Tag: Moneymaker

Reunion

F24

Fest med den gamle klasse. Folkeskolen. Ikke set hinanden i 20 år. Nu skal det være. Nettoposen. Fyldt. Med øl. Ligesom i gamle dage. Måske ikke med de helt billige. Man er vel blevet ældre. Mere magelig. Men alligevel. Princippet er det samme. Kroppen fyldes af lige dele spænding. Og frygt. Frygten for gensynet. Ansigt til ansigt. Med sig selv fra dengang. Lokalet skal lige varmes op. Paraderne er oppe. Høflighedsfraserne overstås. Rollerne. På den ene side de samme, men følelserne nogle andre. Langsomt. Mere afslappet. Latter. Gensyn. Forundring. Minderne. Fælles. Men huskes forskelligt. Nu. Paraderne nede. Lokalet varmet op. Danser. Så sveden hagler. Hele natten. Glemmer alt om realkreditlån. Bleskift. Og medarbejderudviklingssamtaler. Et øjeblik. Nettoposen er tom. Sætter mig på en bænk. Ved byens tankstation. På vej hjem. Skal lige fordøje oplevelsen. Småberuset. Og forelsket. I minderne. For første gang i umindelige tider ser jeg solen stå op. Den gamle knæskade niver lidt. Oven på dansegulvet. Man er vel blevet ældre. Mere magelig. Men alligevel. Princippet er det samme.

Provinsfar

Den store vandring

Den store vandring03

Bølgen kommer to gange om året. Efterår. Og nu. Forår. Som den store vandring af gnuer og zebraer på tværs af den afrikanske savanne. Horder af småbørnsakademikere der rykker fra det indre København. Alle søger samme vej. Drømmen om hus. Have. Frihed og overskud i hverdagen. De fleste når aldrig drømmen. På den anden side af den grågrønne. Grumsede. Ring 3. De bliver alle slugt. Af Hvidovre. Af ladcykler og Hay-møbler der bider sig fast. Og de giver ikke slip. Bølgen ebber ud. Men til efteråret starter det igen.

Provinsfar

Byvandring

Rundetårn

Sjovt. Kun et år. Cirka. Siden man flyttede fra hovedstaden. Nede med brokvartererne og de rigtige cafeer. Spillesteder og street food festivaller. En sjælden gang tilbage. I weekenden. Nu kun på besøg. Allerede distanceret. På en måde. Tager mig selv i at stå. Nu som turist. Del af en byvandring. Rundetårn og omegn. Med tætsiddende rygsæk. Og praktiske sko. Smuttur forbi Kødbyen. På vej hjem. Husker det som hipt. I dag. Nærmest vendt på en tallerken. Man bliver jo ikke engang mæt. Som man siger: Ingen god historie er nogensinde startet med at nogen har spist en salat.

Provinsfar

B-menneske

bmenneske

Har været lidt træt. På det seneste. Indrømmet. Hverdagen tynger. Derfor lunede det også ekstra her til morgen. Med mange. Usædvanlig mange. Anerkendende. Nærmest overbærende. Smil. I toget. Fra medpassagerer. Gjorde den timelange pendlertid. Mere overskudsagtig. Det er først da jeg sidder i receptionen. Lidt senere. Og venter. Hos et af landets førende konsulenthuse. At jeg opdager. De blå sutter. Skoene. I ved. Man tager dem på henne i vuggestuen. De dage man enten er for doven til at tage skoene af. Eller har de hullede strømper på. Har været lidt træt. På det seneste. Indrømmet.

Provinsfar

Buffet

Vafler

Det er skønt med ferie.
Resort.
Buffet døgnet rundt.
Pandekager til morgen.
French Fries til frokost.
Og alt derimellem. Til aften.
Eneste ulempe med den buffet.
Er at man er oppe. På vandring.
Hele tiden efter mad.
Mens den anden.
Holder øje med ungerne.
Jeg har ikke snakket med min kone i en uge.
Sådan rigtigt.
Gad vide hvordan hun egentlig har det.
Uhh…..de har vafler i dag! Den var ny.

Provinsfar