Søndag i advent. Har lige købt juletræets svar på single-bananen. I kender den godt. Af en eller anden årsag køber man aldrig en hel klase bananer. Man piller altid én fra. Det er ligegyldigt om der er fem eller seks bananer i en klase. Det handler vist om princippet. Derfor boomer supermarkedet af single-bananer. For hvem gider at købe én enkelt banan? Næ, hvis man kun har brug for én banan, vrider man den selvfølgelig af en klase med seks. Sådan er det. Tilbage ligger single-bananerne på hylderne og bliver trætte. Bløde.

Sådan et juletræ har jeg lige købt i den lokale spejderhytte. Et overset. Træt. Skævt. Juletræ. I disse madspildsdage så jeg dog ingen anden udvej end at tage én for holdet. Købe træet. På vej hjem i bilen prøver jeg at perspektivere min handling. Skal nemlig stå til regnskab derhjemme for at have købt et skævt træ med tynde grene. Sandheden er nok at det var mørkt. Koldt. Ungerne var på slæb og jeg greb det første træ jeg faldt over. Nu står træet og stråler i udestuen. Piv skævt. Men ungerne er oppe at køre for de har selv været med til at vælge det.

Slutter dagen med en tur i byen. Storbyen. Ind til julemarked og kulørte lamper. Ungerne er egentlig spist af med pebernødder. Æbleskiver. Smoothies. Bliver alligevel enig med min kone at give dem noget normal kost. Så vi hopper på restaurant. Tropper med vilje tidligt op på den restaurant i gaden med færrest besøgende. Vil helst ikke at forstyrre for mange gæster. Lyden af sugerør i tomme glas overdøver på skift “Driving Home for Christmas”. Kun afløst af den ældstes strømper der flyver igennem luften og lander i vindueskarmen. Menukortet mangler to sider. Desserterne er revet ud og ligger sammenkrøllet på bordet foran den yngste. Vi tager en rask beslutning og bestiller fiskefilet. Krøller de revne sider i lommen. Siger ikke noget. Smiler venligt på vej ud. Drikkepenge. Hvad der nu lige var i lommen. Undtagen dessertkortet.

Hjemme igen. Søndagen i advent er gået på hæld. Ungerne er puttet. Drømmer sødt om røget sild. Næppe. Forældrene har smidt sig foran TV’et. Ligger lydløst. To single-bananer på hver sin hylde i hjørnesofaen. Trætte. Og bløde.