Ligger her. På en strandstol. Lytter til bølgeskvulp fra det azurblå hav. I skyggen af svajende palmer mærker jeg den konstante lune brise mod det lettere solbrændte ansigt. Ungerne leger i vandkanten. Opslugte af at finde de helt rette koralstumper. Sandslot. Det eneste der rammer mig. Lige her. Nu. Er det iskolde kondensvand fra glasset med den friskpressede vandmelon. Juice. Drypper. Isner mit varme maveskind. Hver gang. Som en lille slags reminder om at idyllen kun er til låns…
Der skal i virkeligheden ikke mere til. Lidt søvn. Og så nogen der laver en omelet til mig om morgenen…..
#morgenmadsbuffet
Har brugt den sidste uge på at jagte guldbelagte templer. Bade i brusende vandfald. Og spise eksotiske nuddelretter. Ikke mindst. Men det meste af tiden er dog alligevel gået med at man ikke må røre stregerne. Slet ikke.
Lige så vidunderlig en spicy nuddelret er når den indtages på en plastikstol under den tropiske nattehimmel. Lige så ubehagelig er den når den kommer op igen. Et par timer senere. Med hovedet i et long drop. Lige til den disciplin foretrækker jeg nok det mere smagløse, danske køkken…
Er taget på ferie. Barsel. Skal have brændt den sidste rest af inden den ældste begynder i skole. Til sommer. Hvor faste mødetider og skole-hjem-samtaler bliver nye kilder til stress i hverdagen. Men inden vi når så langt er vi flygtet til varmere himmelstrøg. En lille måned på den anden side af kloden. Håbet er at undslippe den snigende vinterdepression der presser sig på. Naivt. Måske. Men i år foregår den for første gang uden bleer. Og klapvogne. En helt ny oplevelse. Ferien. Inden jeg får set mig om vil jeg kunne sidde på en fortorvscafe. Et sted. Nyde en croissant. Og en latte. Mens tøserne i min familie shopper. Noget tyder i hvert fald på at ungerne har det gen der skal til. Kan mærke vinterdepressionen langsomt fordufter. Glæder mig allerede nu til ferierne i fremtiden.
Ungerne vil sove i telt. Tænker vi hellere må teste inden vi går all in. Så vi drager på tur. I haven. En flok campister i eget hjem. Smart træk. Den ældste panikker nemlig da mørket sænker sig. Afviser telt og vil sove i egen seng. Forældrene må splitte op. Som så mange andre nætter vogter vi over hver vores unge. Jeg stirrer på bålet mens konen trækker indenfor. Drikker en øl. To. Gløderne har gemt sig i asken inden jeg kravler i teltet. Sovepose. Kulden trænger sig på. Blottede skuldre. Supplerer med dyne mens jeg prøver at sno mig i den stramme sovepose. Hverken plads til arme. Eller ben. Desperat. Det hårde underlag tynger. Afviste luftmadras da konen spurgte. Enhver kan da sove på liggeunderlag. Timerne går. Kulden tager til. Den yngste vender sig uden at sovepose og dyne følger med. Så det gør jeg. Lukker ikke et øje. I stedet fanger jeg lydene. Udenfor. En avisdreng på knallert gasser op. Tæller. Gashåndtag. Postkasse. Gashåndtag. Postkasse. Noget tyder på at vejen hælder til den samme småborgerlige avis. Knallerten overtages af gæs. På træk. Sommeren er ved at vende. Skratter. Højt. Og hæmningsløst. Som en anden familie på vej sydpå synes de at diskutere indbyrdes. Bilferie. Uenighed om ruten. Trafikken. En iPad der løber tør for strøm. På bagsædet. Skal tisse. De to øl trænger sig på. Igen. Det samme gør det våde græs. Snor mig tre gange i soveposen. Kan ikke finde lynlåsen. Venter til det sidste med at stå op. Trækker pinen ud på det uundgåelige. Lister. Teltdugens lynlås knitrer. Skærer i ørerne. Uanset om man gør det langsomt. Eller hurtigt. Ungen vender sig men sover videre. Endelig overstået. Kravler ind i teltet igen. Mærker ryggen mod den våde teltdug. I det fjerne kan man høre motorvejen. Summer. Nærmest beroligende. Sover. Vågner. Avisbuddet drøner forbi. Igen. Ét langt kværn. Færdig med nattens rute. Jeg har mistet tiden men mærker temperaturen. Stige. I teltet. Må kæmpe mig fri af dyne og sovepose. Koger. Den tidlige morgensol har ramt haven. Ungen vågner. Campister i eget hjem. Vi går all in.
@provinsfar
Møder en dreng på diget efter en dukkert. Hedebølge i sommerhuset. Kun lige fyldt fem. Drengen. Går alene da solen står højest på himlen. Kigger rundt mens jeg prøver at øjne en voksen. Ingen. Kun en enkelt hundelufter vandrer forbi i rask tempo. Kæmper for at følge med hunden. Hvem lufter hvem? Drengen slentrer videre uden at se sig tilbage. Iagttager ham et par hundrede meter inden jeg kalder på ham. Sød dreng. Virker ikke synderligt påvirket. Han er bare ude at gå en lille tur. En hemmelighed for sin mor. Og bror. Mærker panikken brede sig. I mig. Knægten stadig ukuelig. Overtaler ham alligevel til at vende om mens jeg prøver at finde ud af hvorfra han er kommet. 200 skridt. Eller 1000. Mindst. Ifølge ham selv. Imens prøver jeg at bevare roen. Trasker ned på stranden med knægten i hælene. Lyshåret. Ingen lyserøde håndklæder i sigte. Ifølge drengen kan der sidde mindst tre på det håndklæde. Mor. Lillebror. Og ham selv. Ikke far. Han er rejst sydpå. Spørger det ene badehåndklæde efter det andet. Ingen har set en mor på jagt efter en forsvunden knægt. Som ringe i vandet spredes budskabet. Fra badehåndklæde til tæppe. Fra gummibåd til badedyr. Indstiller mig langsomt på en tur til campingpladsen mens vi venter på landbetjenten. I stedet spotter jeg en kvinde længere nede af stranden. Famler. Rådvild. Fra badedyr til gummibåd. Fra tæppe til badehåndklæde. Vores blikke mødes og jeg vinker beroligende tilbage. Peger på drengen der tålmodigt er fulgt i hælene. Med tårer trillende omfavner hun sin knægt. Sender et taknemmeligt blik. Jeg nikker. Siger at alt er godt og trisser langsomt mod sommerhuset. Varmt sand. Vender mig om og spejder efter knægten. Stadig i sin mors favn. Nu i det fjerne. Et tåre trænger sig på da jeg ser mine tøser lege i haven. Skal lige til at tale med store bogstaver. Ingen går nogen steder uden at sige det til mor. Eller far. Vælger i stedet at give dem et kram. Sætter mig på terrassen. Betragter deres leg. Fredfyldt. Et øjeblik. Indtil den ene har taget den andens legetøj. Eller var det omvendt. I hvert fald ender det i gråd. Også her må man finde en løsning. Dramaet fra diget får en lykkelig slutning. Dramaet i haven tegner til at trække ud.
Provinsfar 