Havevanding

Presset er alle vegne. Kan I mærke det. Eller er det kun mig?
Arbejdspres. Gruppepres. Samfundspres. Pres hjemmefra. Pres på motivationen. Pres på indfaldsvejene. Og på formen. Prøver at trække vejret dybt. Stopper. Halvvejs. På grund af presset. Giver ikke mig selv lov. Lov til at slippe følelsen. Var det bare det? Ligusterhæk og lyserøde Hortensia. I krukker selvfølgelig. Mindes ikke at den kåde ungdomsdrøm lød på sorte træsko og lokalaviser i én stor pærevælling. Fanget i et tomrum. Tomrum mellem en dagligdag af ugeplaner der blot gentages. Igen og igen og. Henter du. Så bringer jeg. Og så en længsel. En udefinerbar længsel. Lige nu er ungerne små. Definerer alle ens tanker og handling. Det kræver åbenbart ugeplaner. Mest fordi man prøver at få dem til at passe ind i det man længes efter at få mere af. En udefinerbar længsel. Kan ikke. Vil ikke. Tør ikke gøre det håndgribeligt. Er der noget at sige til at man er presset. Presset presser en til at slappe af. Ifølge ugeplanen er der luft tirsdag morgen. Og torsdag. Efter ungerne er lagt. Eksperterne siger mindfulness. Har fundet ud af at havevanding og plæneklip har den samme effekt. Perfekt. Så kan jeg strege det af to-do-listen nu hvor jeg er igang. Presset er alle vegne. Kan I mærke det. I virkeligheden er det nok bare mig selv. Der presser. Hvad fa’en gør man ved det?

Provinsfar

Byggeprojekt

IMG_5446

Der er noget helt specielt ved at være i sommerhus. Selv en kort tur. Efterlader på en måde altid en del af sig selv. Når man rejser hjem. Sol. Ro og minder. Bare smide sig henkastet i en strandstol. I ved. Den klassiske slags. Sidst på eftermiddagen. På den nyåbnede cafe. Skal prøves af. Stolen kollapser. Klemmer. Nej. Klipper. Nu ligger den så dér. Fingeren. Eller en del af den. På terrassen. Mellem tyske turister og perlegrus. Flytter mig. Lidt forlegen. Vil helst ikke forstyrre. Tyskerne. Halvvejs igennem deres jordbærtærter. Ender på et sygehus. I provinsen. Sandwich. Skinke og ost. I den ene hånd. Finger. I den anden. En læge hiver knibtangen frem. Bider lidt ekstra af. Nu har man pludselig for meget. Finger. Ligner han sjusser sig frem. Fuldstændig som at se sig selv. Med byggeprojekter i hjemmet. Sjusser mig frem. Håber på det holder. Jo, der er noget helt specielt ved at være i sommerhus. Selv en kort tur. Efterlader på en måde altid en del af sig selv. Når man rejser hjem.

Provinsfar

Reunion

F24

Fest med den gamle klasse. Folkeskolen. Ikke set hinanden i 20 år. Nu skal det være. Nettoposen. Fyldt. Med øl. Ligesom i gamle dage. Måske ikke med de helt billige. Man er vel blevet ældre. Mere magelig. Men alligevel. Princippet er det samme. Kroppen fyldes af lige dele spænding. Og frygt. Frygten for gensynet. Ansigt til ansigt. Med sig selv fra dengang. Lokalet skal lige varmes op. Paraderne er oppe. Høflighedsfraserne overstås. Rollerne. På den ene side de samme, men følelserne nogle andre. Langsomt. Mere afslappet. Latter. Gensyn. Forundring. Minderne. Fælles. Men huskes forskelligt. Nu. Paraderne nede. Lokalet varmet op. Danser. Så sveden hagler. Hele natten. Glemmer alt om realkreditlån. Bleskift. Og medarbejderudviklingssamtaler. Et øjeblik. Nettoposen er tom. Sætter mig på en bænk. Ved byens tankstation. På vej hjem. Skal lige fordøje oplevelsen. Småberuset. Og forelsket. I minderne. For første gang i umindelige tider ser jeg solen stå op. Den gamle knæskade niver lidt. Oven på dansegulvet. Man er vel blevet ældre. Mere magelig. Men alligevel. Princippet er det samme.

Provinsfar

Medova

Medova02

Kender I det der med at man går forbi Medova-teen i Netto. Tænker utroligt at den stadig eksisterer. Pludselig. Sat tilbage. Til boller med tandsmør. Under rødbøgen. Solen skinnede altid hos mormor. På gården. Rødgrød. Kattekillinger. Picnickurv i marken. Morfar. Altid i gummistøvler og skævt smil. Radioavis. Middagslur. Fodre. Harve. Igen. Boller med tandsmør. Badekar. Æggeblomme i håret. Håndmadder og ost til aften. Tandsmør. Te i porcelænskande. Lykkehjulet. Ham Bengt Burg er nu meget sjov. Sover. Mormor i lænestolen. Morfar i sofaen. Vågner. Stadig i Netto. Nu med Medova i kurven.

#Provinsar