Tag: Højtider

Lidt ude af takt

Diskotek

Har for en gang skyld forvildet mig i byen. Forladt den formelle julefrokost med arbejdet og sneget mig ud til en flok venner fra fodbold. Gode gutter. Fra dengang man stadig havde en forestilling om det kunne blive til noget. Fodbolden. Ender på et diskotek. Aner ikke hvilket. Er koblet helt af på hvad der er hot. Men alle er oppe at køre så det er jeg også. Drinks. Prøver at følge med de unge. Shots. Umuligt. Ældste mand på dansegulvet. Ja hele diskoteket. Spillereglerne synes ændret. Scanner gulvet og lægger an til at finde nogen at danse tæt med. Lykkedes ikke. Det slår mig. Er blevet ham der danser lidt ude af takt. Kæmper med at følge den hurtige basrytme. Timerne går. Musikken. Øredøvende. Det giver ingen mening. Sludrer mere med mine medpassagerer i pendlertoget. Måske det er dét der er meningen. Ikke sige et kvæk. Under normale omstændigheder burde det lysne udenfor. Kommer i tanker om resten af weekendens planer. Gymnastik. Med datteren. På gulvet i byens store hal. Tanken om kolbøtter gør mig svimmel. Forvilder mig ned til toget. Sammen med de andre provinsielle. Fyldt. Med hjemløse og kåde teenagere skudt af på mokai. Godt brugt. Men tilfreds. Trods alt.

@provinsfar

Strikketøj

Strikketøj

En smuttur til Sverige. Lund. Med konen. En hurtig forkælelse. Overnatning. Det kan noget. Sverige. Eller også er det bare følelsen af at komme lidt væk. Fra hverdagen. Har efterhånden været over broen nogle gange i år. Altid godt vejr. I dag står de dog. Og venter. På den anden side. Tjekker folks pas. Fuld bemanding. Er det kun i efterårsferien at folk smugler sig selv over grænsen? Har selvfølgelig glemt passet. Slipper igennem på det blegfede, glatte ansigt. Fotoet fra man fyldte atten. Og spritnyt kørekort i lommen. Luksus. Byens fineste hotel. The Lady Deluxe Room. Especially customed to ladies like yourself. Træt provinsfar. Det er lige mig. That little extra something. Strikketøj og gæstebog på værelset. Fuck it. Vi gør det. Har betalt for værelset så vi kører all in.

#provinsfar

Selvportræt

Selvportræt

Ej.
Helt ærlig.
Dig der nappede mit halvnøgne selvportræt.
Billedkunstprojektet i gymnasiet.
Fra tiden før det hed selfie. 
Send mig lige en personlig besked.
Vil gerne have det tilbage.
No hard feelings.
Har bare prøvet at genskabe det.
Fungerer ikke helt.
Maven former sig.
På en eller anden måde.
Anderledes
End dengang.
Ej.
Helt ærlig.
Please.

#provinsfar

Hvil i fred

Kirkegård

Skyder genvej. Hver morgen.
Igennem kirkegården.
200 års fortællinger. Om mennesker.
Sprechstallmeister. Overtoldbetjent. Skindhandler. Købmand.
Kranfører. Sygeplejerske. Redaktør. Grosserer. Blot et barn.
Og nu. En sangskjald.
Livet kom og gik. Alle hviler i fred. Ifølge stenene.
Forsøger mig lidt frem.
Projektleder? 
Nu på tiende år.
Hvil i fred. Det bliver svært.

#provinsfar

Madordning

Tilflytter

Jeg er blevet en del af statistikken. Måske ikke liiiige som 33 årig. Var lidt tøvende ift til at flytte ud af byen. Men nu sidder jeg her. I provinsen. Vi er efterhånden nogle stykker. Tilflytterne. Studieliv og lejlighed i København ligger bag os. Nu med små børn og behov for mere ro til den lille familie. Hus. Og have. Især have trænger sig på. Provinsen. En mental overvindelse. Følte sig næsten helt unik da man tog springet. Men nu viser det sig at alle har stået i de helt samme overvejelser. Tilflytterne. Forlige sig med tanken om at flytte ud af byen. Storbyen. Og til provinsen. Acceptere at livet som pendler sætter rammerne for din hverdag. Nu skal man i stedet forholde sig til radon og århundredets stormflod der giver fugt i kælderen. Igen i år.
Tilflytterne. Alle midt i 30’erne-ish. Med institutionsbørn og virus på work-life-balancenerven. Generationen der har indrettet hverdagen efter måltidskasser og Nemlig-leveringer. Jeg har spurgt dem alle sammen. Næsten. I hvert fald her i det lokale kvarter. For dem var provinsen ikke den største overvindelse. Det var visheden om at den lokale børnehave ikke kører med madordning. Du læste rigtigt. Madordning. Den gjorde ondt. Det er nemlig en dejlig børnehave. Masser af plads og ugentlige cykelture i den lokale skov. Alt er godt. Undtagen det med maden. Eller. Mangel på samme. Udsigten til at skulle smøre madpakker nager. Gentagelsen af sammenklap med postej hver dag de næste 10 år. Plus det løse. Tænk sig. Det var det der fyldte mest. For tilflytterne i provinsen. Alle midt i 30’erne-ish.

#provinsfar

 

DAG 7/7: Skal-vi-flytte-til-provinsen-dilemmaer

7. Afklaret

DAG 7/7 i Provinsfars temauge: Skal-vi-flytte-til-provinsen-dilemmaer.

Overvejer du at bytte storbylejligheden ud med et hus i provinsen? Pladsen er måske blevet for trang og turen til ungernes legeplads et uoverskueligt dagsprojekt? Tanken om mere ro og frisk luft har sneget sig ind på livet. Meeen……det er jo også dejligt at bo i storbyen og mærke pulsen…..

Hermed er Provinsfars første temauge slut. Er du afklaret? 😉