Tag: Moneymaker

Træskoslaget

Hvor langt må man egentlig bevæge sig fra matriklen? Som med alt andet skubber grænserne sig når det første skridt er taget. Og hvor langt er det skridt. Egentlig. I træsko? Det starter med en erkendelse. Om at de kunne være rare at have. Julegaven. Bare lige til at stikke i. Om foråret. For at bære skraldet ud. Dernæst haven. Hele sommeren. Men kun bagved, hvor ingen kan se. Mens man slår græsset. Til at feje blade af fliserne. Igennem efteråret. Vinden blæser op. Hele vinteren med klapvogn i den lokale park. Kun lige rundt om hjørnet. Med gru venter næste forår, hvor jeg ser mig selv stå nede i Kvickly. Fordi det er praktisk.

#provinsfar

Ritualet

IMG_5731 (2)

Alle flyrejser koster en formue. Det er lige meget om det hedder Bangkok eller Bornholm. Det hele starter inden man sætter sig i flyveren. En tur forbi Starbucks. Joe & the Juice. Snacks. Drikkevarer til turen. Magasiner og den obligatoriske rejseroman. Man ved godt at man ikke får den læst. Inderst inde. Køber den alligevel. Som en del af ritualet. Rejseoplevelsen. Pludselig har man brugt mere end hvad den billige flybillet kostede. Minimum. Alt sammen fra check-in til afgang.

#provinsfar

Dyrk passionen

Hvad er det med det der Disruption. Disruptionråd. Disruptionuddannelse. Den sidste nye diskurs. Innovationen er i fare. Vi må innovere. Digitalisering. Robotter. Onboarding. Employer Branding. Customer Acquisition. Vis passion. Vær passioneret. Dyrk passionen. Gamification. Game changer. Value Proposition. Big Data. Brexit. Paradigmeskift. Fake news. Medløber. Nødvendigt. Ellers løber konkurrenten med agendaen. Alternative fakta. Fake. Fake. Fake. Svend siger: STÅ FAST. Jeg lytter til Nik. Jeg skrider for min datter kalder.

#provinsfar

Mandag

Morfar

Mandag. Du er ubarmhjertig for en provinsfar. Småbørnsfar. Natpisserfar. B-menneskefar. Kan ikke holde den længere. Må tage en morfar. Trods adskillelige koffeinskud. Siddende. Med computeren tændt. Høj musik og 200 konferencegæster sværmende omkring. Ikke et ord siver ind. Det eneste jeg hører er lyden. Lyden af hårdt plastiklegetøj der rammer bløde barnekinder. Igen og igen. Den lille tror hun leger. Den ældste skriger. Højt. Det var en lang weekend. Hyggelig. Men lang.

#Provinsfar

Havevanding

Presset er alle vegne. Kan I mærke det. Eller er det kun mig?
Arbejdspres. Gruppepres. Samfundspres. Pres hjemmefra. Pres på motivationen. Pres på indfaldsvejene. Og på formen. Prøver at trække vejret dybt. Stopper. Halvvejs. På grund af presset. Giver ikke mig selv lov. Lov til at slippe følelsen. Var det bare det? Ligusterhæk og lyserøde Hortensia. I krukker selvfølgelig. Mindes ikke at den kåde ungdomsdrøm lød på sorte træsko og lokalaviser i én stor pærevælling. Fanget i et tomrum. Tomrum mellem en dagligdag af ugeplaner der blot gentages. Igen og igen og. Henter du. Så bringer jeg. Og så en længsel. En udefinerbar længsel. Lige nu er ungerne små. Definerer alle ens tanker og handling. Det kræver åbenbart ugeplaner. Mest fordi man prøver at få dem til at passe ind i det man længes efter at få mere af. En udefinerbar længsel. Kan ikke. Vil ikke. Tør ikke gøre det håndgribeligt. Er der noget at sige til at man er presset. Presset presser en til at slappe af. Ifølge ugeplanen er der luft tirsdag morgen. Og torsdag. Efter ungerne er lagt. Eksperterne siger mindfulness. Har fundet ud af at havevanding og plæneklip har den samme effekt. Perfekt. Så kan jeg strege det af to-do-listen nu hvor jeg er igang. Presset er alle vegne. Kan I mærke det. I virkeligheden er det nok bare mig selv. Der presser. Hvad fa’en gør man ved det?

Provinsfar

Byggeprojekt

IMG_5446

Der er noget helt specielt ved at være i sommerhus. Selv en kort tur. Efterlader på en måde altid en del af sig selv. Når man rejser hjem. Sol. Ro og minder. Bare smide sig henkastet i en strandstol. I ved. Den klassiske slags. Sidst på eftermiddagen. På den nyåbnede cafe. Skal prøves af. Stolen kollapser. Klemmer. Nej. Klipper. Nu ligger den så dér. Fingeren. Eller en del af den. På terrassen. Mellem tyske turister og perlegrus. Flytter mig. Lidt forlegen. Vil helst ikke forstyrre. Tyskerne. Halvvejs igennem deres jordbærtærter. Ender på et sygehus. I provinsen. Sandwich. Skinke og ost. I den ene hånd. Finger. I den anden. En læge hiver knibtangen frem. Bider lidt ekstra af. Nu har man pludselig for meget. Finger. Ligner han sjusser sig frem. Fuldstændig som at se sig selv. Med byggeprojekter i hjemmet. Sjusser mig frem. Håber på det holder. Jo, der er noget helt specielt ved at være i sommerhus. Selv en kort tur. Efterlader på en måde altid en del af sig selv. Når man rejser hjem.

Provinsfar