Parforhold

Parforhold handler om at være
helt klar over hvad der er galt.
Når man får at vide at alt er fint

I skovens dybe stille ro

Foråret pibler frem. Solen skinner.
Kroppen fyldes med ny energi.
Mod. Løbeskoene på. Ud og mærke
naturen. Den brænder i lungerne.
Og sortner for øjnene. Tror jeg
venter lidt med at løbe næste tur.
I skovens dybe stille ro.

Salatmayo

Kan man godt tillade sig at melde
klart ud over for sin knap 3-årige
at hun ikke skal “triple-dippe”
sine fritter i min salatmayo?
…..This is your dancing space, this is my dancing space!

Elevatoren er itu

Legeland

Elsker at være i Leo’s Legeland.
Med ungerne. Virkelig.
Energi. Leg. Latter. Glæde.
Alt er godt. Hvis bare man
kunne undvære de sidste 20 minutter.
I ved. Fra man melder allersidste tur.
Til man kravler ind på alle fire.
Og må trække dem ud.
Masser af energi.
Knap så meget leg. Latter. Glæde.

@provinsfar

Deleøkonomi

Deleøkonomien blomstrer. Fællesskabet. Min bil er din bil. Deler lejligheden. Det stopper ikke her. Sofa. Legetøj. Studiebog. Båd. Værktøj. Campingvogn. Det handler om at udnytte ressourcerne. Og måske tjene den lille ekstra skilling der forsøder hverdagen. Problemet er at den lille skilling lander i fællesøkononien. Det eneste man ikke kan finde ud af at dele. Splitter ægteskaber. Nu vil man hellere bo hver for sig. Der må trods alt være grænser for hvor meget man skal dele. Med hinanden. Tilbage står man. Alene. Med en lejlighed der er blevet for stor. Bilen for dyr. Har pludselig virkelig brug for den ekstra skilling. Og så kører møllen. Deleøkonomien blomstrer. Længe leve fællesøkonomien

@provinsfar

Tog til tiden

Vækkeuret ringer. Tidligt. Skal nå et tog. Får liv i ungerne. I skal op nu. Far skal nå et tog. Er I søde at spise morgenmad. Der er ikke tid til at lege med dukker. Far skal nå et tog. Kigger mig selv i spejlet mens jeg børster tænder. Trænger til at blive barberet. Det må vente. Jeg skal nå det tog. Videre. På med tøjet. Børst nu jeres tænder. Vi må tegne senere. Far skal nå et tog. Tag den flyverdragt på. Nu. Far skal virkelig nå det tog. Fremme i børnehaven. Endelig. Flyverdragt. Sko. Madkasser. Vanter. Drikkedunk. På plads. Mon jeg når mit tog? Ud af døren. Vender mig om. Der står de. Tøserne. Side om side. I døren. Vinker. Sødt. Uskyldigt. Til deres hundsende far. Stopper op. Vinker tilbage. Bliver stående. Selvom jeg skal nå mit tog. Ned mod stationen. Halser. Tænker på mine dejlige piger. De er små. Men vokser. Kan ikke følge med. Ankommer. To minutter for sent. Selvfølgelig. Har nu pludselig masser af tid. Til at nå det skide tog.

@provinsfar

Dræn

Spark Joy

Alle taler om Marie Kondo.
Ryd op og få styr på dit liv.
Oprydningsoraklet fra Netflix.
Første skridt. Inden du rydder op.
Hils på dit hus. Og få styr på dit liv.
Jeg glemmer til tider at hilse på min kone. Om morgenen.
Tænker jeg har lidt vej endnu.

@provinsfar

Hjemmevant

Smidt ud hjemmefra. Konen holder tøsefest. Uden afbrydelser. Så tager ungerne under armen og søgt tilflugt. Hos de gamle. De er dog ikke hjemme så vi har huset for os selv. Og så sker det. Helt automatisk. Jeg mærker det i dét jeg træder ind ad døren. Kan ikke gennemskue om det er hans sutsko der gør det. Læder. På skohylden ude i gangen. Behagelige. Render pludselig rundt i huset og fløjter. Den samme sang. Strofe. Igen. Og igen. Tænder op i pejsen. Stabler. Kævle for kævle. Sirligt. Så er jeg helt sikker på at ilden tager fat i første forsøg. Går lettere foroverbøjet. Tværs gennem stuen. Ryggen knaser når jeg rejser mig fra lænestolen. Har også lige været ude i garagen. Ved ikke rigtig hvorfor. Følte bare lige et behov for at gå ud og rode lidt i tingene. Drikker min aftente med en ekstra skefuld sukker for god orden skyld. Ungerne elsker at være her. Spørger slet ikke til bedsteforældrene. Det kan jeg egentlig godt forstå.