Rusten grill

IMG_6245

Danmarks sydligste punkt. Hvide sandstrande. Er kommet her hvert år lige så længe jeg kan huske. I sommerhuset. Først med bedsteforældrene. Forældrene. Alene. Og nu. Med ungerne. Hoppen i klitter. Smutte sten. Kondivand med hvide sugerør. De helt tynde af slagsen. Rusten grill i haven. Drømmeseng. Blomstret. Kortspil i regnvejr. Aftentur til ishuset. Én uge. Samme rutine hvert år. Altid. Det er først efter jeg har fået unger i aktiveringsalderen at jeg har opdaget den lokale zoo. En gammel mølle. Vilde heste. Udkigsposter. Naturlegepladser. Vandland. Veterantog og klenodier fra Olsen Bandens tid. Alt lige om hjørnet. Men jeg vil egentlig helst bare hoppe i klitterne. Og sidde ved den rustne grill i haven. Som jeg altid har gjort.

#provinsfar

Tvebakker

IMG_6121

I min verden spiser man tvebakker til sin koldskål. Konen siger jeg er mærkelig. Men sådan gjorde vi altid hos mormor. Som forret. Inden frikadellerne. Kogte kartofler. Brun sovs. Og agurkesalat. Det kan ikke være anderledes…

OPDATERING:

Lavede en lille trykprøvning på Instagram forleden….Den viser at vi er i fåtal. Os med tvebakker. Men vi er dog nogle stykker. Skud ud til jer!

IMG_6162

 

 

 

Træskoslaget

Hvor langt må man egentlig bevæge sig fra matriklen? Som med alt andet skubber grænserne sig når det første skridt er taget. Og hvor langt er det skridt. Egentlig. I træsko? Det starter med en erkendelse. Om at de kunne være rare at have. Julegaven. Bare lige til at stikke i. Om foråret. For at bære skraldet ud. Dernæst haven. Hele sommeren. Men kun bagved, hvor ingen kan se. Mens man slår græsset. Til at feje blade af fliserne. Igennem efteråret. Vinden blæser op. Hele vinteren med klapvogn i den lokale park. Kun lige rundt om hjørnet. Med gru venter næste forår, hvor jeg ser mig selv stå nede i Kvickly. Fordi det er praktisk.

#provinsfar

Dyrk passionen

Hvad er det med det der Disruption. Disruptionråd. Disruptionuddannelse. Den sidste nye diskurs. Innovationen er i fare. Vi må innovere. Digitalisering. Robotter. Onboarding. Employer Branding. Customer Acquisition. Vis passion. Vær passioneret. Dyrk passionen. Gamification. Game changer. Value Proposition. Big Data. Brexit. Paradigmeskift. Fake news. Medløber. Nødvendigt. Ellers løber konkurrenten med agendaen. Alternative fakta. Fake. Fake. Fake. Svend siger: STÅ FAST. Jeg lytter til Nik. Jeg skrider for min datter kalder.

#provinsfar

Havevanding

Presset er alle vegne. Kan I mærke det. Eller er det kun mig?
Arbejdspres. Gruppepres. Samfundspres. Pres hjemmefra. Pres på motivationen. Pres på indfaldsvejene. Og på formen. Prøver at trække vejret dybt. Stopper. Halvvejs. På grund af presset. Giver ikke mig selv lov. Lov til at slippe følelsen. Var det bare det? Ligusterhæk og lyserøde Hortensia. I krukker selvfølgelig. Mindes ikke at den kåde ungdomsdrøm lød på sorte træsko og lokalaviser i én stor pærevælling. Fanget i et tomrum. Tomrum mellem en dagligdag af ugeplaner der blot gentages. Igen og igen og. Henter du. Så bringer jeg. Og så en længsel. En udefinerbar længsel. Lige nu er ungerne små. Definerer alle ens tanker og handling. Det kræver åbenbart ugeplaner. Mest fordi man prøver at få dem til at passe ind i det man længes efter at få mere af. En udefinerbar længsel. Kan ikke. Vil ikke. Tør ikke gøre det håndgribeligt. Er der noget at sige til at man er presset. Presset presser en til at slappe af. Ifølge ugeplanen er der luft tirsdag morgen. Og torsdag. Efter ungerne er lagt. Eksperterne siger mindfulness. Har fundet ud af at havevanding og plæneklip har den samme effekt. Perfekt. Så kan jeg strege det af to-do-listen nu hvor jeg er igang. Presset er alle vegne. Kan I mærke det. I virkeligheden er det nok bare mig selv. Der presser. Hvad fa’en gør man ved det?

Provinsfar