
Storesøster er lidt træt af lillesøster i dag….

Storesøster er lidt træt af lillesøster i dag….

Er taget på ferie. Barsel. Skal have brændt den sidste rest af inden den ældste begynder i skole. Til sommer. Hvor faste mødetider og skole-hjem-samtaler bliver nye kilder til stress i hverdagen. Men inden vi når så langt er vi flygtet til varmere himmelstrøg. En lille måned på den anden side af kloden. Håbet er at undslippe den snigende vinterdepression der presser sig på. Naivt. Måske. Men i år foregår den for første gang uden bleer. Og klapvogne. En helt ny oplevelse. Ferien. Inden jeg får set mig om vil jeg kunne sidde på en fortorvscafe. Et sted. Nyde en croissant. Og en latte. Mens tøserne i min familie shopper. Noget tyder i hvert fald på at ungerne har det gen der skal til. Kan mærke vinterdepressionen langsomt fordufter. Glæder mig allerede nu til ferierne i fremtiden.

Sendt i byen for at handle. Distræt da jeg endelig når frem til Kvickly. Kæmper med at huske de tre ting på indkøbssedlen som stadig ligger derhjemme. På køkkenbordet. Blikket flakker. Febrilsk. Igennem hylden med delikatesser. De begyndende svedperler møder kulden fra frysedisken. Panden bider. Kigger op. Rundt. Omkring mig ser jeg kun kvinder på min egen alder. Godt og vel. Lige bortset fra en ældre dame der målrettet triller mod hylden med fernet branca. Supermarkedets neonbelysning afslører salige, omend trætte, blikke. Kvinderne. Ude for at udnytte en sjælden mulighed for at komme væk. Hjemmefra. Blot for en stund. Også selvom den primært består af et smut forbi frugt og grønt. Og pålægshylden til næste uges madpakker. Oser blidt forbi udvalget af konserves. Tomat. Mængden af makrel i indkøbskurven afslører at de er mødre. På jagt efter de små oaser i hverdagen. Trække vejret og tænke på sig selv. Med eller uden slagtilbud på køkkenruller. Jeg tørrer sveden af panden. Tager chancen og griber ud efter noget økologisk. Så kan det da ikke gå helt galt. Triller hjem.
