Busters verden

Opvask. Rengøring. Tøjvask. Madlavning. Indkøb. Bleskift. I kender dem. De huslige pligter. Igen. Hele tiden. Tager ikke helt nok initiativ. Ifølge konen. Trumfen. Min baghånd. Græsslåning. Det sikre kort og domæne. Maskinen der slår alt. I haven. Stor. Rød. Larmende. Osende. Benzinsluger. Umulig at starte. Med mindre man har det helt rigtige touch. Kælende. Her kan man trække sig tilbage. Når det hele bliver for meget. Indtil. En sommerdag. Solen skinner. Til fodbold. Sejr! Endelig. Ikke vundet i et år. Stort set. Oppe at køre. Sang i omklædningen. Hopper på bænken. Kommer glad hjem. Stadig hæs. Føler sig som Kevin Keagan. I realiteten. Nok nærmere. Ole Thestrup. Busters Verden. Weekenden. Humøret. Reddet. Rammer indkørslen med høj musik. Træder ind i haven. Den velkendte brummen. Fruen. I fuld gang. Med græsslåning. Mærker koldsveden trænger sig på. Hun kigger op. Smiler. Kan ikke gennemskue om det er det kærlige, forførende smil jeg elsker. Eller det skadesfro, nærmest triumferende, jeg frygter. Vender om. Går indenfor. Til opvask. Rengøring. Tøjvask. Madlavning. Indkøb. Og bleskift. Ikke vundet i et år. Stort set!

#provinsfar

Klar til provinsen – top 10 overvejelser

Skal man flytte ud af byen. Eller blive. Hvornår er tiden den rigtige. Man har brug for haven. Naturen. Stilheden. Men kan ikke slippe tanken. Om byen. Pulsen. Går man glip af noget. Bliver man isoleret. Af at flytte ud. Tankerne ræser rundt i hovedet. Hvis ikke hos dig selv. Så hos konen. Priserne stiger. Skal man udnytte friværdien. Fra lejligheden. Inden boblen springer. Igen. Eller lige tage et par år mere. Så der er ekstra penge at rejse for. Når først ejendomsskatter. Og realkreditlån. Overtager din konto.
Mange er i tvivl. Er du?

Klar til provinsen - Top 10

Genbrug

Ved ikke hvorfor konen synes man bruger for meget tid på fodbolden. Et eller andet med at man er alt for lidt hjemme. Kvalitetstid når man endelig har fri. Pudsigt. Den dag man så endelig trapper ned. Klar på at prioritere anderledes. Så bliver man sendt i byen. Tilbringer nu i stedet tiden i bilen. På vej. Enten i Silvan. Rundt efter konens Reshopper fund. Eller på den lokale genbrugsstation. Kan i hvert fald konstatere. Weekenderne. Er mindre hjemme nu end tidligere. Hvorfor al den ståhej om kvalitetstid?

#provinsfar

Guldvask

Forstår det ikke helt. Hvorfor sidder man i kø hele ugen på motorvejen. Til og fra arbejde. For at se frem til weekenden. Så man kan sidde i kø. Igen. Ved byens vaskehal. Sammen med de øvrige provinsfædre. Alle kæmper om den fineste polering. Formiddag. Sidder der og tænker. Gad vide om de netop tager derhen. Samtidig. Alle sammen. For at sidde i kø. En ærlig undskyldning for at slippe væk hjemmefra. Bare et øjeblik. Endelig min tur. Køber en guldvask. Forstår det ikke helt.

#provinsfar

Grill

Købt en grill. Som husejer. Far. Patriark. Et must. Symbolet på mandighed. Kul. Det skal være ordentligt. Gas er for nemt. Alt kan. Skal grilles. Og stor. Plads til bøffer. Ribs og pølser. Flütes. Hvidløg. Til hele familien. Og gæster. Som kigger forbi. Sommeraften i haven. Grunden til huset blev købt. Pladsen. Haven. Friheden. Ingen regler. Det er nu et år siden. Vi køber thai. Takeaway. Igen. Grillen. Stadig ikke pakket ud.

#provinsfar

nemlig.com

Kender I det der med søndag morgen. Ungerne sover hos svigerforældrene. Skøn koncert natten før. Konen kører fra morgenstunden: “Husk nu at nemlig.com kommer mellem 09-10″…..jo jo. Lækkert. Så kan man liiige få sig en forlænget skraber…..Vågner. Panisk. Rejser sig tumultagtigt fra sengen. Det ringer vist på døren? Igen. Vedholdende, nærmest insisterende. Gisp. Nemlig! Griber brillerne. Mærker hjertebanken. Det ene ben i bukserne. Ned af trapperne. Dørklokken ringer igen. Nu bebrejdende. Prøver det andet ben i bukserne. Mislykkes. Glider. Sidste fire trin i rullefald ned mod hoveddøren. Et sidste ring. Kigger op fra gulvet. Liggende. Døren åbner. Langsomt. Der står hun. Hjemme igen fra mormor og morfar. Smiler: “Hej far! Hvorfor sidder dine bukser sådan der?”

#provinsfar

 

Er lige flyttet til provinsen. Nyt hus.  Med kone og to små børn.  Pendlerliv og far-barn gymnastik.  Hvad nu? Kender I det? Mødte en ældre dame. For nylig. På den anden side af kloden. Aldrig set hende før. Sagde at jeg skulle begynde at skrive. Svarede. Javel. Autoritetstro som man er. Så det er det jeg gør. Blevet moderne. Blogger. Arh…..måske lige at strække den. Men forsøger. Ved ikke hvor det ender. Andet end at der skal være en masse følgere her på siden. En milliard-million. Intet mindre. Håber I vil følge lidt med.

Essensen er klar. Livet som provinsfar.

#provinsfar