Censureret

En aftentur på stranden. Et hop i havet. Ungerne lokker.
Tager et billede der indfanger øjeblikket. Tøver lidt med at lægge billedet på de sociale medier. Man skal jo begrænse den slags når det ikke kun handler om en selv. Beslutter mig alligevel for at lægge det op. 
Censureret. Selvfølgelig.

En aftentur på stranden. Et hop i havet. Ungerne lokker.
Tager et billede der indfanger øjeblikket. Tøver lidt med at lægge billedet på de sociale medier. Man skal jo begrænse den slags når det ikke kun handler om en selv. Beslutter mig alligevel for at lægge det op.
Censureret. Selvfølgelig.

@provinsfar

Midtvejskrise, Vol. 1

Jeg tror jeg har ramt krisen. Den man møder halvvejs. Man siger den kommer når man runder de fyrre-ish. Det betyder at jeg egentlig har et par år at give af. Udfordringen er at jeg altid været den forsigtige type og derfor gerne vil være på forkant med tingene. Sorgerne. Kæmper lidt med meningen med det man har gang i. Har slugt et årtis arbejdsliv. Sidder samme sted. Har det som om jeg kun lige er gået i gang. Frygter jubilæumstalen til september. De første fem år var ærligt talt lidt kedelige nu hvor jeg tænker tilbage. Gemte mig over i hjørnet mens jeg i stedet brugte tiden på fodbold. Blive gift. Ombygge lejlighed. Forsøge mig med børn. Ufrivillig barnløs. Det synes vist at være normen i dag. Brugte fire år på at få den første. Cyklede jævnligt tværs gennem København med en plastikkop under armen. Skruelåg. De fleste i morgentrafikken på Godthåbsvej kører typisk med lidt morgenbrød. Måske et forkælet kæledyr. I cykelkurven. Jeg selv hjulede med halvdelen af hvad der måske kunne blive et barn. På sigt. Men det lykkedes. Til sidst. Rigshospitalet. De var med til at redde ægteskabet. Barn nummer to kom på samme måde. Ikke på Rigshospitalet. Men ovenpå et solcenter på Nørrebro. Det lyder frækt. Men der ligger den altså. Privatklinikken. Meget stolte af deres statistik. Tæt på rammegaranti om man vil. Men til hvilken pris. Nummer to var på egen regning. Et greb i lommen og en hormon-overdosis til konen. Derefter flygtede vi ud af storbyen. Forblændet af ro. Ro på tilværelsen. Det blev i stedet til et vanvittigt husprojekt og blebørn. Samtidigt. Siden har vi forsøgt at få vejret. Tror vi er halvvejs. Det betyder at jeg har et par år at give af.

@Provinsfar

Kaffemik

Kaffe. Boller. Hyggevisit. Det helt store kagebord bagt på friske rabarber. Vendt. Et øjeblik. På en tallerken.

Kaffe. Boller. Hyggevisit. Det helt store kagebord bagt på friske rabarber. Vendt. Et øjeblik. På en tallerken. En afbrudt fortælling bliver til en spydig kommentar. Uenighed om detaljen. Snerren. Højlydt. Råben. En indebrændt boble vælter ud over kaffebordet. Fanget i krydsild. Griber akavet ud efter et stykke kage. Og skålen med flødeskum. Tom. Skraber bunden uden at løfte blikket. Overvejer om man skal spørge om der er mere. Beslutter mig for at lade være. Spiser kagen. Uden. Lidt tør. Men god.

@provinsfar

Nystrøget skjorte

Er træt. Sådan rigtig træt. 
Sover ikke. 
Nok. 
En blanding af unger der vågner. 
Tidligt. 
Og mig selv der ikke går i seng. 
Tidligt. 
Det begynder at sætte sig.
Vælger at stryge skjorten.
Inden jeg tager på arbejde.
For en gangs skyld.
Drastisk beslutning.
Håber det kan aflede den værste opmærksomhed. 
Fra resten af udtrykket.

@provinsfar

Udstyrsstykke

Det er ikke længe siden
hvor jeg tog mig mig selv.
I at gå en tur. Med barnevognen.
Bare ned og runde torvet.
Lige for at mærke.
De bløde blikke.
Fra byens kvinder.
Hjem igen.
Sådan er det ikke længere.
Ungerne er for store.
Barnevognen er væk.
Slæber dog stadig rundt på alt udstyret.
Kan godt mærke at det er lidt andre blikke
Jeg nu møder fra byens kvinder.
Hjem igen.

Skærmtid

Det er det blå lys der gør det. Tærer i livskvaliteten til langt ud på natten. Eksperter tordner mod skærmtid. Forringer din søvnlængde. For mig er telefonen ikke problemet. Jeg får min søvn. Den afbrydes kun af en kølig, dragende sirenesang. En sang der sniger sig ind efter mørkets frembrud og oplyser mit søvndyssende ansigt. En magisk sang. Sangen om natmad. Rester fra tidligere. Pølse. Chili. Løg. Ristet. Agurk. Syltet. Sennep. Sød. Spiser det koldt. Ligesom lyset. Fra køleskabet. Køleskabet. Det er det der roden til livskvaliteten. Søvnen er udskudt.

@provinsfar