skal nå et tog. Kigger mig selv i spejlet mens jeg børster tænder. Trænger til at blive barberet. Det må vente. Jeg skal nå det tog. Videre. På med tøjet. Børst nu jeres tænder. Vi må tegne senere. Far skal nå et tog. Tag den flyverdragt på. Nu. Far skal virkelig nå det tog. Fremme i børnehaven. Endelig. Flyverdragt. Sko. Madkasser. Vanter. Drikkedunk. På plads. Mon jeg når mit tog? Ud af døren. Vender mig om. Der står de. Tøserne. Side om side. I døren. Vinker. Sødt. Uskyldigt. Til deres hundsende far. Stopper op. Vinker tilbage. Bliver stående. Selvom jeg skal nå mit tog. Ned mod stationen. Halser. Tænker på mine dejlige piger. De er små. Men vokser. Kan ikke følge med. Ankommer. To minutter for sent. Selvfølgelig. Har nu pludselig masser af tid. Til at nå det skide tog.
@provinsfar
Jeg læser avis.
Min yngste læser bøger.
Bladrer begge. Hvileløst.
Kigger kun billeder.
@provinsfar
En hurtig kop. Aftenhygge i sofaen nu hvor ungerne er lagt.
Elkedel. Sort te. Sukker. Mælk. Jeg er den old-school slags.
Problemet er at teen sætter sig. Rundt om maven. Tynger.
Måske fordi tebrevene står i samme skab som slikket.
En pariserlinse. Mint bite. Toblerone. TV mix. Marabou. Krokant. Selvfølgelig.
Det er blevet en del af ritualet. Aftenteen smager bare bedre på den måde.
Problemet er at teen sætter sig. Rundt om maven. Tynger.
Så her i 2019 har jeg flyttet slikket. Over i hjørneskabet.
Står nu på hylden med pastaskruer. Flåede tomater. Majs.
I tror næsten det er løgn. Har ikke spist pariserlinser i fire dage.
Hvorfor gjorde jeg ikke det for otte kilo siden?
@provinsfar
Folk snakker meget om kødfrie dage.
Nemt. Prøv at være hjemme hos os.
Vi snakker om at indføre fjernsynsfrie dage.
Jeg får koldsved bare ved tanken.
@provinsfar
Søndag i advent. Har lige købt juletræets svar på single-bananen. I kender den godt. Af en eller anden årsag køber man aldrig en hel klase bananer. Man piller altid én fra. Det er ligegyldigt om der er fem eller seks bananer i en klase. Det handler vist om princippet. Derfor boomer supermarkedet af single-bananer. For hvem gider at købe én enkelt banan? Næ, hvis man kun har brug for én banan, vrider man den selvfølgelig af en klase med seks. Sådan er det. Tilbage ligger single-bananerne på hylderne og bliver trætte. Bløde.
Sådan et juletræ har jeg lige købt i den lokale spejderhytte. Et overset. Træt. Skævt. Juletræ. I disse madspildsdage så jeg dog ingen anden udvej end at tage én for holdet. Købe træet. På vej hjem i bilen prøver jeg at perspektivere min handling. Skal nemlig stå til regnskab derhjemme for at have købt et skævt træ med tynde grene. Sandheden er nok at det var mørkt. Koldt. Ungerne var på slæb og jeg greb det første træ jeg faldt over. Nu står træet og stråler i udestuen. Piv skævt. Men ungerne er oppe at køre for de har selv været med til at vælge det.
Slutter dagen med en tur i byen. Storbyen. Ind til julemarked og kulørte lamper. Ungerne er egentlig spist af med pebernødder. Æbleskiver. Smoothies. Bliver alligevel enig med min kone at give dem noget normal kost. Så vi hopper på restaurant. Tropper med vilje tidligt op på den restaurant i gaden med færrest besøgende. Vil helst ikke at forstyrre for mange gæster. Lyden af sugerør i tomme glas overdøver på skift “Driving Home for Christmas”. Kun afløst af den ældstes strømper der flyver igennem luften og lander i vindueskarmen. Menukortet mangler to sider. Desserterne er revet ud og ligger sammenkrøllet på bordet foran den yngste. Vi tager en rask beslutning og bestiller fiskefilet. Krøller de revne sider i lommen. Siger ikke noget. Smiler venligt på vej ud. Drikkepenge. Hvad der nu lige var i lommen. Undtagen dessertkortet.
Hjemme igen. Søndagen i advent er gået på hæld. Ungerne er puttet. Drømmer sødt om røget sild. Næppe. Forældrene har smidt sig foran TV’et. Ligger lydløst. To single-bananer på hver sin hylde i hjørnesofaen. Trætte. Og bløde.
Finder mine yndlingsbukser her til morgen. Sammenkrøllet. Under sengen. Følelsen af at have vundet i lotto. I lommen ligger en pengeseddel. 100 kroner. Endnu mere krøllet end bukserne. Optur. Kontoen er nemlig tom. Eller i hvert fald i minus. Bruger dagen på cafe-hop i jagten på at komme af med min seddel. Svært. Storbyens hipster-centrum synes ikke at tage kontanter. Jeg kan swipe. Stripe. Paye. Zettle. Slice. Coine. Men jeg kan ikke få kontanter retur. Kassen er løbet tør for mønter. Med ét føler jeg mig fremmedgjort. I stedet må jeg gå hjem. Med et forhøjet minus på kontoen. Og en krøllet seddel i lommen. 100 kroner. I toget glæder mig til at komme hjem. Til provinsen. Her vil de helst undvære at jeg swiper. Striper. Payer. Zettler. Slicer. Coiner. Her kommer man faktisk længst med en krøllet seddel. 100 kroner. Optur.
@provinsfar
Har for en gang skyld forvildet mig i byen. Forladt den formelle julefrokost med arbejdet og sneget mig ud til en flok venner fra fodbold. Gode gutter. Fra dengang man stadig havde en forestilling om det kunne blive til noget. Fodbolden. Ender på et diskotek. Aner ikke hvilket. Er koblet helt af på hvad der er hot. Men alle er oppe at køre så det er jeg også. Drinks. Prøver at følge med de unge. Shots. Umuligt. Ældste mand på dansegulvet. Ja hele diskoteket. Spillereglerne synes ændret. Scanner gulvet og lægger an til at finde nogen at danse tæt med. Lykkedes ikke. Det slår mig. Er blevet ham der danser lidt ude af takt. Kæmper med at følge den hurtige basrytme. Timerne går. Musikken. Øredøvende. Det giver ingen mening. Sludrer mere med mine medpassagerer i pendlertoget. Måske det er dét der er meningen. Ikke sige et kvæk. Under normale omstændigheder burde det lysne udenfor. Kommer i tanker om resten af weekendens planer. Gymnastik. Med datteren. På gulvet i byens store hal. Tanken om kolbøtter gør mig svimmel. Forvilder mig ned til toget. Sammen med de andre provinsielle. Fyldt. Med hjemløse og kåde teenagere skudt af på mokai. Godt brugt. Men tilfreds. Trods alt.
@provinsfar
Provinsfar 