Tag: Højtider

Rusten grill

IMG_6245

Danmarks sydligste punkt. Hvide sandstrande. Er kommet her hvert år lige så længe jeg kan huske. I sommerhuset. Først med bedsteforældrene. Forældrene. Alene. Og nu. Med ungerne. Hoppen i klitter. Smutte sten. Kondivand med hvide sugerør. De helt tynde af slagsen. Rusten grill i haven. Drømmeseng. Blomstret. Kortspil i regnvejr. Aftentur til ishuset. Én uge. Samme rutine hvert år. Altid. Det er først efter jeg har fået unger i aktiveringsalderen at jeg har opdaget den lokale zoo. En gammel mølle. Vilde heste. Udkigsposter. Naturlegepladser. Vandland. Veterantog og klenodier fra Olsen Bandens tid. Alt lige om hjørnet. Men jeg vil egentlig helst bare hoppe i klitterne. Og sidde ved den rustne grill i haven. Som jeg altid har gjort.

#provinsfar

Tvebakker

IMG_6121

I min verden spiser man tvebakker til sin koldskål. Konen siger jeg er mærkelig. Men sådan gjorde vi altid hos mormor. Som forret. Inden frikadellerne. Kogte kartofler. Brun sovs. Og agurkesalat. Det kan ikke være anderledes…

OPDATERING:

Lavede en lille trykprøvning på Instagram forleden….Den viser at vi er i fåtal. Os med tvebakker. Men vi er dog nogle stykker. Skud ud til jer!

IMG_6162

 

 

 

Gothenburg

IMG_6075

Endelig en dag uden unger. Med overnatning. Hvad skal man lave. Det er lige meget. Bare kør. Så det gør vi. Til koncert. I det svenske. Længe siden så rusten skal lige bankes af. Står tæt. Føles rart. Omend omringet af mænd med dødningehoveder på overarmene. Beslutter mig for at lade læbepomaden blive i lommen. Bag os står et træt ægtepar. De orker ikke at pille ørepropperne ud mellem opvarmning og hovednummer. Virker som om der er blevet sagt hvad der skal siges imellem dem. Tørsten indfinder sig. Midt i Sverige. Så alkoholen skal drikkes i et særligt område. Føler mig bandlyst. Bag toiletterne. Gemt væk som en anden ryger. Sluger min øl imens forventningen stiger. Ikke til mig, men til aftenens hovednavn. How are you feeling Gothenburg? 60.000 brøler og jubler. Jo tak, men det kniber faktisk lidt med lænden nu du spørger. Vi er nogle stykker når jeg kigger rundt. Os mænd på knap fyrre. Bukker forover på skift. Ikke beruset men for at redde ryggen. Solen står lavt på den svenske sommerhimmel. Så kan intet se. Udover manden med dødningehovedet. Han skråler. Højest. Ed Sheeran fan ind til benet. Fuck it. “…Darling just dive right in. And follow my lead…”

#provinsfar

Beregner ny rute

Gøteborg04

Er faret vild. I Gøteborg. På jagt efter en koncert. GPS’n på overarbejde. Beregner ny rute. Igen. Er der egentlig et maksimum for den slags. Den blide kvindestemme begynder at lyde skinger. Jeg snerrer tilbage. Konen tager det pænt. Hun har efterhånden vænnet sig til stemningen når vi er på bilferie…

#provinsfar

Dyrskue

Dyrskue

På det lokale dyrskue. Traktortræk. Candyfloss. Og 90’er hits. I lange baner. Det omvandrende tivoli. Datter og nevø drøner rundt i rutchebanen. Alene. For første gang. Alene fordi det er for dyrt. Havde kun to billetter tilbage. Fortryder i det skroget sætter i gang. Skramler. Snurrer. Larmer. Skriger. Mest mig. Ungerne griner. Dyrskue. Årets højdepunkt. Ikke mange dyr vi får set. Altså udover giraffen her. Han er til gengæld også et hit. Koster en formue. Men et hit. Så skidt.

#provinsfar

Træskoslaget

Hvor langt må man egentlig bevæge sig fra matriklen? Som med alt andet skubber grænserne sig når det første skridt er taget. Og hvor langt er det skridt. Egentlig. I træsko? Det starter med en erkendelse. Om at de kunne være rare at have. Julegaven. Bare lige til at stikke i. Om foråret. For at bære skraldet ud. Dernæst haven. Hele sommeren. Men kun bagved, hvor ingen kan se. Mens man slår græsset. Til at feje blade af fliserne. Igennem efteråret. Vinden blæser op. Hele vinteren med klapvogn i den lokale park. Kun lige rundt om hjørnet. Med gru venter næste forår, hvor jeg ser mig selv stå nede i Kvickly. Fordi det er praktisk.

#provinsfar