
Det er ikke alle steder i landet at det er lige sjovt at trille påskeæg i år…
Provinsfar

Det er ikke alle steder i landet at det er lige sjovt at trille påskeæg i år…
Provinsfar

En mandag. Sneen falder. Endelig. I den lille provinsby. Kælker med sine piger. Indtil det bliver mørkt. Glade og trætte. I seng. Best. Day. Ever.
Dagen efter. Tirsdag. Solen skinner. Men sneen er væk. Desværre. Datteren på fire. Utrøstelig. Faren skal. Men kan ikke. Gøre noget ved sneen. Ser det i hendes øjne. Det starter nu. Første gang hun begynder at opleve. At far. Ikke er perfekt. Ikke kan løse alt.
En halv time senere. Lidt Ramasjang og kanelknækbrød. Datteren har glemt alt om sneen. Faren til gengæld. Pakker kælken væk. Utrøstelig.
Provinsfar
Kender I det. Provinsen har mange glæder. Men det går først op for én. Her halvandet år senere. At trygheden. Og ikke mindst anonymiteten. Ved en lejlighed. På femte sal i storbyen. Hvor dørtelefoner og trappeopgange tager pusten fra de fleste. Fra landsindsamlere. Jehovas Vidner. Uanmeldte besøg. Af svigerforældre. Nysgerrige naboer. Og licensmænd. Det eneste man modtager er pizzareklamer. Masser af pizzareklamer. Storbyen har mange glæder. Men det går først op for én. Her halvandet år senere.
Provinsfar
Har lige haft en stirre-konkurrence. Med naboens kat. Den sad der. Og stirrede. Intenst. Langvarigt. Vedvarende. På mit trappetrin. Endte med at tabe duellen. Blev faktisk helt forlegen. Af kattens dybe. Intense. Urokkelige blik. Måtte snige mig forbi. Lags muren. Duknakket. Har faktisk taget mig selv i at åbne. Døren. Forsigtigt. De sidste par morgener. Liste ud. Og væk. Hurtigt. Ånde lettet op. Over at undgå endnu et møde. Med naboens kat. Dette er dens domæne. Tydeligvis.
Provinsfar
Kender i det der med at vågne fra en lur. Ikke mig. Desværre. Den yngste. Mødet med et smil. Glæde. Umiddelbar og ligetil. Udhvilet. Leger. Det helt simple. Her er en klods. Værsgo. Må jeg få den? Tiden løber. Glemmer mellemmåltidet. Og frokosten. Må også prøve at lære det. Vigtigt med rutinerne. Hvor svært kan det være. Vender sig om. Blikke. Mødes. Stemningsskift. Splitsekund. Gråd. Gennemtrængende. Som i. Gennemtrængende. Mad. Her. Ro. Mæt. Mødet med et smil. Glæde. Umiddelbar og ligetil. Udhvilet. Leger. Det helt simple. Her er en klods. Værsgo. Må jeg få den? Tiden løber. Som sædvanlig. Stemningsskift. Må også prøve at lære det…
Provinsfar
Ligegyldigt hvor gammel man end bliver. Ringer man da. Efter sin far. Når en hylde. Et spejl. Et fjernsyn. Skal hænges op. På væggen. Det ender nemlig. Galt. De gange man prøver selv. Stakkels mine to tøser. De skal ikke forvente for meget. Af deres gamle far. Når de engang vokser op. Og flytter hjemmefra.
Provinsfar
Vil du have havregrød?
Hvad så med havregryn?
Grov- eller finhvalsede?
Hvad med müesli, måske?
Eller yoghurt? Uden noget?
Et stykke brød?
Eller en bolle med ost? Syltetøj?
Hvad så med et knækbrød? Banan?
Står tidligere og tidligere op.
For at have tid. Til morgenmaden.
Burde nok i stedet stramme lidt mere op.
Overfor mine børn.
#provinsfar
Kender i de dage. Hvor det tager små 134. Kvadratmeter. At give ens børn tøj på. Om morgenen. Det hele skal gå lidt stærkt. Hektisk. Med at komme ud af døren. Ikke tid til tålmodig pædagogik. Den treårige løbende. Forrest. Far lige i hælene. Først blusen. I køkkenet. Trøjen. Stuen. Bukserne. Soveværelset. Ovenpå. Den ene strømpe. Badeværelset. Nedenunder. Den anden strømpe. Gangen. Alt imens. Den lille på halvandet. Trisser efter. På tæerne. Fordi hun tror. Vi leger.
#Provinsfar

2018. Man skal liige igang, ik. Kæmper. For at gøre det nemt. Gnidningsfrit. Med kvikkasser. Aarstiderne. Skagen Food. Ret Nemt. COOP kassen. Meyers. Grønne asparges. Fiskefrikadeller. Simple Feast. Kokkens. Hverdagsmad. Aftensmad. Alt tager kun 30 minutter. Minutter man ikke rigtig har. Til rådighed. I de godt to timer. Fra institution. Til godnatlæsning. Snitter. Hakker. Svitser. Brænder på. Prøver at følge en opskrift. Af råvarer man aldrig har hørt om. Og et slutprodukt. Der ikke ligner. Billedet. Unger der nu ikke længere vil spise. Fordi de er blevet spist af. Med snacks. Mellemmåltider. For at holde dem hen. I de 30 minutter. Det tager. Med kvikkassen. Det skulle være. Ret nemt. 2018. Man skal liige igang, ik.
#Provinsfar