Madrassen

Tre år. Så længe har jeg ikke sovet ved siden af min kone. Sat på spidsen. Måske. Men alligevel. En småbørnsfamilies lod. Ungerne kræver opmærksomhed. Amning. Opvågning. Mareridt. Tissepause. På skift. Der er dog sket noget på det seneste. Ungerne er holdt op med at vågne. Om natten. Ikke længere behov for mors bryst. Eller fars trøst. Det betyder at min kone og jeg er begyndt at finde hinanden. Igen. Hænderne ovenpå dynen. Nogen gange under. Det svinger lidt. Til gengæld har hun opdaget hvor meget jeg snorker. Så nu ligger jeg her igen. På madrassen. Inde hos ungerne. Sover som en drøm. Ligesom deres far.

Tre år. Så længe har jeg ikke sovet ved siden af min kone. Sat på spidsen. Måske. Men alligevel. En småbørnsfamilies lod. Ungerne kræver opmærksomhed. Amning. Opvågning. Mareridt. Tissepause. På skift. Der er dog sket noget på det seneste. Ungerne er holdt op med at vågne. Om natten. Ikke længere behov for mors bryst. Eller fars trøst. Det betyder at min kone og jeg er begyndt at finde hinanden. Igen. Hænderne ovenpå dynen. Nogen gange under. Det svinger lidt. Til gengæld har hun opdaget hvor meget jeg snorker. Så nu ligger jeg her igen. På madrassen. Inde hos ungerne. Sover som en drøm. Ligesom deres far.

#provinsfar

Dukkehoved

eg har to døtre. Små. Men med hver deres meninger. Omvendt er jeg vokset op med to søstre. Med hver deres meninger. Jeg har derfor aldrig tænkt at det skulle blive noget problem at blive far. Til to piger.

Jeg har to døtre. Små. Men med hver deres meninger. Omvendt er jeg vokset op med to søstre. Med hver deres meninger. Jeg har derfor aldrig tænkt at det skulle blive noget problem at blive far. Til to piger. Synes jo jeg har set det meste hjemmefra. Men nu har jeg lige haft en ophidset og helt igennem tårevædet diskussion med min ældste datter. Farven på hårelastikken var forkert. Så nu slår det mig. Jeg ved i virkeligheden ingenting. Hver gang der var optræk til drama med mine søstre hev jeg enten hovederne af deres dukker. Eller løb ud og spillede fodbold indtil konflikten drev over. Dengang. Står med de samme overvejelser. Nu. Jeg ved i virkeligheden ingenting.

@provinsfar

Kaffemik

Kaffe. Boller. Hyggevisit. Det helt store kagebord bagt på friske rabarber. Vendt. Et øjeblik. På en tallerken.

Kaffe. Boller. Hyggevisit. Det helt store kagebord bagt på friske rabarber. Vendt. Et øjeblik. På en tallerken. En afbrudt fortælling bliver til en spydig kommentar. Uenighed om detaljen. Snerren. Højlydt. Råben. En indebrændt boble vælter ud over kaffebordet. Fanget i krydsild. Griber akavet ud efter et stykke kage. Og skålen med flødeskum. Tom. Skraber bunden uden at løfte blikket. Overvejer om man skal spørge om der er mere. Beslutter mig for at lade være. Spiser kagen. Uden. Lidt tør. Men god.

@provinsfar

Skærmtid

Det er det blå lys der gør det. Tærer i livskvaliteten til langt ud på natten. Eksperter tordner mod skærmtid. Forringer din søvnlængde. For mig er telefonen ikke problemet. Jeg får min søvn. Den afbrydes kun af en kølig, dragende sirenesang. En sang der sniger sig ind efter mørkets frembrud og oplyser mit søvndyssende ansigt. En magisk sang. Sangen om natmad. Rester fra tidligere. Pølse. Chili. Løg. Ristet. Agurk. Syltet. Sennep. Sød. Spiser det koldt. Ligesom lyset. Fra køleskabet. Køleskabet. Det er det der roden til livskvaliteten. Søvnen er udskudt.

@provinsfar

Bænkevarmer

Sidder som en anden single.
bænken.
Og venter.
Venter på at blive budt op.
Til dans.
Men tiden går.
Intet sker.
Folk begynder at gå hjem.
Trætte.Jeg venter.
Lidt endnu.
Vil ikke helt se det i øjnene.
Er blevet brændt af.
Igen.
Noget med dårlige signaler.
Hvad gik der galt.
Sidder stadig på bænken.
Måske kommer jeg tilbage på sporet.
Hvis jeg venter.
Lidt endnu.

@provinsfar