
“Jo du vil…..så”



Er træt. Sådan rigtig træt.
Sover ikke.
Nok.
En blanding af unger der vågner.
Tidligt.
Og mig selv der ikke går i seng.
Tidligt.
Det begynder at sætte sig.
Vælger at stryge skjorten.
Inden jeg tager på arbejde.
For en gangs skyld.
Drastisk beslutning.
Håber det kan aflede den værste opmærksomhed.
Fra resten af udtrykket.
@provinsfar


Det er ikke længe siden
hvor jeg tog mig mig selv.
I at gå en tur. Med barnevognen.
Bare ned og runde torvet.
Lige for at mærke.
De bløde blikke.
Fra byens kvinder.
Hjem igen.
Sådan er det ikke længere.
Ungerne er for store.
Barnevognen er væk.
Slæber dog stadig rundt på alt udstyret.
Kan godt mærke at det er lidt andre blikke
Jeg nu møder fra byens kvinder.
Hjem igen.

Det er det blå lys der gør det. Tærer i livskvaliteten til langt ud på natten. Eksperter tordner mod skærmtid. Forringer din søvnlængde. For mig er telefonen ikke problemet. Jeg får min søvn. Den afbrydes kun af en kølig, dragende sirenesang. En sang der sniger sig ind efter mørkets frembrud og oplyser mit søvndyssende ansigt. En magisk sang. Sangen om natmad. Rester fra tidligere. Pølse. Chili. Løg. Ristet. Agurk. Syltet. Sennep. Sød. Spiser det koldt. Ligesom lyset. Fra køleskabet. Køleskabet. Det er det der roden til livskvaliteten. Søvnen er udskudt.
@provinsfar


Sidder som en anden single.
På bænken.
Og venter.
Venter på at blive budt op.
Til dans.
Men tiden går.
Intet sker.
Folk begynder at gå hjem.
Trætte.Jeg venter.
Lidt endnu.
Vil ikke helt se det i øjnene.
Er blevet brændt af.
Igen.
Noget med dårlige signaler.
Hvad gik der galt.
Sidder stadig på bænken.
Måske kommer jeg tilbage på sporet.
Hvis jeg venter.
Lidt endnu.
@provinsfar

