Det er som om ungerne prøver at fortælle mig noget. Nemlig. Ingenting. Hverdag. Omvendt forstår de heller ikke når jeg skal forklare en dag med online møder, resultatkontrakt og forretningsmodeller. Vi spiser derfor vores aftensmad hurtigt. På den måde kan vi komme ud og gøre noget både far og barn kan forstå. Vandkamp og trampolin.
Kaffe. Boller. Hyggevisit. Det helt store kagebord bagt på friske rabarber. Vendt. Et øjeblik. På en tallerken. En afbrudt fortælling bliver til en spydig kommentar. Uenighed om detaljen. Snerren. Højlydt. Råben. En indebrændt boble vælter ud over kaffebordet. Fanget i krydsild. Griber akavet ud efter et stykke kage. Og skålen med flødeskum. Tom. Skraber bunden uden at løfte blikket. Overvejer om man skal spørge om der er mere. Beslutter mig for at lade være. Spiser kagen. Uden. Lidt tør. Men god.
@provinsfar
Provinsfar 